Pauline Hansen

 

 

 

Både mænd og kvinder gifter sig almindeligvis i altfor ung en alder.  På grund af den særlige udvikling det vestlige menneske har gået igennem, bliver han fysisk moden på et tidligere tidspunkt end i de foregående generationer.

 

At Gifte Sig

 

Indtil en alder af enogtyve år kan man stadig anse et menneske for at være under uddannelse, og hvad nytter det, at han gifter sig, før han har lært sine lektier, før han har tilendebragt den træning, der skal ruste ham til livet?  Han vil forandre sig en del mellem sit sekstende og sit enogtyvende år, langt mere end i løbet af ti eller femten år på et senere tidspunkt i livet.  Man bør som regel gifte sig i løbet af sin tredje cyklys, mellem sig enogtyvende og sit tredivte år, selv om dette naturligvis afhænger af individuelle faktorer hos de pågældende – hvilket karma de skylder andre, de forskellige planetindflydelser de er født under, de lektioner der skal forelægges dem, o.s.v.

 

Nutidens samfund forventer, at man gifter sig i en ung alder, og hvis man ikke gør det, betragtes det som unormalt, og deri ligger, at man spilder sine bedste år.  Hvor forkert er dette ikke!!  Hvert år i jeres liv er frugtbart, I har fået det med et bestemt formål for øje, og I burde anvende det til netop dette formål.

 

Ægteskabet vil komme i stand, når både I selv og den partner, der er bestemt for jer, er rede til det.  I har naturligvis begge frit valg på de bane, I hver især følger.  I vil måske afvige fra dem, eller måske ikke gennemløbe dem så hurtigt som I burde, og på denne måde lade den partner, som er tiltænkt jer, vente.  I vore dages samfund er unge mennesker ikke indstillet på at vente.  De søger øjeblikkets glæder, eller det de anser for at være øjeblikkets glæder, og de gifter sig for tidligt og med den forkerte.

 

 

Når Ægteskaber er Forkerte

 

Fordi så mange ægteskaber er forkerte, fører mange af dem i dag til skilsmisse.  Hvis der ingen børn er, hvis begge individer af egen fri vilje ønsker at skilles, så kan de udmærket gøre det, hvis de altså ikke egentlig er bestemt for hinanden.  For hvis to mennesker er sammen for at afvikle visse karmiske forhold, som måske er følger af deres opførsel under et ægteskab i et tidligere liv, så opnår man ved denne skilsmisse blot at fravige sin skæbne i dette liv.

 

Men hvis den ene af parterne ikke ønsker skilsmisse, bør den ikke finde sted.  Husk at I på denne klode skal lære at tjene i kærlighed.  I lærer at ofre jeres “jeg” for et andet menneske, og hvis dette andet menneske er jeres ægtefælle og ikke ønsker skilsmisse, så bør I, selv om I selv ønsker at blive skilt, bringe dette offer for den andens skyld.  Det er langt bedre at gøre således, og det medfører en større sjælelig udvikling, end hvis man bliver skilt fra nogen, som ikke ønsker det, for alt hvad der kommer ud af dette er en karmisk skyld, som skal betales tilbage i et senere liv.

 

Det Fulde Ansvar

 

De af jer i hvis ægteskab der er børn, I bør ikke lade jer skille, for når I først har ladet børn blive til, har I det fulde ansvar for dem.  Det er vigtigt, at et barn har både en faders og en moders vibrationer, indtil det er fuldt tolv år.  Hvis man ikke vil blive hos sit barn indtil denne alder, svigter man det og pådrager sig derved karma.  Derfor bør alle ægtefolk, som har børn, og som bliver klare over, at de ikke har valgt den rigtige partner, undlade at søge skilsmisse selv om de ønsker at gifte sig med en anden.  De bør bringe dette offer for deres børn, fordi det er dem, det kommer an på.

 

Det faktum, at forældre har kludret med deres liv, giver dem ikke ret til også at forkludre livet for deres børn.  Hvis blot forældre ville tænke over det ansvar, der følger af at have børn, ville de ikke få dem så tidligt, efter kort tids ægteskab, for så snart man får børn bliver ægteskabet forseglet.

 

 

Brug For Forældrene

 

Det er vigtigt, at forældrene bliver hos deres børn, indtil disse er fyldt tolv år, når deres sjæl har taget endeligt ophold i deres legeme, når de kan klare sig selv og forstår lidt mere af livet.  Efter dette tidspunkt er det mere acceptabelt, at forældrene lader sig skille, hvis de ønsker det, men i virkeligheden har børnene brug for deres forældre, indtil de fylder enogtyve.  Når de har nået denne alder, anses de for at have afsluttet deres skolegang og betragtes nu som voksne mennesker, der står til ansvar for deres egne handlinger.  De behøver ikke længere deres forældres støtte, selv om de formodentlig stadig vil få den.

 

I de første enogtyve år behøver barnet sine forældres visdom, vejledning og eksempel, og det er derfor ønskeligt, at forældrene bliver sammen for at hjælpe deres børn, selv om de ønsker at blive skilt.  Når børnene er fyldt enogtyve, kan forældrene blive skilt, hvis de stadig ønsker det.   På dette tidspunkt vil forbavsende mange ikke længere ønske at blive skilt, selv om de har mulighed for det, og de tidligere har ønsket det.  Ud af alle kampene, konflikterne og bitterheden kommer der en samarbejdsaftale og en bevidsthed om det andet menneske.

 

 

Artiklen fortsættes…. (Del 3)

 

Denne artikel er fra “Den fantastiske Lære fra Ramala”.