Retskaffenhed med rette hensigt er faktisk “Sandhed” i handling – “Rigtig Handling”. Bag hver handling ligger der en tanke. Hvis denne tanker stammer fra menneskets oprindelige vilje, som er den guddommelige vilje, der er i modsætning til menneskets ønsker og begær, bliver den resulterende handling rigtig.
Man kan nu sige, at når vi accepterer “Sandheden” vil ubetinget “Kærlighed” vokse i os og føre os hen mod retfærdighed og “Rigtig Handling”, og med rette hensigt og handling oplever vi sand “Fred”. Sådan er disse værdier absolut afhængige af hinanden.
Så d.v.s. at når vi bliver fredfyldte væsener kunne vi aldrig tænke os at skade (enten i tanker, ord eller handling) nogen andre væsener og heller ikke os selv. Vi vil have opnået en tilstand af balance og harmoni, hvor der eksisterer en forståelse og viden om “enhed” med alt liv. Voldelig opførelse og lyst vil her være udryddet, og vi vil have nået den nødvendige forståelse og praksis af værdien “Ikke-Vold”.
Alle fire ovennævnte menneskelige værdier kulminerer i “Ikke-Vold”, der er deres syntese. Som sagt kan kvaliteten “Ikke-Vold” opnås, når vi i sandhed føler at der eksistere “enhed” (oneness) i livet, fordi alt er EET. Det kan forklares således… Der eksisterer kun Den Ene (altså Gud), og alt og alle er kun en del af denne Gud.
Når vort “selv” (den menneskelige natur/dagsbevidsthed) når den højeste bevidsthedstilstand, bliver vi oplyst om enhedsbevidstheden. Før dette sker, kan vort “Selv” stadig indeholde nogle dyriske kvaliteter, lige meget hvor langt vi udviklingsmæssigt er kommet, så kan vi falde tilbage til vold.
Ikke-Vold i praksis indtræffer automatiske, når vi lever de fire førnævnte menneskelige værdier. Så hvordan skulle vi kunne skade andre, hvis vi praktiserer “Rigtig Handling” og retskaffenhed, er i “Fred”, opdager “Sandheden”, og at vi er EET i ånden og elsker, “Ubetinget Kærlighed”, andre som os selv? Og endelig, hvordan kan vi skade andre, når vi alle i realiteten er eet? Hmmm, vil vi ikke komme til at skade os selv??
“Ikke-Vold” er højdepunktet af menneskelig erkendelse. Det er universel kærlighed, som rækker ud over forholdet til vores medskabninger og omfatter alle levende og livløse ting. Det er det åndelig område i tilværelsen. Her oplever man samhørigheden og den fundamentale enhed med hele skabelsen. Den udfolder sig i forståelsen af, at mennesket har en forpligtelse over for alt og alle, også i dette univers. Det er derfor afgørende for vores udvikling at udvide vores kærlighedsområde til at omfatte det hele.
I forholdet til andre mennesker betyder “Ikke-Vold”…. Ikke at skade, men venskabet ved at altid bevare harmoni og forståelse. I forbindelse med planter og dyr betyder det ikke at gøre fortræd. Og i forbindelse med naturens love betyder det; ikke at ødelægge dens balance.
Da liv altid eksisterer på liv, vil det være umuligt fuldstændig at undgå beskadigelse, men storheden ligger i forståelsen af, at vi for at kunne overleve, må forvolde så lidt skade som muligt, og at dette gælder for lavere former for liv som f.eks. planter så vel som for højere former, hvilket vil sige dyr og andre mennesker.
Således er udøvelsen af “Ikke-Vold” ikke begrænset til det fysiske plan, men inkluderer alle tre aspekter : Tanke, ord, handling, hvor det menneske, der har integreret de menneskelige værdier i hele sit væsen og i hele sin væren, vil have fuld overensstemmelse mellem tanke, ord og handling og dermed spontant efterleve pricippet om ikke-vold og ikke skade nogen eller noget.
Vi kan kontrollere vold ved at være opmærksomme. Dvs. at passe godt på naturen, at tage hensyn til miljøet, at vise hensyn til dyreriget, at hjælpe andre mennesker i mange forskellige situationer, og ikke mindst at være et godt eksempel.
Som en dybere forståelse viser “Ikke-Vold” åndens eksistens, som er det udvidede syn på sjælen. Med andre ord, mens sjælen er den indre manifestation af Gud, repræsenterer ånden det ydre og allestedsnærværende kosmiske aspekt af den samme guddommelige bevidsthed.
Alle mennesker stræber efter lykke og fred. Det er både vores endelige arv og sande natur til at erfare fred og evig lyksalighed. Men hvordan opnår vi her på Jorden en sådan tilstand, og vigtigt endnu, hvordan bevarer vi denne vidunderlige tilstand?
Vedvarende fred er nøje beslægtet med de fire andre menneskelige værdier. Det kræver en indsats af selvdisciplin samt bevarelsen af en harmonisk sindsligevægt. Det kræver kontrol over legemets sanser, der plejer at drille og dominere os ustandselig. Kort sagt, der skal bevares afbalancerede og harmoniske tanker, handlinger og ord i én fredfuld samklang.
Ikke mindst må vi være opmærksom på vores følelser. Disse kan også påvirkes af underbevidstheden og må bearbejdes med sindet, indtil roen eller tilgivelsen finder sted. Vi må prøve at være på vagt hele tiden over vores reaktioner til forskellige og ubehagelige omstændigheder. Og samtidig må vi begrænse betydeligt vores ønsker og begær efter ting og sager. Det vil gavne balancen over følelserne. Egoet bliver aldrig tilfredsstillet. Det ønsker altid mere og mere.
Så fredens tilstand, der opleves som harmoni og ligevægt, er et resultat a overensstemmelse mellem tanker, ord og handling og dvs. “Sandhed” udtrykt i handling.
Fred er således en sund og afbalanceret mental tilstand. Den indre stilhed bevares i handling, som en dynamisk oplevelse af kreativ energi. Fred er ikke statisk. Den udtrykker sig selv i kreative aktiviteter.
Fred kan blive en realitet for enhver, der har realiseret sin intuitive sandhed i handling ved at: gøre godt – være god – og se det gode. Hvad der er vigtigt at opdage er, at intet i dette univers (undtagen os selv) er ansvarlig for fraværet af fred i vor eget indre. Det er kun, når vi lader følelser og sindet forstyrre af noget udefra kommende, at rastløshed og forvirring får bolig i os. Ved opmærksom indsats kan vi afværge en sådan ubalance.
Så husk, at der kan ikke blive fred i verden, før det enkelte menneske selv oplever fred. Det er derfor meget nødvendigt, at denne bevidstgørelse påbegyndes i den rigtige alder, hvis vi ønsker at opnå harmoni i hjemmet, i lokalsamfundet, i landet og til sidst i hele verden. Først da kan mennesket bringe sin egen tilstand i samme rytme som kosmos.
Fred er det endelige mål for al menneskelig stræben Menneskets tanker og handlinger har altid – uanset om de er rigtige eller forkerte – det formål at opnå fred og lykke. Men det vil være langt lettere at opnå en tilstand af fred, når man ved, hvordan den opnås. Hvilke områder skal vi arbejde på med os selv for at være i denne tilstand? Kun når der er følelsesmæssig balance, oplever man fred. Denne ligevægt er ikke passiv eller negativ, men er en erkendelse af, at modstridende og oprørte følelser aldrig kan eksistere, hvor der er den rette hensigt og rigtige handling.
Fred er i virkeligheden en tilstand af Dynamisk stilhed! Den opleves først, når vi er bevidste om, at kilden til menneskets fuldkommenhed er inde i os selv. Det er Sandhed!
Vedvarende “Fred” bliver naturlig, når følelserne og sindet er rolige og stille, således at de højere lag af bevidstheden vækkes. Fred er simpelthen et andet navn for en “harmonisk sindsligevægt”.
Her taler vi ikke om, at vi enten er gode eller dårlige til at sige sandheden til hinanden. Her refereres til livets Sandhed – den absolutte Sandhed, vores virkelige og sande natur, som kan genkendes fra vores indre stemme og samvittighed.
Det er så vigtig, hvis vi ønsker at komme videre i livet, at udvikle os, at stille spørgsmål til sig selv. “Hvem er jeg?” eller “Hvad er Jeget?” eller “Hvor kommer jeg fra?” og “Hvad er meningen med livet?
“Ja, man skal vide hvem man er, for at forstå Livets hensigt”.
Sandheden er “gnisten” af den evigt eksisterende og inderste kerne, der alt efter hvilket samfund eller kultur vi befinder os i, er blevet kaldt ved forskellige navne; Allah, Jehova, Brahman, Gud. Det er denne Sandhed, som er fundamentet for alle ting.
At finde frem til denne sandhed, der er virkeligheden i os selv og i alt andet, må det vigtigste mål være selvanalysen. Det er målet for menneskelivet. Oplevelsen af denne Sandhed træder tydeligere og tydeligere frem i form af en større og større fuldkommenhed. Sandhed er det åndelige aspekt i mennesket, og derfor er det menneskets sande natur.
Således er vores virkelige “Jeg” ikke kroppen, ikke følelserne, ikke sindet, ikke intellektet, men selve livs princippet, der findes inden i os alle.
Grunden til at vi har det svært i dagligdagen er, at vi glemmer at se ind i os selv. Vi retter vores bevidsthed mod alt det ydre, som om styrken ligger udenfor os selv. Vores fornemste opgave er, at blive bevidst om vores indre og sande natur. Men denne forståelse kommer ved at undersøge og stille spørgsmål, så vi lærer os selv at kende og derved langsomt erkende mere og mere vores egentlige indre “Jeg”. For at opnå dette, må vores skelneevne trænes på rette måde, og dermed kan og vil bevidstheden udvides.
Intellektet eller skelne evnen kan udvides til at blive forbindelsesled til vores inderste kerne – Sandheden. Når man virkelig kan acceptere og erkende denne indre Sandhed, så indser man, at den samme bevidsthed gennemtrænger alt og alle, og man vil genkende alle i virkeligheden som ét.
