GUDERNES LEGEPLADS

 

Universal Light 1 (Large)

Gennem tiderne blev dette sted så populært, at enhver tanke om “legeplads” faldt til jorden, efterhånden som forskellige grupper kæmpede for at leve på en sommetider fjendtlig tumleplads.

 

 

Universets Perle

 

Det kan være, det irriterer dig lidt at få at vide, at Jorden blev skabt som legeplads for guderne.  Det er sandt!!  Dette sted, som vores usynlige venner kalder “universets perle”, blev oprindelig udformet som et mægtigt kosmisk bibliotek, hvor alle ting, der nogensinde var blevet skabt, eller en del af hver ting blev anbragt for at blive arkiveret til evig tid.  Og eftersom alle gode sager i universet var her, ville det samtidig være en rigtig morsom oplevelse at gennemgå et liv eller to her på dette meget anderledes sted for at fremme sjælens vækst.

 

God idé, men den gav bagslag.  Gennem tiderne blev dette sted så populært, at enhver tanke om “legeplads” faldt til jorden, efterhånden som forskellige grupper kæmpede for at leve på en sommetider fjendtlig tumleplads.  Men mærkelig nok, jo voldsommere kampene blev, jo mere ønskede sjælene at komme.  Hvorfor?!!  Hvorfor skulle et væsen vælge at bippe ind på et sted, som så åbenlyst er disharmonisk, fuldt af frygt og had og afsavn??  Hvad kunne pointen være??

 

 

Sjælens Programmeringskrav

 

Der var masser af os, som blev ved med at tænke, at vi bare kunne komme her og have det sjovt, så at sige holde en hvilepause mellem timerne.  Når alt kommer til alt, er det stadig en enestående sandkasse at lege i.  Og rent faktisk er der nogle få (MEGET få), som smutter forbi hvert år for at gøre netop dette: lege.  (Hvor er de heldige!!).  Men for det store flertals vedkommende er vi her, fordi vores sjæl, den lille bitte gnist, der gemmer sig bag vores hjerte, har givet os tegn til det.  Vi kalder den sjælen, men den lille gnist er rent faktisk grunden til at vi er her.

 

“Gudernes legeplads” blev hurtigt et populært sted, når det gjaldt om at opfylde de forskellige programmeringskrav hos mange forskellige sjæle.  Eftersom hver sjæl har kildens originale hensigt med sig indbygget i sine ultrahøje frekvenser, og eftersom alle hensigterne er forskellige, hvor finder man så et bedre sted til en god skattejagt??

 

 

Den Følelsesmæssige Hukommelse

 

Det, vi kalder sjælen, er som en computerchip, der udelukkende er designet med henblik på at rumme data i form af følelser.  Den rummer den følelsesmæssige hukommelse fra hvert eneste liv, vi nogensinde har levet, og hver eneste oplevelse, vi har haft fra dette liv og tilbage til vi begyndte.  Det er vores væsens gigantiske hukommelseslager (for hukommelse er følelse, ikke intellekt), der rummer al den lykke og smerte, som vi HAR behandlet, og al den, vi IKKE HAR behandlet.

 

Hvis vi aldrig har behandlet en bestemt form for smerte, tvinger sjælen os til at opleve noget tilsvarende igen, så vi kan vedkende os den.  Hvis vi har en trang til at gøre noget eller tage et sted hen (til Egypten, for eksempel, ikke til købmanden), er det, fordi sjælen har brug for en bestemt følelsesmæssige oplevelse for at indfri kravene i sin følelsesmæssige skattejagt.  Der mangler stadig noget, før den kan fuldende sin rejse.

 

 

Stå Ved

 

Hvad enten det er et gammelt sår eller en gammel smerte, du aldrig har vedkendt dig – og som du derfor har brug for at opleve igen for at stede det eller den til hvile – vil sjælen på den ene eller den anden måde blive ved med at herse med dig for at få dig ind i en oplevelse, der, hvis du STÅR VED den, kan tilfredsstille de krav, som lå i den oprindelige hensigt.  Når den er afsluttet, tager sjælen en anden trang op, og du bliver kastet ud i nye eventyr eller en ny oplevelse … fordi du har brug for det og også ønsker det nu.

 

Hvis der er noget, du altid har ønsket dig, vil det være klogt af dig at fine en måde at gøre det på.  Det er den sjæl, der forsøger at få dig ind i den oplevelse, så den kan stede det følelsesmæssige krav til hvile og sende dig videre til et andet.  Når du sætter dig op mod et stærke ønske om eller en længsel efter at opleve noget … er det det, vi kalder fortvivlelse, depression, sygdom, neurose, osv.

 

 

Sjælens Tilskyndelse

 

De ting, du ikke har lyst til at gøre, har du formentlig allerede gjort, enten her eller et andet sted.  Sjælen har allerede opfanget og nedfældet den visdom, du har vundet gennem den oplevelse, og ønsker, at du skal gå videre.

 

Her er så den mindre behagelige nyhed:  Efterhånden som du fyrer op under dit ønske om at vende dig mod Lyset, øges sjælens aktivitet tilsvarende.  Den lille fyr ved, hvor hver eneste stump af din modstand befinder sig, og vil gøre alt, hvad der står i dens magt, for at trække dig ind i oplevelser, der kan blæse døren op til disse områder af modstand.  Og så bliver der trykket på “gentag-tasten” – bare endnu hurtigere, større, bedre.  Med andre ord, blot ved at tragte efter Lyset, hvilket var en tilskyndelse fra sjælen, har du givet sjælen tilladelse til at gør alt, hvad der er nødvendigt for at få dig derhen.

 

Det er ikke spor mystisk; det hele sker ad elektromagnetisk vej.  Hvis du har brug for det, skal sjælen nok få dig til at opleve det igen og igen og igen, indtil du kan sige: “Sikke en fantastisk dag, jeg FATTEDE det!!”  Ja, sjælen er det arbejdende modstykke til væren.

 

Artiklen er fra “Den Store Spirituelle Legebog”.


Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.