Pauline Hansen

I det moderne samfund vil næsten enhver mand og kvinde på et eller andet tidspunkt i deres liv indgå en ægteskabelig forbindelse.  Ægteskabet er det moderne samfunds grundlæggende enhed.  De åndelige årsager til et ægteskab ligger ganske fast, men mennesker indgår det af mange forskellige grunde, og man skal blot betragte, hvorledes ægteskabet former sig i den vestlige verden for at spørge sig selv, om en sådan forbindelse er nødvendig, endsige ønskelig.  Det skyldes naturligvis, at mange ægteskaber ikke har det rette fundament.

 

 

Den Vigtigste Grund

 

Det åndelige ægteskab blev institueret af adskillige grunde, men den vigtigste bestod i, at Skabelsens to jordiske aspekter, det mandlige og det kvindelige, det positive og det negative, styrken og visdommen, skulle forenes i en fælles skæbne, og den udvikling af forholdet mellem mand og kvinde, som dette forudsætter, burde være den bestemmende faktor, for selv om skæbnen måske har forordnet, at de skal få børn, så bør dette, selv om det lægger beslag på mange år, ikke blive ægteskabets hovedsigte.

 

Manden og kvinden er individuelle sjæle, som hver især har et skæbneforløb at følge.  De skal også udleve karma både overfor hinanden og overfor andre.  De har hver især et individuelt arbejde, som de skal udføre, og som de har besluttet sig for, før de inkarnerede i den materielle verden.

 

 

Et Barnløst Ægteskab OK

 

Det er ikke væsentligt, at ethvert ægtepar får børn.  Nu om dage anses et æfteskab ikke for fuldkomment, hvis det er barnløst, hvilket er ganske forkert!!  Et ægteskab burde ikke uundgåeligt resultere i, at man fik børn.  Kun af specielle grunde burde bestemte mennesker få børn.  En af grundene, til at Jorden nu er så overbefolket, ligger i, at mennesket har misbrugt kønsakten, og i stedet for at bruge den til at avle børn og udelukkende dertil, så betragter han den som en adspredelse.

 

Naturens Lov kan ikke omgås, og hvis mennesket udfører skabelsesakten, når andre faktorer er korrekte, vil undfangelsen, finde sted, og et barn vil træde ind i deres aura, ikke nødvendigvis et barn som forældrene skulle have haft, men måske et menneske som blot ønskede at opleve en inkarnation på Jorden på netop denne tid.  Ganske utilsigtet vil barnet komme til dem uden, at der består et karmisk bånd imellem dem, uden at det nødvendigvis resonerer med dem, men blot fordi det, mens det ventede i den aura, der omgiver Jorden, fik en chance for at inkarnere.

 

 

Den Blinde Forelskelse

 

Det moderne menneske har skabt sig et billede af ægteskabet, der fuldstændig tilslører virkeligheden omkring det, med dette til følge at unge mennesker forledes til i ægteskabet at søge faktorer, der enten ikke eksisterer eller som ingen betydning har.  De får at vide, at de kun må gifte sig, hvis de forelsker sig, men i virkeligheden burde kærlighed kun spille en mindre rolle for den tiltrækning, der indleder et ægteskab.

 

Det, der burde ske, er, at en mand og en kvinde, som, før de inkarnerede, er blevet enige om at gifte sig, bliver tiltrukket af hinanden på grund af denne fælles skæbne, og at denne gensidige tiltrækning fører kærligheden med sig.  Den romantiske kærlighed, den blinde forelskelse mellem mand og kvinde, er ikke virkelig kærlighed.  Den er noget foreløbigt, som forgår med tiden, og de som gifter sig på et sådant grundlag, vil snart miste deres illusioner under det fysiske livs pres.

 

 

Hvad Der Er Vigtigt

 

Der har eksisteret civilisationer, hvor en mand og en kvinde ikke giftede sig efter deres eget valg, men hvor den tids præster i deres større visdom kunne se, at de var bestemt for hinanden, og at de havde en fælles skæbne.  Derfor blev de ikke gift på grund af seksuel eller fysisk tiltrækning, men fordi præsterne af deres aura kunne se, at de var i harmoni på andre områder, som virkelig var af betydning;  og disse ægteskaber fungerede meget heldigt.

 

I vor tid, og fordi man ikke indser, hvad der er vigtigt i et ægteskab, fordi man ikke forstår, hvad der får et ægteskab til at fungere, bukker man under for samfundets pres og gifter sig tidligt, før man endnu har overvejet, hvad et ægteskab betyder.  Det resulterer i, at parterne efter nogle års forløb indser, at deres ægteskab ikke fungerer, og at de står overfor det problem at skulle leve sammen med nogen, de kun har lidt tilfælles med.  Formodentlig har de på dette tidspunkt også fået børn og er således ikke længere frit stillet.  Det er tungt at gå gennem livet og vide, at man har giftet sig med den forkerte.

 

 

En Fælles Skæbne

 

Den fysisk tiltrækning burde ligesom kønsakten kun spille en ringe rolle i ægteskabet.  Hvis man gifter sig på grund of fysisk tiltrækning, hvad skal man så gøre, hvis den ændrer sig eller ophører med at eksistere??  Det er vigtigt, at man ikke gifter sig på grund af et menneskes ydre.  Det kan komme af en langt stærkere tiltrækning.  Man gifter sig, fordi man véd, at uanset hvad der senere vil ske med ægtefællen, så vil man altid føle et fælles bånd og en fælles skæbne resten af livet, fordi man véd, at man er bestemt for hinanden, til at følge den samme vej, og måske til at lade skæbnebestemte børn komme til verden.

 

 

Artiklen fortsættes….(Del 2)

 

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.