Pauline Hansen

Hvis I agter jeres besiddelser mere end Gud, mere end det ansvar I har for jeres medmennesker, så vil det I ejer beherske jer.  I kan tilbede enten Gud eller Mammon, og Mammon er menneskets afguder, som i disse tider er penge og besiddelser.

En Lille Påmindelse

En beretning i Biblen handler om en rig mand, som spurgte Nazaræeren: “Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv?” Nazaræeren svarede: “Adlyd Budene, sælg alt hvad du ejer, giv det til de fattige, og følg mig.”  Men den rige mand kunne ikke gøre det, fordi han satte større pris på sine besiddelser end på sin åndelighed, og han gik bedrøvet bort.  I burde alle lægge mærke til denne historie, som er relevant, hvad enten man ejer lidt eller meget.  Der har været tider, hvor ingen ejede noget, men mennesket har i dag noget, han kalder for sin ejendom, som han tror helt og fuldt tilhører ham, så ingen andre har lov at bruge den.

Grundlaget og Ansvar

Lad os se nærmere på det ansvar, der påhviler jer med hensyn til penge og besiddelser.  Lad os først betragte den måde, hvorpå I erhverver jer penge.  Hvis I udfører en dags arbejde, og I af jeres arbejdsgiver modtager en rimelig løn, så vil disse ærligt tjente penge have såvel åndelig som materiel værdi.  På arbejdsmarkedet foregår der i dag så meget afpresning og tvang fra begge sider, at selv om en af parterne mener at have opnået noget, så repræsenterer en såden sejr ingen virkelig fortjeneste, for hvis det der opnås med hensyn til penge eller arbejdsforhold vindes på et forkert grundlag, mod Naturens Lov, vil det være værdiløst.  I vil måske tro, at det er noget værd, men det er det ikke.  På kort sigt kan det se ud, som om man har vundet noget, men på længere sigt vil Karma-loven altid udligne det igen.  Nogle tjener deres penge på umoralsk vis; dermed mener jeg, at de driver rov på et af Naturens Riger.  Penge, der derigennem tjenes, har ingen åndelig værdi.

Naturens Lov

I burde tænke nærmere over, hvorfor I arbejder.  Er det blot for at hjælpe jer selv eller jeres familie, eller er det for at hjælpe andre??  Driver I forretning udfra egne interesser eller tjener det jeres medmenneskers sag??  Det er af største betydning for dem af jer, som deltager i forretningslivet, at I nøje gør jer jeres bevæggrunde klart, for alt hvad man tjener på et forkert grundlag er i åndelig henseende værdiløst og vil blive gengældt i overensstemmelse med Naturens Lov.

Måske udlignes det ikke straks, men før eller siden vil det ske, for som man sår, således høster man også.  De af jer, som tjener store penge, som har magt og indflydelse, påhviler der et ansvar, som er mange gange større end det, som de, der kun tjener lidt, må bære.  Hvis man kontrollerer en stor fabrik, der beskæftiger mange mennesker, løber man, hvis man ikke behandler dem ansvarligt, en stor risiko for at pådrage sig karma.

Karma-loven

Hvis store nationer ikke lever op til deres ansvar overfor de små nationer, og hvis de rige lande ikke deler med de fattige, skabes der igen karma.  I dag oplever man, at de forskellige lande vogter over deres naturlige ressourcer, mineraler og fødevarer, og ikke deler dem med andre uden at kræve betaling for dem.  Visse lande producerer fødevarer og destruerer dem derefter for kunstigt at holde priserne oppe, mens folk i andre dele af verden dør af sult.  Dette medfører et pinefuldt karma i kommende liv for både de lande og de individer, der er tale om, for det viser, at de sætter deres besiddelser højere end deres Skaber.  Skaberen er til stede i alle mennesker, og hvis I ikke agter Skaberen, som har skabt jer, og Jorden med alt hvad den bærer, højere end jeres egne små besiddelser, har I stadig meget at lære, og belæringen bliver pinefuld for jer.

Erkendelsen

I kunne så sige:  “Hvordan skal jeg bære mig ad for at ændre min holdning til penge??  Jeg ville gerne, at mit liv var baseret på sande værdier, men jeg finder det vanskeligt at gennemføre i vore dages samfund”.  Først må I begynde at erkende, at penge blot er noget, man ejer, og at det ingen forskel gør, om man  vinder sig egendom, eller om man mister den.  Medmindre I hører til de virkeligt fattige, så vær tilfredse med jeres nuværende levefod, og forsøg ikke at forbedre den, for hvis I prøver på at sætte den op, vil I støtte netop det system, som I ønsker at ændre.  Hvis I stadig vil besidde mere, underbygger I den samfundsstruktur der, som I allerede har erkendt, ikke fremmer menneskets åndelige liv.

Jeres Bevæggrunde

Husk altid på at jeres besiddelser i virkeligheden ikke tilhører jer.  I tror måske, at I ejer dem, men det gælder kun, mens I er inkarnerede, og ikke længere.  Man kn ikke tage sit gods med sig gennem døden, så hvorfor sætte det så højt id den tid I lever??  I skal ikke klynge jer til jeres ejendele, som om livet afhang af dem, for så meget betyder de ikke.  Man skal have penge til husly, føde og klæder, men hvad mere har man i virkeligheden brug for??  Hvis jeres bevæggrunde var af åndelig art, ville I, så snart der var sørget for hus, klæder og mad, give resten til dem som behøvede det mere end jer.  En virkligt udviklet person som levede op til Kristusprincippets forbillede, ville give sine penge til de fattige, før han overhovedet tænkte på sig selv.  Hvis I alle gjorde dette, ville det forbavse jer at se, hvordan jeres Skaber sørgede for jer.

Artiklen fortsættes…. Del 3

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.

Næsten ethvert voksent menneske i den vestlige verden ville, hvis I spurgte ham om, hvilken faktor i hans liv der voldte ham flest bekymringer, som optog størstedelen af hans bevidsthed, formodentlig svare:  PENGE.   Hvorfor forholder det sig således??  Fordi penge er den kraft, der i dag driver samfundet.  Hvis penge i løbet af en nat mistede deres værdi, ville strukturen i det vestlige samfund bryde sammen.

Et Materialistisk Samfund

På det internationale plan varierer et lands status og anseelse i takt med valutaens kurssvingninger.  Under deltagelse i internationale konferencer har et rigt land en magt og indflydelse, som det fattige land ikke kan opnå.  På det individuelle plan har en rigmand større indflydelse på samfundslivet end det fattige menneske.  Mennesket har opbygget et materialistisk samfund, som er grundlagt på ejendomsretten, og han støtter denne struktur med sit økonomiske system.  Det er derfor vanskeligt at undgå at være med i systemet, selv for dem som prøver at løsrive sig.

En Hellig Pagt

I pengenes verden er der selvfølgelig som regel meget lidt plads til det åndelige, for det at eje noget har i sig selv en meget u-åndelig vibration.  Men kan man i virkeligheden eje noget som helst??  Intet kan nogen sinde tilhøre jer.  Intet af materiens aspekter, det være sig et stykke land, et vandområde, en plante eller et dyr, tilkommer det jer at købe eller sælge.  I kunne måske tro, at når I havde købt og betalt noget af en eller anden, så var det jeres ejendom, men dette menneske havde ingen ret til at sælge jer det, ligeså lidt som I havde ret til at købe det, for materien på denne Jord tilhører ikke jer, men Jordens Herre.  Ved en hellig pagt har I fået det til låns.

I ejer i virkeligheden intet som helst, for ligemeget hvor meget I tror, at I ejer det, så varer det kun til det øjeblik, hvor en anden tager det fra jer, eller hvor det bliver ødelagt, eller også dør I, forlader det fysiske legeme og overgår til et andet eksistensniveau.  Det at eje kan aldrig være noget endeligt.  Mennesket burde indse dette, og blive klar over at den tid og energi han har anvendt på at prøve at tilvinde sig materielle ting er spildt, fordi ejerskabet, der for en stund kan forekomme ham at være fordelagtigt, aldrig kan være noget permanent.

Desuden burde mennesket undersøge hvilket ansvar, der følger med dette at eje noget, for alt hvad han kommer i besiddelse af og er ansvarlig for, må behandles i overensstemmelse med Naturens Lov.  Hvis han ikke gør det, løber han sammen med sine omgivelser en risiko for at pådrage sig karma fra Jordens Herre og Materiens Herskere.  Et menneske, der kun ejer ganske lidt, kan meget vel føre et mere frugbart liv end den, der har store besiddelser.

En Forkert Motivation

Hele samfundsstrukturen er i dag baseret på penge.  Man arbejder for at tjene penge.  De fleste ville give mig ret, hvis jeg sagde, at de ikke ville arbejde, hvis de kunne komme til penge på anden vis.  Hele deres motivering for at arbejde er forkert, de arbejder ikke, fordi de ønsker det, men fordi de er nødt til det:  de behøver penge.  Ingen kan benægte disse kendsgerninger, og på grund af den måde samfundet er opbygget på, bliver man tvunget til at tjene de penge, som gør det muligt at leve i det.

I skal købe jer klæder og mad, I skal købe eller leje et sted at bo, og for at få disse ting må I tjene penge.  Her vil jeg gerne indskyde, at selv om det forekommer jer naturligt, at penge spiller så væsentlig en rolle i enhver civiliseret samfundsform, så har det ikke altid været således.  I visse af oldtidens avancerede kulturer, som endnu ikke er kommet til det moderne menneskes kendskab, brugte man ikke penge under nogen form.  Det er særdeles muligt, og endog ønskeligt, at leve uden penge, selv om det er indlysende, at det idag ikke ville kunne lade sig gøre for jer, og derfor må I se på, hvorledes I vil anvende de penge, I har, og hvor mange I egentlig behøver.

Som Et Narkotikum

Som følge af jeres samfundsstruktur er penge blevet et narkotikum.  Hvad enten I tjener tusinde, to tusinde, eller endog hundrede tusinde pund om året, så vil I altid behøve flere, eller snarere vil I tro at I behøver flere.  Et menneske som tjener tusinde pund vil være tilfreds med fem tusinde.  Den, der tjener fem tusinde, vil måske have nok i ti tusinde, og så fremdeles.  Kun få stiller sig tilfreds med den indkomst de har.  Og hvorfor er det nu sådan??  Det kommer af, at penge er ensbetydende med besiddelser.  Med flere penge kan man kalde endnu flere ting for sine:  bedre og større huse, dyrere biler og mere tøj end man behøver.  Man kan bruge store summer på sine ferier, og købe kostbart pynt til sig selv og sit hjem.

Hvor ofte tænker mennesket på, hvor meget han behøver for blot at kunne leve??  Hvis han kun netop havde tilstrækkeligt til livets underhold, og ikke have et overskud han kunne anvende til nyanskaffelser, med de ekstra bekymringer de medfører, hvordan ville han så tilbringe sin fritid??  Ville han måske ikke lære at sætte større pris på sine medmennesker, og den Natur, der omgiver ham??  Ville han ikke begynde at tænke på åndelige ting, på Gud, Skabelsen, og den Jord han bor på??  Et menneske med store besiddelser finder det vanskeligt at tænke på åndelige ting, fordi hans sind bliver helt opslugt af det, han ejer.  De som har penge er bange for at miste dem, og de, som ingen har, prøver uophørligt på at erhverve sig nogle, så de kan opnå de fornøjelser, som de tror følger med.

Fattigdom

Disse bemærkninger henvender sig selvfølgelig ikke til de mennesker i samfundet som lever i stor fattigdom og som behøver penge, ikke til blot at opretholde deres levestandard, men til at sætte den i vejret så de kan komme til at leve under menneskeværdige vilkår.  De som har mange penge burde hjælpe dem, som virkelig behøver det.  Jeres regeringer burde leve op til deres ansvar og ganske automatisk sørge for, at det skete.  Mine ord er alså rettet til dem, som lever i overflod, som har noget at give af.

Artiklen fortsætter…. Del 2

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.

Overskygget af Kristusprincippet demonstrerede Nazaræeren for næsten to tusinde år siden, hvordan mennesket forventedes at føre sit liv, hvorledes han skulle handle overfor sine medmennesker, hvordan han skulle styre sig selv of udvikle sig i sit fysiske, jordiske legeme.

Kirkens Svigtende Forståelse

Fiskenes menneske fik forelagt et eksempel han kunne vælge at følge.  Fremfor alt gav Nazaræeren en demonstration af universets Naturlove.  De “mirakler”, der omtales i Biblen, er alle eksempler på, hvorledes Naturens Lov virker.  I ville også være i stand til sådanne gerninger, hvis I besad hans visdom og indsigt.

Nazaræeren skal altså ikke stilles på en piedestal og tilbedes som en Gud.  Hans lære skal ikke gøres til en tro eller et dogme;  det ville ikke være i overensstemmelse med hans ønsker.  Han kom i en tjeners skikkelse for at grundfæste Kristusprincippet til efterfølgelse for andre.  Han dekreterede ikke, at hans fødselsdag skulle festligholdes, som Kirkerne gør det i dag.  Det er mennesket, som ved sin svigtende forståelse af grunden til og målet med hans komme, har skabt denne mystik, denne aura omkring Nazaræerens fødsel.

Betragt hans liv.  Læs hvad han sagde, meditér over det, og find så meningen med det inde i jeres egen bevidsthed.  For hver enkelt af jer vil det betyde noget forskelligt, for på jeres livsbane befinder I jer alle på forskellige bevidsthedsniveauer.

Den Egentlige Betydning

Når I nærmer jer Julen så tænk ikke på Nazaræeren selv men på det, han ville vise jer.  Betragt hvad han lærte fra sig, se på hans liv og tænk på hvad han åbenbarede for dem, som fulgte ham.  Det er indlysende, at en sjæl med en begrænset bevidsthed ikke vil kunne følge denne vej.  For de fleste ligger den langt ude i fremtiden, men I kan alle i begrænset omfang søge at følge Kristusprincippet.  Julen, Kristusmessen, er KRISTUSPRINCIPPETS FØDSELSDAG, og jeg beder jer om for første gang i jeres liv at gengive Julen den egentlige betydning.  Det er på denne tid, at I, hjulpet af indflydelserne fra de Mestre og Høje Væsener, der omgiver jer, kan fastlægge, hvorledes I skal leve resten af jeres liv.

Ikke Børnenes Fest

Man fortæller jer, at Julen er børnenes fest.  Det er den ikke.  Julen tilhører kun børnene i den udstrækning, de oplever den gennem deres forældres eksempel.  De skal nemlig demonstrere, hvad der ligger i den.  Hvis de på en Juledag hengiver sig til den grove materialisme, de også dyrker resten af året, vil børnene følge deres eksempel.  Julen er ikke bare dekorationer, lys og udveksling af gaver.  Dette er blot, hvad menneskets begrænsede bevidsthed har gjort den til.

Medmenneskelige Følelser

Når Julen nærmer sig, så stands op og se indad i jer selv.  Se om I dér i al ydmyghed kan få øje på Kristus-lyset, selvopofrelsens lys.  Se om I dér kan finde en erkendelse af, at jeres liv indgår i en helhed i stedet for udelukkende at være koncentreret om jer selv.  Er I i stand til at begynde at ofre jer for denne større helhed, at sige at det ikke drejer sig om, hvad I vil men om, hvad Skaberen vil at det ikke drejer sig om jeres familie men om hele verden??

Kan I begynde at erkende Kristus-lyset og tage det til jer??  Måske kunne I begynde med at indse, at således, som Julen fremtræder, er den menneskets værk – glansen fra julepynten, flitterstadsen, og lysene, gaver, den overrigelige mad og drikke, den selviske søgen efter fornøjelser – alle disse ting står skarp kontrast til Julens egentlige udtryk.  Ikke desto mindre ligger der bagved al denne overfladiskhed og selvtilfredsstillelse en følelse af kærlighed, som mennesket har vanskeligt ved at forklare.  Alt hvad han véd er, at den opstår ved Juletid, at den varer en kort stund for så igen at forsvinde.

I nogle få dyrebare døgn har mennesket ubevidst kendskab til Kristus, for ved at lave om på sin ydre fremtræden og ved et ændret livssyn er han begyndt, om end det kun varer kort, at forstå, hvad Kristus betyder, og hvordan Han kan forvandle, ikke blot hans eget liv, men hele den Jord han bor på.  Det, I alle føler ved Juletid, burde være reglen snarere end undtagelsen, for i løbet af disse få dage kan I opleve, hvordan livet burde leves året rundt.  Den følelse af god vilje overfor mennesker burde ikke blot bestå i Juledagene:  den burde vare evigt!!

Gør Kristusmessen Levende

I må derfor blive klar over, at det ved Juletid påhviler jer at gøre Kristusmessen levende, ikke blot for en enkelt dag eller en måned, men hele året.  Det er jeres opgave at påvirke selve jeres væsen så det, bistået af Kristus-lyset, vil erkende, at den ånd, der hersker ved Juletid, også burde herske året rundt.  I må blive klare over, at det er JERES udvikling og ingen andres, JERES bevidsthed og ingen andres, som det påhviler at bestemme,  hvordan jeres liv skal forme sig resten af året.  Til næste Jul kan I da begynde at føre det liv, som burde leves året rundt, og når I har nået dette højdepunkt, når I har opnået denne forståelse, kan I da holde den vedlige, så at I i fremtiden kan skue tilbage og bekræfte, at I har levet op til det, der blev giver jer ved en hellig pagt:  KRISTUS-LYSET.

Jeg beder jer alle overveje, hvordan I kan fovandle fortidens Julefest, så den ikke længere er nydelsens og overdrivelsens fest.  Lad det blive en Jul med en virkelig bevidsthed, hvor der virkelig gives, hvor der virkelig ydes hjælp.  Prøv at anvende de indflydelser der på denne tid strømmer ned over jer til at øge jeres bevidsthed og afspejle jeres Skabers kærlighed.  Så vil den gode vilje atter vinde frem på Jorden.

Denne artikel er fra Den Fantastiske Lære af Ramala.

Når Juleberetningerne fortæller om Jomfrufødselen, taler den om menneskets fødsel, ikke om Nazaræerens.  Han blev ikke født uden for Naturlovens rammer, men ved foreningen af en mand og en kvinde.

Menneskets Udvikling

I den fuldendte verden på Jorden, boede så det fuldkomne menneske, hvis jeg må kalde ham således, og omgikkes englene, de fuldendte skabninger som over hele universet bringer bud om Skaberens vilje og kærlighed.  I æoner levede mennesket sammen med englene, i fuldkommenhed.  Af grunde som jeg ikke vil komme ind på nu, da de ikke vil være forståelige for jer, blev det af Sollegemets Herskere bestemt, at mennesket, for at han kunne fremskynde sin udvikling, skulle sættes i stand til at udvikle sin bevidsthed, så han kunne blive et fuldendt billede af sin Skaber, og til vidnesbyrd om Hans visdom og indsigt fik mennesket også den frie viljes guddommelige gave.  Den skulle anvendes til at udvide hans bevidsthed.  Han ville lære af dens udøvelse.  Han ville lære at skelne mellem ret og uret, lys og mørke, glæde og sorg, det gode og de onde, og som æonerne gik ville hans bevidsthed langsomt udvikles.

Det ville selvfølgelig ikke blive nogen nem opgave, det ville ikke kunne ske på et øjeblik, men den åndelige tid er i menneskelig forstand tidløs, og mennesket blev så genfødt på Jorden i besiddelse af sin Skabers egenskaber.  Han skulle udvikle og fuldkommengøre dem, men, ligesom det er tilfældet for enhver af jer, der lever i dag, så besad han potentielt sin Skabers muligheder.  Det var så lagt op til mennesket selv at udvide sin bevidsthed, efterhånden som han inkarnerede på forskellige eksistensplaner indenfor Sollegemet.

På grund af selve opgavens art skulle mennesket ikke være alene.  Han havde englenes hærskarer til vejledere og rådgivere, foruden de væsener som boede på Sollegemts øvrige planeter, og som havde eksisteret længe før ham.  Nok udfører de ikke de samme funktioner som mennesket og nok ligner deres form for liv ikke den menneskelige, men på deres særlige udviklingsområder er de kommet langt og kan hjælpe mennesket, hvis han ønsker det.

Skabelsens Evner

Da mennesket blev begavet med sin frie vilje, fik han også evnen til at skabe.  Han blev en af de bevidsthedsgnister i dette Sollegeme, som fik lov til at mangfoldiggøre sig.  Han kunne skabe, når han ønskede det.  Denne evne tiltrak de engle, som var blevet sendt for at vejlede og ledsage ham for de besidder den ikke selv.  Som I kan læse i Første Mosebog bestod den første synd i, at nogle af englene parrede sig med mennesker og frembragte deres egen form for bevidsthed, snarere end en afspejling af Skaberens.  Fra dette øjeblik indfandt fejlagtighed, uligevægtighed og disharmoni sig på Jorden, og mennesket mistede sin åndelige renhed.

Mangel På Forståelse

Æonerne gik, mens mennesket langsomt udvikledes og øgede sin bevidsthed.  Civilisationer opstod og gik til grunde.  Tider hvor det åndelige sad i højsædet efterfulgtes af mørke tider, hvor Skabernes kærlighed ikke afspejledes hos hans tjenere på Jorden.  Store civilisationer kom og gik, og i sit begær efter materielle ting og tørsten efter magt over sine medmennesker, sin mangel på forståelse for sin egen og Jordens eksistens og sin svigtende evne til at se ud over det liv han havde fået, sænkede mennesket Jordens vibrationsniveau til et punkt, hvor ligevægten i den grad blev forrykket, at det påvirkede de andre medlemmer af Sollegemet.

Dette fik så Sollegemets Herskere til at mødes med Jordens Herre for at afgøre, hvad der skulle ske, så mennesket kunne indse, hvori han fejlede, så han kunne frelses og blive klar over formålet med sit jordeliv, indse hvad der skulle gøres, og finde en måde at udføre det på.  Så bragte jeres Skaber, i sin store kærlighed til denne planet, det størst tænkelige offer ved at tilbyde at sende en del af Sig Selv til Jorden for at give Jordens folk et eksempel, de kunne følge.

Denne livsgnist, dette aspekt af jeres Skabers bevidsthed og visdom blev kaldt KRISTUS!  Som I kan se refererer navnet Kristus ikke til et menneske.  Nazaræeren var ikke Kristus.  KRISTUS ER ET PRINCIP, ET BILLEDE PÅ SKABERENS VISDOM.

Kristusprincippet

Gennem tiderne, under skiftende kulturer, mens forskellige astrologiske indflydelser afløste hinanden, og mens de fire hovedracer vekslede og udførte deres respektive funktioner, blev Kristusprincippet med mellemrum sendt til Jorden med bistand fra store Mestre som Nazaræeren , så det kunne blive demonstreret for mennesket.  Nazaræeren er ikke det eneste menneske, som har båret Kristusprincippet, ligesom det heller ikke kun er de vestlige kulturer, som har set det.

Disse store Mestre er kommet til Jorden mange gange, for ved enhver ny tidsalders begyndelse bliver Kristusprincippet demonstreret, så mennesket kan få forevist det eksempel, han alt efter sit bevidsthedsniveau må søge at følge.  I dag er I kun opmærksomme på det Kristusudtryk, som blev fremlagt af Nazaræeren i begyndelsen af Fiskenes Tidsalder.  I nærmer jer nu hastigt afslutningen på denne Tidsalder, og ved begyndelsen af Vandmandens Tidsalder vil Kristus princippet atter blive grundfæstet.  Kristus vil vende tilbage.

Artiklen fortsættes…. Del 3.

Denne artikel er fra Den Fantastiske Lære af Ramala.