Pauline Hansen

Billedet skildrer den perfekte partnerskab mellem Krishna (legemeliggørelsen af Lord Vishnu), sammen her med Sin gemalinde Radharani (eller Laksmi, den guddommelige ledsager af Lord Vishnu).  Billedet også illustrerer den Maskulin energi (Viljen, Kraften) fuldstændig afbalanceret og forenet i harmoni med den Feminin energi (Kærligheden, Visdommen).

Ægteskabets Egentlige Bestemmelse

En mand og en kvinde forenes i ægteskabet for at leve deres liv sammen.  Det første, der skal bringes i orden, er tilrettelæggelsen af en afbalanceret fysisk tilværelse.  Mere vigtigt er det dog, at der opnås en åndelig ligevægt i ægteskabet.  I har alle levet mange forskellige liv i mange civilisationer, I har bygget jer et hjem, har opdraget jeres børn, har set dem forlade jer og blive gift, og I har levet i overensstemmelse med jeres individuelle bevidsthed.  Derfor er det vigtigste ikke ægteskabets fysiske eller materielle side, men det åndelige aspekt, den vækst som sjælen gennemgår i det, den fælles udvikling af to bevidstheder som var forordnet af skæbnen, før de inkarnerede.  Hvis denne åndelige vækst ikke har fundet sted, har man ikke opfyldt ægteskabets egentlige bestemmelse.

Ægteskabet er ikke bare en forening af to sjæle, der som formål har, at de således mere bekvemt kan leve deres liv, selv om mange mennesker i disse tider netop gifter sig af denne grund.  For mange mennesker betyder ægteskabet selskab, tryghed, egoisme, sommetider endog grådighed.  Ægteskabets virkelige formål er at opfylde den åndelige skæbne, om hvilken to sjæle, før de blev født, har indgået en aftale.  Hvis de skal opnå dette, må ægteskabets åndelige balance være korrekt.  Det vigtigste er ligevægten mellem de to sjæles åndelige bevidstheder.  Hvis denne ikke er til stede, vil der altid rase alvorlige konflikter inden for ægteskabet.

Et Åndeligt Fælleskab

I udvikler hver især jeres bevidsthed, og det har stor betydning, at jeres partner udvikler sig sammen med jer.  Meningen med ægteskabets åndelige forening er, at den ene part hjælper den anden, mens de begge følger deres bane, så den ene kan opmuntre den anden, hvis denne sakker agterud, mens den anden skal erkende, at den første eventuelt får et forspring og søge at indhente dette.

Hvis manden og kvinden tillader, at kløften imellem dem vokser sig dyb, så er deres forening forspildt, og ægteskabet har mistet sin mening.  I kan se den fare, der lurer.  I er måske blevet gift og har fået børn efter skæbnens bestemmelse, men I har måske ikke kunnet opnå noget åndeligt fællesskab, hvorfor I er dømt til et ægteskab på det fysiske plan.  I skal blive sammen, eller I bør i hvert fald gøre det for de børns skyld, som I har ladet blive til, og det er ikke nogen behagelig lektie at lære.

Åndsbeslægtede

Alle udviklede sjæle burde gøre sig livets og ægteskabets åndelighed klart.  Det burde vide, at ægteskabet ikke blot består i at bo sammen, få børn og føre hjem, for disse ting har de gjort mange gange tidligere, og de burde kunne klare disse ting uden egentlig at behøve at tænke over dem.  Det, som de her skal lære noget om, er ægteskabets åndelige aspekter, fordi det, der til sidst vil ske for dem, er, at de, i de endegyldige jordiske ægteskaber de i deres fysiske legemer vil indgå, vil blive knyttet til dem, der virkelig er åndsbeslægtede med dem, hvilket vil føre til deres sjæles forening i én fuldstændig afbalanceret bevidsthedsgnist.  Når de har opnået dette, kan de betragte sig selv som adepter af højeste grad.

Skab Ingen Forhindringer

I må alle søge at bevare den åndelige ligevægt i jeres ægteskab.  Hvis I arbejder på at etablere en sådan ligevægt snarere end en fysisk vil denne også falde på plads for jer, for “det, som er foroven, er som det, der er forneden”.  I den udstrækning I udviser åndelig betænksomhed og kærlighed overfor jeres ægtefælle vil disse faktorer også give sig udtryk på det fysiske plan.  Husk at når I giver efter for jeres små personligheder, for jeres følelser, forelskelse, had og humørsvingninger, så skaber I forhindringer ikke blot for jer selv men også for jeres partner, og ved at hæmme ham eller hende pådrager I jer karma.  I påvirker altså ikke blot dette liv, men også kommende inkarnationer.  Søg derfor at finde frem til denne åndelige ligevægt, for når I har opnået den inden for jeres ægteskab, vil andre faktorer miste deres betydning.  Hvis I finder denne ligevægt, har I fundet ligevægten i livet og i evigheden.

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.

Man siger, som sandt er, at ægteskaber indgås i himlen, og de er da også bestemt af skæbnen.  Den person I skal giftes med har I valgt, før I inkarnerede.  I behøver blot at genkende dette menneske, når det dukker op i jeres liv!

Jeres Sjælelige Udvikling

Som regel vil man, hvis man da ikke er blevet forledt til noget andet, ikke engang være interesseret i at blive gift, før man møder den rette.  Så vil man for første gang overveje et ægteskab.

Ægteskaber indgås som regel mellem mennekser, hvis sjælelige udvikling i enogtyveårsalderen adskiller sig væsentligt fra den, I har nået , når I fylder enogtredive, enogfyrre og enoghalvtreds.  Når I er blevet enoghalvtreds år gamle, vil I være nået frem til den fuldkomne åndelige modenhed, og hvis jeres partner ikke kan udvikle sig i samme tempo, vil der komme til at hvile et betragteligt pres på jeres ægteskab og jeres skæbne.

Man kan med rette sige, at en udviklet sjæl kun sjældent vil gifte sig med en uudviklet sjæl, og da som regel af karmiske grunde eller for gennem dette offer at hjælpe den uudviklede sjæl.  Derfor er noget af det første I skal nå til klarhed over, jeres tilkommendes grundlæggende livssyn, både på det fysiske og på det åndelige område.

Ingen Blandede Ægteskaber

Jeg ville også gerne på dette sted sige, at den skik at gifte sig udenfor sin race, som det ofte sker i dag, er forkert.  Hver af de racer der inkarnerer på Jorden – den sort, den hvide, den røde og den gule – har forskellige ting at lære.  De fire racer blev af Skaberen skænket Jorden i deres rene form, og det er forkert at blande f.eks. den sorte og den hvide, eller den hvide og den gule.  I vil måske synes, at det er ubehageligt at sige det på denne måde, men dog er det sandt.  Skæbnen forordner ingen blandede ægteskaber.

Husk på at det ikke haster at blive gift, og at tiden vil afgøre en eventuel tvivl.  I dag dyrker de unge ivrigt deres lidenskaber og ægteskabet, men, som ethvert etableret ægtepar, der virkelig kender ægteskabet, kan fortælle jer, så ligger alle de ønskedrømme, billeder og tanker, man gør sig om ægteskabet langt fra vikeligheden, og forsvinder snart.  Hvis I er i tvivl, så vent derfor.  Bed om at I må få inspiration, og den vil komme til jer.

En Åndelig Vielsesceremoni

Når I har besluttet at blive gift, så vil det, eftersom indgåelsen af ægteskabet er en åndelig handling, være af betydning, at der foregår en åndelig vielsesceremoni.  Derfor er de borgerlige ægteskaber som nu indgås ikke åndeligt bindende.  De kan være i overensstemmelse med statens love, men det er alligevel ønskeligt, at den åndelige vielsesceremoni foregår i en slags tempel for en eller anden trosretning, og at den Uendelige Ånds velsignelse bliver nedkaldt over ægteskabet;  for hvis I ikke beder om åndelig bistand i jeres ægteskab, hvis I ikke påkalder de Højere Væseners velsignelse, vil I heller ikke modtage nogen.

I Er Individer

Husk på at I, til trods for at I er forenet i ægteskabet, stadig er enkelt-individer.  I har hver især en skæbne at følge foruden den fælles skæbne, der er knyttet til ægteskabet.  Den ene part burde altid opmuntre den anden til at følge sin egen bane.  Selv om I er individer, vil I gro sammen i ægteskabet, og de af jer, som har nået en udviklingsgrad, der tillader jer at gifte jer med jeres beslægtede sjæl, den sjæl der i Skabelsen er udtryk for jeres sjælsudtryks anden halvdel, må huske, at I har ansvaret for at gro sammen for at blive til det ene menneske, som var tilsigtet.  Dette er det egentlige formål med jeres ægteskab.

Husk også at rollerne i ægteskabet ikke er så nøje fastlagt, som samfundet gerne så.  Manden er ikke altid forsørgeren.  Kvinden står ikke altid for husholdningen.  Rollerne kan blive ombyttet på enhver måde, til enhver tid, og af enhver årsag.  Ægteskabet er som en skole, og derigennem vil I lære meget af det, som livet skal indprente jer:  at kontrollere jeres legeme, jeres følelser, jeres tunge og jeres tanker.

En Vis Ligevægt

Det gælder for enhver forbindelse mellem mennesker, ikke blot ægteskaber men også venskaber, eller enhver sammenslutning om en fælles sag, at der må være en vis ligevægt, hvis noget godt skal komme ud af det;  i ægteskabets åndelige forening er det meget vigtigt, at der består en ligevægt, og at den bliver opretholdt, når man har opnået den.  Hvis et ægteskab på rette måde er fuldbyrdet og afbalanceret i den tid, det består, hvis mandens styrke er i ligevægt med kvindens visdom, så bør, hvis en af parterne dør og vender tilbage til sin åndelige tilværelse, den anden være i stand til at leve lykkeligt videre.  Således er et virkeligt ligevægtigt ægteskabs væsen, for man giver og tager, mens man altid anerkender den anden parts frihed og åndelighed.

Artiklen fortsættes…. (Del 4)

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.

Både mænd og kvinder gifter sig almindeligvis i altfor ung en alder.  På grund af den særlige udvikling det vestlige menneske har gået igennem, bliver han fysisk moden på et tidligere tidspunkt end i de foregående generationer.

At Gifte Sig

Indtil en alder af enogtyve år kan man stadig anse et menneske for at være under uddannelse, og hvad nytter det, at han gifter sig, før han har lært sine lektier, før han har tilendebragt den træning, der skal ruste ham til livet?  Han vil forandre sig en del mellem sit sekstende og sit enogtyvende år, langt mere end i løbet af ti eller femten år på et senere tidspunkt i livet.  Man bør som regel gifte sig i løbet af sin tredje cyklys, mellem sig enogtyvende og sit tredivte år, selv om dette naturligvis afhænger af individuelle faktorer hos de pågældende – hvilket karma de skylder andre, de forskellige planetindflydelser de er født under, de lektioner der skal forelægges dem, o.s.v.

Nutidens samfund forventer, at man gifter sig i en ung alder, og hvis man ikke gør det, betragtes det som unormalt, og deri ligger, at man spilder sine bedste år.  Hvor forkert er dette ikke!!  Hvert år i jeres liv er frugtbart, I har fået det med et bestemt formål for øje, og I burde anvende det til netop dette formål.

Ægteskabet vil komme i stand, når både I selv og den partner, der er bestemt for jer, er rede til det.  I har naturligvis begge frit valg på de bane, I hver især følger.  I vil måske afvige fra dem, eller måske ikke gennemløbe dem så hurtigt som I burde, og på denne måde lade den partner, som er tiltænkt jer, vente.  I vore dages samfund er unge mennesker ikke indstillet på at vente.  De søger øjeblikkets glæder, eller det de anser for at være øjeblikkets glæder, og de gifter sig for tidligt og med den forkerte.

Når Ægteskaber er Forkerte

Fordi så mange ægteskaber er forkerte, fører mange af dem i dag til skilsmisse.  Hvis der ingen børn er, hvis begge individer af egen fri vilje ønsker at skilles, så kan de udmærket gøre det, hvis de altså ikke egentlig er bestemt for hinanden.  For hvis to mennesker er sammen for at afvikle visse karmiske forhold, som måske er følger af deres opførsel under et ægteskab i et tidligere liv, så opnår man ved denne skilsmisse blot at fravige sin skæbne i dette liv.

Men hvis den ene af parterne ikke ønsker skilsmisse, bør den ikke finde sted.  Husk at I på denne klode skal lære at tjene i kærlighed.  I lærer at ofre jeres “jeg” for et andet menneske, og hvis dette andet menneske er jeres ægtefælle og ikke ønsker skilsmisse, så bør I, selv om I selv ønsker at blive skilt, bringe dette offer for den andens skyld.  Det er langt bedre at gøre således, og det medfører en større sjælelig udvikling, end hvis man bliver skilt fra nogen, som ikke ønsker det, for alt hvad der kommer ud af dette er en karmisk skyld, som skal betales tilbage i et senere liv.

Det Fulde Ansvar

De af jer i hvis ægteskab der er børn, I bør ikke lade jer skille, for når I først har ladet børn blive til, har I det fulde ansvar for dem.  Det er vigtigt, at et barn har både en faders og en moders vibrationer, indtil det er fuldt tolv år.  Hvis man ikke vil blive hos sit barn indtil denne alder, svigter man det og pådrager sig derved karma.  Derfor bør alle ægtefolk, som har børn, og som bliver klare over, at de ikke har valgt den rigtige partner, undlade at søge skilsmisse selv om de ønsker at gifte sig med en anden.  De bør bringe dette offer for deres børn, fordi det er dem, det kommer an på.

Det faktum, at forældre har kludret med deres liv, giver dem ikke ret til også at forkludre livet for deres børn.  Hvis blot forældre ville tænke over det ansvar, der følger af at have børn, ville de ikke få dem så tidligt, efter kort tids ægteskab, for så snart man får børn bliver ægteskabet forseglet.

Brug For Forældrene

Det er vigtigt, at forældrene bliver hos deres børn, indtil disse er fyldt tolv år, når deres sjæl har taget endeligt ophold i deres legeme, når de kan klare sig selv og forstår lidt mere af livet.  Efter dette tidspunkt er det mere acceptabelt, at forældrene lader sig skille, hvis de ønsker det, men i virkeligheden har børnene brug for deres forældre, indtil de fylder enogtyve.  Når de har nået denne alder, anses de for at have afsluttet deres skolegang og betragtes nu som voksne mennesker, der står til ansvar for deres egne handlinger.  De behøver ikke længere deres forældres støtte, selv om de formodentlig stadig vil få den.

I de første enogtyve år behøver barnet sine forældres visdom, vejledning og eksempel, og det er derfor ønskeligt, at forældrene bliver sammen for at hjælpe deres børn, selv om de ønsker at blive skilt.  Når børnene er fyldt enogtyve, kan forældrene blive skilt, hvis de stadig ønsker det.   På dette tidspunkt vil forbavsende mange ikke længere ønske at blive skilt, selv om de har mulighed for det, og de tidligere har ønsket det.  Ud af alle kampene, konflikterne og bitterheden kommer der en samarbejdsaftale og en bevidsthed om det andet menneske.

Artiklen fortsættes…. (Del 3)

Denne artikel er fra “Den fantastiske Lære fra Ramala”.

I det moderne samfund vil næsten enhver mand og kvinde på et eller andet tidspunkt i deres liv indgå en ægteskabelig forbindelse.  Ægteskabet er det moderne samfunds grundlæggende enhed.  De åndelige årsager til et ægteskab ligger ganske fast, men mennesker indgår det af mange forskellige grunde, og man skal blot betragte, hvorledes ægteskabet former sig i den vestlige verden for at spørge sig selv, om en sådan forbindelse er nødvendig, endsige ønskelig.  Det skyldes naturligvis, at mange ægteskaber ikke har det rette fundament.

Den Vigtigste Grund

Det åndelige ægteskab blev institueret af adskillige grunde, men den vigtigste bestod i, at Skabelsens to jordiske aspekter, det mandlige og det kvindelige, det positive og det negative, styrken og visdommen, skulle forenes i en fælles skæbne, og den udvikling af forholdet mellem mand og kvinde, som dette forudsætter, burde være den bestemmende faktor, for selv om skæbnen måske har forordnet, at de skal få børn, så bør dette, selv om det lægger beslag på mange år, ikke blive ægteskabets hovedsigte.

Manden og kvinden er individuelle sjæle, som hver især har et skæbneforløb at følge.  De skal også udleve karma både overfor hinanden og overfor andre.  De har hver især et individuelt arbejde, som de skal udføre, og som de har besluttet sig for, før de inkarnerede i den materielle verden.

Et Barnløst Ægteskab OK

Det er ikke væsentligt, at ethvert ægtepar får børn.  Nu om dage anses et æfteskab ikke for fuldkomment, hvis det er barnløst, hvilket er ganske forkert!!  Et ægteskab burde ikke uundgåeligt resultere i, at man fik børn.  Kun af specielle grunde burde bestemte mennesker få børn.  En af grundene, til at Jorden nu er så overbefolket, ligger i, at mennesket har misbrugt kønsakten, og i stedet for at bruge den til at avle børn og udelukkende dertil, så betragter han den som en adspredelse.

Naturens Lov kan ikke omgås, og hvis mennesket udfører skabelsesakten, når andre faktorer er korrekte, vil undfangelsen, finde sted, og et barn vil træde ind i deres aura, ikke nødvendigvis et barn som forældrene skulle have haft, men måske et menneske som blot ønskede at opleve en inkarnation på Jorden på netop denne tid.  Ganske utilsigtet vil barnet komme til dem uden, at der består et karmisk bånd imellem dem, uden at det nødvendigvis resonerer med dem, men blot fordi det, mens det ventede i den aura, der omgiver Jorden, fik en chance for at inkarnere.

Den Blinde Forelskelse

Det moderne menneske har skabt sig et billede af ægteskabet, der fuldstændig tilslører virkeligheden omkring det, med dette til følge at unge mennesker forledes til i ægteskabet at søge faktorer, der enten ikke eksisterer eller som ingen betydning har.  De får at vide, at de kun må gifte sig, hvis de forelsker sig, men i virkeligheden burde kærlighed kun spille en mindre rolle for den tiltrækning, der indleder et ægteskab.

Det, der burde ske, er, at en mand og en kvinde, som, før de inkarnerede, er blevet enige om at gifte sig, bliver tiltrukket af hinanden på grund af denne fælles skæbne, og at denne gensidige tiltrækning fører kærligheden med sig.  Den romantiske kærlighed, den blinde forelskelse mellem mand og kvinde, er ikke virkelig kærlighed.  Den er noget foreløbigt, som forgår med tiden, og de som gifter sig på et sådant grundlag, vil snart miste deres illusioner under det fysiske livs pres.

Hvad Der Er Vigtigt

Der har eksisteret civilisationer, hvor en mand og en kvinde ikke giftede sig efter deres eget valg, men hvor den tids præster i deres større visdom kunne se, at de var bestemt for hinanden, og at de havde en fælles skæbne.  Derfor blev de ikke gift på grund af seksuel eller fysisk tiltrækning, men fordi præsterne af deres aura kunne se, at de var i harmoni på andre områder, som virkelig var af betydning;  og disse ægteskaber fungerede meget heldigt.

I vor tid, og fordi man ikke indser, hvad der er vigtigt i et ægteskab, fordi man ikke forstår, hvad der får et ægteskab til at fungere, bukker man under for samfundets pres og gifter sig tidligt, før man endnu har overvejet, hvad et ægteskab betyder.  Det resulterer i, at parterne efter nogle års forløb indser, at deres ægteskab ikke fungerer, og at de står overfor det problem at skulle leve sammen med nogen, de kun har lidt tilfælles med.  Formodentlig har de på dette tidspunkt også fået børn og er således ikke længere frit stillet.  Det er tungt at gå gennem livet og vide, at man har giftet sig med den forkerte.

En Fælles Skæbne

Den fysisk tiltrækning burde ligesom kønsakten kun spille en ringe rolle i ægteskabet.  Hvis man gifter sig på grund of fysisk tiltrækning, hvad skal man så gøre, hvis den ændrer sig eller ophører med at eksistere??  Det er vigtigt, at man ikke gifter sig på grund af et menneskes ydre.  Det kan komme af en langt stærkere tiltrækning.  Man gifter sig, fordi man véd, at uanset hvad der senere vil ske med ægtefællen, så vil man altid føle et fælles bånd og en fælles skæbne resten af livet, fordi man véd, at man er bestemt for hinanden, til at følge den samme vej, og måske til at lade skæbnebestemte børn komme til verden.

Artiklen fortsættes….(Del 2)

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.