GUDERNES LEGEPLADS

 

Universal Light 1 (Large)

Gennem tiderne blev dette sted så populært, at enhver tanke om “legeplads” faldt til jorden, efterhånden som forskellige grupper kæmpede for at leve på en sommetider fjendtlig tumleplads.

 

 

Universets Perle

 

Det kan være, det irriterer dig lidt at få at vide, at Jorden blev skabt som legeplads for guderne.  Det er sandt!!  Dette sted, som vores usynlige venner kalder “universets perle”, blev oprindelig udformet som et mægtigt kosmisk bibliotek, hvor alle ting, der nogensinde var blevet skabt, eller en del af hver ting blev anbragt for at blive arkiveret til evig tid.  Og eftersom alle gode sager i universet var her, ville det samtidig være en rigtig morsom oplevelse at gennemgå et liv eller to her på dette meget anderledes sted for at fremme sjælens vækst.

 

God idé, men den gav bagslag.  Gennem tiderne blev dette sted så populært, at enhver tanke om “legeplads” faldt til jorden, efterhånden som forskellige grupper kæmpede for at leve på en sommetider fjendtlig tumleplads.  Men mærkelig nok, jo voldsommere kampene blev, jo mere ønskede sjælene at komme.  Hvorfor?!!  Hvorfor skulle et væsen vælge at bippe ind på et sted, som så åbenlyst er disharmonisk, fuldt af frygt og had og afsavn??  Hvad kunne pointen være??

 

 

Sjælens Programmeringskrav

 

Der var masser af os, som blev ved med at tænke, at vi bare kunne komme her og have det sjovt, så at sige holde en hvilepause mellem timerne.  Når alt kommer til alt, er det stadig en enestående sandkasse at lege i.  Og rent faktisk er der nogle få (MEGET få), som smutter forbi hvert år for at gøre netop dette: lege.  (Hvor er de heldige!!).  Men for det store flertals vedkommende er vi her, fordi vores sjæl, den lille bitte gnist, der gemmer sig bag vores hjerte, har givet os tegn til det.  Vi kalder den sjælen, men den lille gnist er rent faktisk grunden til at vi er her.

 

“Gudernes legeplads” blev hurtigt et populært sted, når det gjaldt om at opfylde de forskellige programmeringskrav hos mange forskellige sjæle.  Eftersom hver sjæl har kildens originale hensigt med sig indbygget i sine ultrahøje frekvenser, og eftersom alle hensigterne er forskellige, hvor finder man så et bedre sted til en god skattejagt??

 

 

Den Følelsesmæssige Hukommelse

 

Det, vi kalder sjælen, er som en computerchip, der udelukkende er designet med henblik på at rumme data i form af følelser.  Den rummer den følelsesmæssige hukommelse fra hvert eneste liv, vi nogensinde har levet, og hver eneste oplevelse, vi har haft fra dette liv og tilbage til vi begyndte.  Det er vores væsens gigantiske hukommelseslager (for hukommelse er følelse, ikke intellekt), der rummer al den lykke og smerte, som vi HAR behandlet, og al den, vi IKKE HAR behandlet.

 

Hvis vi aldrig har behandlet en bestemt form for smerte, tvinger sjælen os til at opleve noget tilsvarende igen, så vi kan vedkende os den.  Hvis vi har en trang til at gøre noget eller tage et sted hen (til Egypten, for eksempel, ikke til købmanden), er det, fordi sjælen har brug for en bestemt følelsesmæssige oplevelse for at indfri kravene i sin følelsesmæssige skattejagt.  Der mangler stadig noget, før den kan fuldende sin rejse.

 

 

Stå Ved

 

Hvad enten det er et gammelt sår eller en gammel smerte, du aldrig har vedkendt dig – og som du derfor har brug for at opleve igen for at stede det eller den til hvile – vil sjælen på den ene eller den anden måde blive ved med at herse med dig for at få dig ind i en oplevelse, der, hvis du STÅR VED den, kan tilfredsstille de krav, som lå i den oprindelige hensigt.  Når den er afsluttet, tager sjælen en anden trang op, og du bliver kastet ud i nye eventyr eller en ny oplevelse … fordi du har brug for det og også ønsker det nu.

 

Hvis der er noget, du altid har ønsket dig, vil det være klogt af dig at fine en måde at gøre det på.  Det er den sjæl, der forsøger at få dig ind i den oplevelse, så den kan stede det følelsesmæssige krav til hvile og sende dig videre til et andet.  Når du sætter dig op mod et stærke ønske om eller en længsel efter at opleve noget … er det det, vi kalder fortvivlelse, depression, sygdom, neurose, osv.

 

 

Sjælens Tilskyndelse

 

De ting, du ikke har lyst til at gøre, har du formentlig allerede gjort, enten her eller et andet sted.  Sjælen har allerede opfanget og nedfældet den visdom, du har vundet gennem den oplevelse, og ønsker, at du skal gå videre.

 

Her er så den mindre behagelige nyhed:  Efterhånden som du fyrer op under dit ønske om at vende dig mod Lyset, øges sjælens aktivitet tilsvarende.  Den lille fyr ved, hvor hver eneste stump af din modstand befinder sig, og vil gøre alt, hvad der står i dens magt, for at trække dig ind i oplevelser, der kan blæse døren op til disse områder af modstand.  Og så bliver der trykket på “gentag-tasten” – bare endnu hurtigere, større, bedre.  Med andre ord, blot ved at tragte efter Lyset, hvilket var en tilskyndelse fra sjælen, har du givet sjælen tilladelse til at gør alt, hvad der er nødvendigt for at få dig derhen.

 

Det er ikke spor mystisk; det hele sker ad elektromagnetisk vej.  Hvis du har brug for det, skal sjælen nok få dig til at opleve det igen og igen og igen, indtil du kan sige: “Sikke en fantastisk dag, jeg FATTEDE det!!”  Ja, sjælen er det arbejdende modstykke til væren.

 

Artiklen er fra “Den Store Spirituelle Legebog”.


VI ER ELEKTROMAGNETISKE VÆSNER

 

                                          energy 5

Vi må forstå, at alle omstændigheder er noget, vi selv har skabt.  Den måde, vi tænker på er årsag til den måde vi føler på, og den måde vi føler på, er årsag til den måde vi vibrerer på, og den måde vi vibrerer på ER DEN MÅDE, VI TILTRÆKKER PÅ !!

 

 

Alt Er Energi

 

Alt, hvad der findes… er energi.  Dig, mig, et blad, bordet, en sø, et gummibåd…  Og på denne som på så mange andre kloder er energi elektromagnetisk.  Det betyder, at du, jeg, din svigerfamilie, din bil og din chef alle er elektromagnetiske tidsindstillede bomber.

 

Eftersom vi intet andet er end  elektromagnetiske energi, er vi i alt væsentligt magneter – utrolig kraftig, stærkt ladede magneter, der går omkring i en energimæssig tåge uden den fjerneste idé  om, at vi hver eneste dag trækker alt, hvad der hænder os, godt som dårligt, ind i vores verden ad magnetisk vej.

 

 

Lige Tiltrækker Lige

 

Hvordan det??  Det er så enkelt, at det er flovt.  Men vi har aldrig før vidst dette.  Her har du det, som alle bøgerne om at tænke positivt ikke havde med (de kom tæt på, men skød ved siden af).  Her har du et, der styrer vores – og din – verden.  Her har du grunden til, at ingen er ofre.  Her har du noget, der vil ændre dit liv i præcis den retning, du ønsker det.  Her har du den magt, vi fik fra fødslen, men som ingen har fortalt os om, fordi ingen vidste noget om den.  (Faktisk har vi altid kendt til dette, men vi glemmer det i samme øjeblik, vi stikker hoved indenfor her).

 

Alt liv, alle begivenheder, alle omstændigheder, alt held bygger på ét simpelt princip fra fysikken:

 

“FREKVENSER (VIBRATIONER), DER ER ENS, TILTRÆKKER HINANDEN!”

 

Alt, hvad vi får i livet – eller ikke får – bygger på det princip.  Hver eneste bilulykke, hver lotterigevinst, alle dødsfald, voldtægter, bryllupper, lønforhøjelser eller skilsmisser bygger på det princip.  Vi er elektromagnetiske væsner.  Det, der kommer til os eller ikke kommer til os, gør det, fordi vi og vi alene har forårsaget det.

 

 

Det Konkrete Mekanismer

 

Her har du de konkrete mekanismer i måden, hvorpå vi tiltrækker eller frastøder hver eneste begivenhed i vores liv.

 

1)   Alt, hvad der findes… er energi, det gælder også os

2)   Al energi vibrerer; derfor gør vi det også

3)   “Ens” vibrationer tiltrækker hinanden

4)   Den måde, vi tænker på, bestemmer den måde, vi føler på

5)   Hver følelse har sin egen vibration

6)   Derfor kan vi – kun – tiltrække noget gennem den måde, vi føøøøøler på

 

Det er vores FØLELSER, der får ting til at ske, ikke vores tanker.  Sandt nok, tanker er årsag til forskellige følelser, men blot at tænke en tanke eller visulisere noget gør ingen forskel.  Det er den følelse, som bliver skabt ud fra tanken eller visualiseringen, der skaber (ligesom de følelser vi fremkalder UDEN tanker, gør).

 

 

Følelsernes Påvirkning

 

Vores følelser er ren magnetisk energi.  De strømmer ud af os hvert øjeblik hver dag som en vibrationsmæssig frekvens.  Det betyder, at den magnetiske vibration, vi udsender, bliver påvirket af, HVORDAN vi har følt.

 

Man kunne sige, at vi er som musikinstrumenter.  Undertiden udsender vi smukke, høje toner og højfrekvente vibrationer.   Det er altid POSITIVE  følelser, og de er meget magnetiske.  På andre tidspunketer – faktiske det meste af tiden – udsender vi lavfrekvente, negative vibrationer og følelser, hvilket betyder, at du, når du føler dem, udsender negativitet og derfor TILTRÆKKER det negative.  Hvorfor??  Fordi “ens” vibrationer tiltrækker hinanden.  “Ens” magnetiske fænomener tiltrækker hinanden.  Anslå en stemmegaffel i Parken, som er fyldt med 10.000 andre stemmegafler, og kun de, der er kalibreret i overenstemmelse med din, giver genlyd.  Ingen andre.  “Ens” vibrationer tiltrækker hinanden.

 

 

Vibrationer

 

Høje, hurtige vibrationer er sådan nogen, der føles godt.  Og de føles godt, fordi de er tættere på det, vi er.  Det er de FØLELSER, som er guddommeligt skabt.

 

Lave, langsomme vibrationer er alle sådan noget frygtbaseret, samfundsbetinget noget.  Det er de følelser, der er skabt fysisk.  Det rædselsfulde er, at medmindre vi er på en eller anden nedtur eller virkelig er besat af frygt og bekymringer, der ikke føles godt, oplever vi alle lave, langsomme vibrationer som noget, der falder os helt naturligt.  Sådan virker det.  Frygtelig enkelt.  Derfor må vi husker her i livet at, den måde vi vibrerer på, er den måde vi tiltrækker på.

 

Artiklen er fra “Den Store Spirituelle Legebog”.


ADSKILLELSE ER EN ILLUSION

 

 

Bliss 1 images

 

Når vi accepterer at vi ikke er adskilte fra Gud, at vi ikke er alene og at vi er ét med alt, hvad der er, begynder vi at fylde det indre tomrum og påbegynder den rejse tilbage til det at være ét.

 

Den Fejlagtige Overbevisning

 

Længe før Jesus nogensinde vandrede på denne jord, har mennesket følt sig adskilt fra sin “Skaber”.  Da de ord, som skulle blive til Biblen – skrevet hundrede år efter Jesu død – langt om længe kom på tryk, blev de ikke alene ved med at fremme den fejlagtige overbevisning, at mennesket var adskilt fra sin Skaber, men tjente til at cementere denne tro.  Skønt Jesu ord om, at “Faderen og jeg er ét”, lød igen og igen, var der kommet tilstrækkelig mange misforståelser med ind på de bibelske sider til at sikre den hårdnakkede tro på, at mennesket er en lavtstående, syndig skabning, som kan forvente sin retfærdige straf fra et hævngerrigt væsen i den usynlige verden.

 

Sådan er det ikke!!  Aboriginerne ved det.  Indianerne og mange andre ved det.  Det er hele resten af verden, der føler sig alene, forladt og afvist, og….. ADSKILT.

 

Kilden

 

Hver eneste af os kom til verden i kærlighed med det udtrykkelige formål at undersøge tingene og udfolde sig.  Den kilde, vi kom fra, ønskede at lære sig selv bedre at kende.  Den ønskede at vide noget om sine evner, sine svagheder, sin storhed.  Derfor skabte den forskellige “ansigter” af sig selv for at lære sig selv bedre at kende.  Vi er hver især et af disse forskellige ansigter taget ud af kilden med den ufravigelige hensigt, at vi altid skulle være dens lige.

 

Og det er vi.  Men fra det øjeblik vi så at sige blev skåret af, begyndte vi at føle en vis adskilthed.  Og hvorfor ikke??  Vi havde været én total bevidsthed, og så er vi pludselig bare en brik på egen hånd, ikke en del af helheden.  Og det gjorde heller ikke sagen bedre, at vi bevægede os ind i det nye medium ved navn “tid og rum”.  Nu følte vi os virkelig forladt.  Men mere end det, vi følte os forvirrede.

 

En Tåget Erindring

 

Den følelse er vi gennem evigheder aldrig sluppet af med.  Som oftest har vores følelser været direkte fjendtlige, sådan som et forladt barn kan føle for sine forældre.  Men dybt i vores indre har vi bevaret en tåget erindring om, at vi måske var en del af noget meget større end os selv.

 

Sørgeligt nok var det selve denne følelse, den uudsagte, skjulte nagen, der gav anledning til “mig her, Gud der”—syndromet.  Vi havde ikke længere den fulde viden om helheden, så hvad var vi??  Vi vidste, at vi var adskilte dele af noget, men af hvad??  Og i vores adskilthed begyndte det at gøre ondt, vi begyndte at føle os isolerede og meget, meget alene.

 

Sjælens Frustration

 

Men nu tvinger denne dybe følelse af ensomhed og vores frustration over ikke at vide, hvem vi i virkeligheden er, os til at vågne op og huske, en tilskyndelse, der kommer direkte fra vores sjæl, som holder styr på vores værens guddommelige generalieblad.  Vores sjæl har opnået alle de følelser af og oplevelser med adskillelse, den kan håndtere, og den gør alt muligt for at tvinge os til at huske, hvor vi kom fra, og hvem vi er, så den kan komme videre med det, den i første instans blev skabt til – at optegne de glæder og oplevelser, der er forbunded med at være et af helhedens ansigter.

 

Hvorfor har det varet så længe??  Hvorfor er der ingen, som har gjort noget ved denne forfærdelige følelse (som ingen af os nogensinde taler om) før – for eksemple for evigheder siden??  Fordi vores frygt og smerte var så stor og skabte sådan en blokering, kunne vi aldrig høre, hvordan Kilden kaldte på os og sagde: “Hej, kom nu!!  Vi er alle den samme ting.  Vi er alle ét.  Du er ikke adskilt fra mig, og jeg er ikke adskilt fra dig.  Vi er det samme.  Hallo! Hallo! Hallo! Kunne du høre mig??   VI ER DEN SAMME VÆREN!”

 

Vores Sande Guddommelighed

 

Fordi sjælen siger, at den ikke længere kan fungere i disse omgivelser præget af glemsel, beynder livsgnisten i os – vores sande guddommelighed – nu at vågne op.  Den begynder at lytte gennem vores tvivl, vores frygt og vores isolation.  Den begynder at reagere på sjælens uophørlige krav.  Denne livsgnist is os ønsker så inderligt at vågne op.  Den ønsker at huske, hvor den kom fra, så den for første gang i fysisk eksistens kan glæde sig over at den i sandhed reelt er en INDIVIDUALISERET DEL af helheden:  Gud, i en krop!!

 

 

Artiklen er fra “Den Store Spirituelle Legebog”.


VI ER MEGET MERE END KROPPEN

                                        chakras 6

 

Vi må begynde vandringen væk fra begrænsning for at lære hvor vores identitet kommer fra.  Vi må åbne døren til sand selvansvarlighed og plante de første spirer til accept af vores egen guddommelighed.

 

 

Et Evigt aspekt af Altet

 

Vi tror, at vi er kroppen; det er vi ikke.  Vi tror, at vi er vores problemer eller vores forfædre eller vores mange identiteter.  Det er vi ikke.  Vi er ikke vores køn eller vores sygdomme eller vores ønsker.  Vi er ikke vores forelskelser, vores smerte eller afhængighed.

 

Vi er et stykke af altet, der er avlet af Lyset, for at “Det, som er”, kan opleve sig selv større, end det var før.  Vi er legemliggørelsen af en kærlighed så mægtig, så ufattelig, at vi løber væk fra dens magt.  Og dog er denne magt det, vi er.

 

Vi er den Højere Magt, der er større end os selv.  Vi er sindets mageløse skabning i materien.  Vi er det vedvarende og evige aspekt af alt, hvad der er.

 

 

Aldrig Skilt Fra Kilden

 

Vi er en del af det uendelige, et stykke af Gud, som er bestemt til en dag at vågne op og huske netop det.  Vi er ubegribelige energimæssige kræfter, der lige nu lever i fysiske redskaber, fordi det er, hvad vi HAR VALGT at gøre.

 

Vi er en del af helheden; derfor er vi, hvad Gud er.  Vi er kraftcentre af ubegrænset pragt, uforlignelige intelligenser, som aldrig er blevet skilt fra vores kilde, fordi vi er den kilde.

 

Vi er det, vi søger uden for os selv.  Vi er den kærlighed, vi søger, den glæde, vi længes efter, den livets glød, som vi har mistet.  Vores længsel er intet andet end sjælens indtrængende råb til os om at vågne op og huske.  Dette er da vores storslåede rejse hjem.

 

 

Vores Længsel

 

Når vi forstår, hvordan vi har følt vores mærkelige længsler gennem årene, og hvordan vi har håndteret dem, er det med til at fjerne al vores tvivl om, hvorvidt vi skal påbegynde denne rejse tilbage til erindringen om dem.

 

De fleste af os har følt, at vi savnede noget i vores liv, at livet måtte handle om meget mere end en lønseddel, en dobbeltgarage, 2-3 børn og håndklæder, der matcher.  Der har været en tomhed, vi ikke forstod og sjældent talte om, en hulhed, vi længtes efter at fylde uden nogensinde at gøre det – eller kunne gøre det.

 

Den største gave, vi kan give os selv, er at forsøge at huske, hvem og hvad vi er.  Den eneste måde, vi nogensinde kan stille denne længsel på, er at tage vores egen styrke til os og acceptere vores guddommelighed samtidig med, at vi glæder os over at være fysiske.

 

 

Uforarbejdet Kildemateriale

 

Vi er rent uforarbejdet kildemateriale manifester som form for at lære at forstå, hvordan man kan arbejde med denne energi på det fysiske plan.  Det rene, uforabejdede kildemateriale er tanken i den højeste form (frekvens).  Samfundsbetinget bevidsthed er urent kildemateriale i en af det laveste former (frekvenser).  På den ene eller den anden måde er vi kildemateriale manifesteret som form.

 

Hvis vi ønsker at sætte en stopper for kampen gør vi bedst i at gå op i det.  Hvis vi ønsker at blive fri for smerten, må vi heller gå op i det.  Hvis vi ønsker at forme vores liv på en anden måde, end det er lige nu, er vi nødt til at gå op i det.

 

 

Bevidsthed I En Krop

 

Så sagen er altså….   Vi er ikke kroppen; vi er energi!!  Vi er elektromagnetiske væsner, der udsender elektromagnetiske bølger, der stammer fra vores følelser.  Hver eneste tanker, vi tilslutter os, har sin egen frekvens, som sender nøjagtig det samme tilbage til os, som vi udsender.  VI ER IKKE KROPPEN…. VI ER BEVIDSTHED I EN KROP!!

 

 

Artiklen er fra “Den Store Spirituelle Legebog”.