Pauline Hansen

Atlantis gik til grunde af den samme årsag, som har medført alle andre civilisationers fald:  Menneskenes vildfarelser!!

Atlantiderne Kunne Helbrede

I tilfælde af sygdom forstod atlantiderne, at sygdommens årsag ikke var at finde i det fysiske, men i et højere legeme.  De helbredte derfor altid det højere legeme fremfor det fysiske.  Hvis et menneske havde fået en sygdom blev han bragt til et helbredelsescenter, et templ, og blev anbragt i et helbredelseslokale.  Dette var formet af en bestemt slags sten, et krystal, og var således opbygget og havde sådanne vinkler, at Solens lys blev brudt i forskelligt farvede stråler af kosmisk lys og energi.

Den pågældende blev derpå anbragt midt i lokalet, og afhængigt af hvad han fejlede blev passende stråler af farvet lys kastet hen på ham.  Den tids præster kunne naturligvis også, idet de var udviklede sjæle med en høj grad af bevidsthed, se på de akashiske optegnelser over den syge – sygdom er ikke nødvendige noget, der hører til det nuværende liv, den kan strække sig over mange af de foregående – og de kunne så helbrede eller forsøge at helbrede den virkelige årsag til personens sygdom.

Misbrug af Viden

I vil måske, med det billede i tankerne som jeg har givet jer, spørge: “Hvordan kan det så være, at Atlantis gik under”??  Atlantis gik til grunde af den samme årsag, som har medført alle andre civilisationers fald:  menneskenes vildfarelser.  Selv om det atlantiske folk havde nået en høj grad af udvikling, var i forbindelse med kosmiske kræfter og anvendte disse, og selv om den tidsalder, hvori de levede, havde udviklet deres psykiske evner i en grad, der fuldstændig overgår det som I kan fatte, så var deres motivationer ikke korrekte.

De brugte deres viden om Kosmos og deres udviklede stade, ikke til at gør Skaberens vilje og udføre hans guddommelige hensigter, men til at virkeliggøre deres egne tanker om skabelsen.  De satte deres viden i den personlige vindings tjeneste, søgte at opnå magt, at samle sig rigdom, at kontrollere andre skabninger, og prøvede for enhver pris at gennemføre deres egne planer.  De kræfter som atlantiderne havde fået, og som de i de indledende faser havde anvendt kontruktivt, blev nu brugt til at ødelægge, og på denne måde begyndte Atlantis´ fald, som endte med, at landet sank i havet.

Denne landsænkning blev ikke blot provokeret af de Store Væsener i det Åndelige Hierarki, men også af de få sande præster som endnu fandtes på Atlantis.  Disse præster indså, at Atlantis måtte tilintetgøres, og de tilbød at gå under med det for at holde de onde i ligevægt.  De indså, at mennesket måtte genemmgå flere udviklingscykler, før det igen ville være i stand til at påtage sig det ansvar, som havde hvilet på Atlantis, og tage imod den viden som fulgte med.

Mennesket Blev Genfødt

Før en stor civilisation går i opløsning, bliver den sæd, af hvilken den næste skal spire frem, bragt i sikkerhed.  Fra Atlantis udsprang de folkeslag, som skulle være oprindelsen til de racer, der findes i dag.  De karakteristiske træk ved de nulevende racer kan alle føres tilbage til Atlantis.  Dette sank altså i dybet, og dets ondskab forsvandt sammen med det og blev holdt i balance af store Væsener.  Jorden forvandledes i en katastrofe, mennesket blev genfødt og genoptog sin fremmarch. Mange blandt jer var atlantider.  Enhver, som har psykiske evner af betydning, har den store atlantiske civilisation at takke for dem, og den brug man dengang gjorde af disse kræfter.  Over hele verden gøres der psykiske opdagelser som forberedelse til den nye Atlantiske Tidsalder.

Den Nye Tid

Mange af de sjæle, som boede på Atlantis, inkarnerer nu som optakt til dens genopdukken.  De er unge, målt i år, men gamle hvad åndelig udvikling angår.  Desværre bliver mange af dem vildledt for tiden, af mangel på åndelig vejledning og motivation, og fordi deres højere jeg, deres ånd, ikke kan forstå eller acceptere de begrænsninger, der hører til det tunge fysiske liv, der gælder på Jorden i dag, idet det kun husker det gamle Atlantis´ åndelighed.

Atlantis vil dukke frem igen.  Kristus vil komme igen.  Kimene til den Nye Tid er allerede lagt, ikke blot mandens og kvindens fysiske sæd, men også åndens og stoffets sæd, Skabelsens sæd, sæden til de andre Riger på Jorden.  Alting gør sig rede til den store genopvågnen, dette store skridt fremad i Jordens udvikling.  Menneskeheden får en chance for at frelse sig og til at bevise, at den næste Atlantiske Tidsalder vil blive den endelige.  Atlantiske borgere, er I rede til dette forløsningens øjeblik??

Denne artikel er fra “Den fantastiske Lære fra Ramala”.

Den atlantiske tidsalder varede i tusinder af år.  Der var forskellige klart adskilte perioder i dens historie, hvis skæbneforløb blev påvirket af forsekellige indflydelser, men til sidst udviklede Atlantis sig til i høj grad at være en gengivelse, et ydre billede af livet på de højere planer.

Atlantis´ Stedfæstelse

Hvis jeg skulle stedfæste Atlantis geografisk på jeres klode, ville det ligge midt i Atlanterhavet.  Er det ikke besynderligt, at navnet har overlevet helt op i vor tid??  Atlantis strakte sig fra Island mod nord til Falklandøerne mod syd.  Det rakte fra de nuværende Afrikas vestkyst til Amerikas østkyst.  Det var et smukt land med høje bjerge, og toppen af nogle af disse er stadig synlige, nemlig Azorerne.  Alt hvad der i dag er tilbage af dette store kontinent, er enkelte få spredte kraftcentre, som nogle af jer kender til, og som blev kastet af, da Atlantis sank i bølgerne.  Storbritannien besidder flere af dem, især Iona, men også Hebriderne, de vestlige skotske øer og Englands vestlige egne.  Island, Grønland, Kanadas østkyst, og de Forenede Staters østkyst ned til Maine er også dele af det gamle Atlantis.  Disse er de eneste tilbageblevne geografiske områder i det, som var Atlantis.

Som det er tilfældet med enhver stor civilisation var Atlantis beboet af mange folkeslag, og jeg vil trække en parallel til den store tidsalder, som ny begynder i Amerika.  Også dér har man alverdens nationaliteter samlet på et eneste kontinent.  Sådan var de også på Atlantis.  De mest udviklede, de største af alle racerne, blev ført til Atlantis for at gøre denne Jordens drøm til virkelighed.

Spiritualiteten Herskede på Atlantis

Den atlantiske tidsalder varede i tusinder af år.  Der var forskellige klart adskilte perioder i dens historie, hvis skæbneforløb blev påvirket af forskellige indflydelser, såsom rodracerne og zodiakens tidsaldre, men til sidst udviklede Atlantis sig til i høj grad at være en gengivelse, et ydre billede af livet på de højere planer.

Atlantiderne nåede til at erkende de den højeste sandhed om livet på denne Jord, nemlig at Gud, Skaberen af alt liv, var til stede i alt levende.  De anerkendte intet skel mellem denne planet og det Sollegeme, i hvilket den befinder sig.  De erkendte det fysiske, men accepterede ikke dets begrænsninger.  De blev klar over, at den kraft, der udstrømmer fra Solen, vor Sol-Logos´ kosmiske energi, Skaberen af alt liv indenfor dette Sollegeme, også formgav alt fysisk stof på denne Jord.  De var bevidste om, at de selv ikke var af denne Jord, og at de, mens de beboede de fysiske, stoflige legemer, som de havde ansvaret for, i virkeligheden var af langt højerestående væsener end den jordiske materie.  Derfor så de ikke på individet, jeg´ets lavere aspekt, men på det højere aspekt.

På Atlantis trivedes en kollektiv måde at leve sammen på.  Selv om der fandtes mange individeulle nationaliteter var den ånd, der herskede på Atlantis, selve Guds ånd.  De anerkendte ingen forskel mellem racerne, men kun det fælles mål som livet på denne Jord havde.

Et Højt Teknologi

Gennem mange civilisationer nåede atlantiderne et højt teknologisk stade.  De opfangede og udnyttede Solens energi til at opbygge og opretholde samfundet.  Det moderne menneske er uvidende om denne den vigtigste faktor i hans liv, og han tager Solens kraft for givet.  Han aner kun lidt om Solens virkelige gaver, men atlantiderne erkendte dens sande kraft og udnyttede den.  De brugte den ikke blot til transport, byggeri og helbredelse, men anvendte den også i ethvert aspekt af deres åndelige liv.   De tilbad den.  De erkendte, at der i hver stoflig partikel, som får sin kraft fra Solen, findes et aspekt af den øverste Gud, og at alt stof derfor kontrolleres af Solen.  De opdagede forholdet mellem Solens udsendelse af energi og livet på denne Jord.

Mange Kolossale Bygningsværker

Der findes endnu nogle få eksempler på de kolossale bygningsværker, som atlantiderne opførte.  De store pyramider i Ægypten og Stonehenge i England er eksempler på atlantisk arkitektur.  Der findes også i andre lande arkæologiske “gåder”, som mennesket af i dag ikke magter at løse, og som alle kan føres tilbage til Atlantis.  Atlantiderne forstod stoffets struktur og kunne derfor opløse og genskabe det.  De kæmpemæssige stenblokke, som blev anvendt til opførelse af disse bygningsværker, blev dematerialiseret, flyttet til det sted man ønskede, og derefter materialiseret igen.  Dette kan måske forekomme jer at være umuligt, men det er ikke desto mindre sandt.  Stoffet på denne Jord holdes sammen af Solens energi.  Hvis man finder ud af, hvorledes stoffet er hold sammen, kan man opløse og genopbygge det efter behag.

Kommunikation

Atlantis blev naturligvis regeret af Templets præster eller ældste.  De var mennesker, der var nået langt i deres udvikling, Mestre som havde øvet sig, og som var inkarneret for at udfylde netop denne funktion, og de styrede og underviste deres land med stor åndelig indsigt.  Kommunikation med de Højeste Væsener var en dagligdags ting.  Mens præsterne efter behag kunne stille ind på det Åndelige Hierarki, kunne selv almindelige mennesker få forbindelse med højere livsplaner ved hjælp af et magnetisk apparat.  Ved at fastgøre dette på sig når de bad eller mediterede, udvidede de deres sanseområde, og kunne således kommunikere direkte med de Højere Væsener.

De var også en tid, hvor Mestre fra de andre planeter færdedes på Jorden.  Kommunikationerne med og tilstedeværelsen af andre planetare skabninger var en accepteret kendsgerning.  Atlantiderne selv rejste også til de andre planeter i Sollegemet, men ikke i fysisk forstand, ved hjælp af raketter og rumskibe, for de havde opdaget sindets kræfter.  De havde erobret tyngdekraften og kunne “flyve”.  De kunne bevæge sig fra sted til sted, ganske uden hensyn til tyngdeloven.

Artiklen fortsættes… Del 3

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.

Der findes i dag mange legender om den atlantiske civilisation, men der er kun få kendsgerninger;  de beviser, der findes, er skræmmende, og med mindre mennesket kan tappe af og forstå de gamles viden, kan han ikke kende eller erkende Atlantis´ eksistens.  En sådan civilsation har imidlertid eksisteret.

Menneskets Højeste Udvikling

Atlantis nåede virkelig den højeste grad af udvikling, som mennesket har opnået på denne Jord.  Både teknologisk og åndeligt overgik den langt det, som mennesket i dag kender til.

En dybere forståelse af Atlantis vil snart blive en realietet.  Inden for den nærmeste fremtid vil videnskabsmænd begynde at få kendskab til nøjagtige beretninger om Atlantis, men formåelet med dette er ikke at tilfredsstille menneskets nysgerrighed, men at forberede verden på at Atlantis vil dukke frem igen ved den naturkatastrofe, som vil finde sted i den nærmeste fremtid.

At Atlantis netop kommer til syne på dette tidspunkt, er ikke uden betydning, for når denn klode skal  forvandles, når vandene strømmer hid og did, og bjerge skyder op, og lande synker bort, når denne klodes overflade omskabes af den guddommelige vilje med et guddommeligt formål, når dette sker, vil det land, den substans og det stof som var Atlantis, komme op til overfladen til gavn for menneskene.  Den Nye Tid vil frembringe et nyt Atlantis med alle det gamles muligheder og forestillinger om udvikling.

Atlantis´ Endeligt

Atlantis´ endeligt ligger femten tusind år tilbage, skønt dets tilbagegang begyndte femogtredive tusinde år tidligere.  Det er Vandmandens Tidsalder, som nu fremkalder dens materielle genfødsel.  Tro ikke at der af denne genfødsel kun vil følge godt, for når Atlantis kommer frem til overfladen, vil også det onde, der lå i Atlantis, komme frem:  al den disharmoni og den fejlagtighed som gjorde dens ødelæggelse nødvendig for så mange år siden.  Det er op til jer selv, atlantiderne som er reinkarneret i vor tid, at acceptere og forvandle denne ondskab og således forberede landet til den tid, som skal komme.

Mange udviklede sjæle som døde i den katastrofe, der ødelagde Atlantis, har opretholdt ligevægten i alle disse år, men når Atlantis dukker frem igen vil de fralægge sig dette ansvar.  Derfor vil mennesket, med den øgede opmærksomhed og den højere bevidsthed som han siden da har opnået, måtte tage kampen op mod denne ondskab samtidig med, at han modtager de gaver, fordele og udviklingsmæssige kundskaber, som hørte til Atlantis.

Vores Manglende Kendskab

Om I tror på Atlantis eller ej kommer ikke mig ved.  Som det er tilfældet med al stor visdom, vil rækkevidden af jeres bevidsthed afgøre den grad af erkendelse, I vil nå til.  Jeg vil imidlertid gerne påpege, at der på denne Jord er opstået og forsvundet flere store civilisationer, om hvilke mennesket intet ved.  På grund af det meget overfladiske kendskab som mennesket har til sin tidligere udvikling, og fordi bygningsværkerne og de skriftlige vidnesbyrd, Menneskehedens historie, forsvandt for længe siden, er mennesket afskåret fra gennem fysiske midler at opnå kendskab til denne Jords sande historie.

Da mennesket først blev sat på denne Jord, blev han skabt af Solens Fyrste i efterligning af Hans fuldkommenhed.  Mennesket hørte ikke til denne Jord, og var ikke bestemt til blot at leve dér.  Da han i begyndelsen vandrede på Jorden, levede han i fuldkommenhed og kendte ingen fejl.  Han levede i en civisation, der kendes under navnet Cordemia, den første store mennesklige civilisation på denne Jord.  Geografisk var den beliggende omkring det vandområde, som I kalder det Døde Hav.  Først senere fik mennesket overgivet det frie valgs guddommelige gave, og med denne gave indledtes hans fald.

En Cyklisk Udvikling

I en cyklisk udvikling afløste zodiakens forskellige tidsaldre hinanden på denne Jord, og civilisationer steg frem og gik til grunde, idet de forsøgte at nå til det højeste for derefter at tumle i afgrunden.  Store civilisationer som Lemuria opstod og gik under.  Gradvis udviklede mennesket sin bevidsthed til et punkt, hvor han var rede til at få del i kundskaben om Kosmos.  Han har lærte det sande mening med det fysiske liv på denne Jord, og han kunne nu give sig i kast med at lære om de højere planer.

Som forberedelse til denne store begivenhed blev et rige gjort rede specielt for ham, et stykke jord som indtil da ikke havde været berørt af mennesker.  Det havde ligget under vandet og var blevet gjort rede af dem fra de åndelige hierarki, som har ophold i Jordens kerne.  Og således kom, ved begyndelsen af den atlantiske tidsalder, det store atlantiske kontinent til syne, genfødt af Jorden under en naturkatastrofe.

Artiklen fortsættes… Del 2

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.

Jeg håber, at I vil begynde at se de Ti Bud i et nyt lys.  Hvis I blot fulgte dem, ville de forandre jer til ukendelighed, for, hvis I blot kunne erkende det, så udgør de Ti Bud nøglen til åndelige fremskridt på denne Jord.

Det Ottende Bud i Biblen

“DU MÅ IKKE STJÆLE”.

Dette Buds betydning rækker naturligvis videre end til den enkle kendsgerning, at mennesker ikke må berøve et andet menneske dets personlige ejendom, selv om det selfølgelig er indlysende, at det er ønskeligt, at mennesker, der gerne vil leve sammen i et samfund, ikke stjæler fra hinanden.  Men tyveri har imidlertid en mere vidtrækkende betydning.  Det betyder, at mennesket ikke på noget plan må tage, hvad er ikke er hans, ikke engang fra verden som helhed.  Det beyder, at mennesket ikke må udnytte sine medmennesker, at ét land ikke må udnyttet et andet.

Et land som er rigt og mægtigt bør ikke udnytte sin position til at berøve et andet land den føde eller de mineralske ressourcer, som dets indbyggere har desperat brug for.  Det ene land bør ikke have fremgang på det andets bekostning, de rige bør ikke udnytte de fattige.  Det betyder videre, at et land ikke må fratage et andet retten til selvbestemmelse.  Der ligger i dette, at alle mennesker bør behandles som ligemænd.  I bør ikke på nogen måde stjæle eller tage noget menneskes individuelle frihed.

Biblens Niende Bud siger :

“DU MÅ IKKE BÆRE FALSKS VIDNESBYRD OM DIN NÆSTE”.

Det er indlysende, at man ikke må lyve om nogen, men igen ligger der mere i dette Bud, end det ved første øjekast kunne se ud til.  At lyve betyder at man taler ondt om andre, at tale ondt betyder en tanke, en tanke er resultat af en skabelsesakt, og denne frembringelse vil derefter blive ved med at eksistere på de usynlige eksistensplaner, som omgiver Jorden.  Så husk at når I lyver, skaber I en ondskab, som påvirker, ikke blot det menneske om hvem der lyves, men også jer selv og de mange der vil få forbindelse med de tanker, som I har frembragt.

Størstedelen af den ondskab og fordærvelse, der findes på Jorden, kommer fra menneskets mund.  Hvis blot mennesket ville søge de rette motiver til at udtale sig, hvis han kun sagde det gode, ville livet på Jorden øjeblikkelig forandres.  Hver gang et menneske taler ondt hvor som helst på Jorden, hvad enten han er politiker, gejstlig, butiksindehaver eller landmand, så skaber han kræfter, som vil tynge og påvirke Jorden i lang, lang tid.

Det Tiende Bud i Biblen lyder :

“DU SKAL IKKE BEGÆRE DIN NÆSTES HUS, DU SKAL IKKE BEGÆRE DIN NÆSTES HUSTRU ELLER HANS SVEND ELLER HANS PIGE ELLER HANS OKSE ELLER HANS ASEN ELLER NOGET SOM HØRER DIN NÆSTE TIL”.

Endnu et Bud der er så enkelt udtrykt, og som dog betyder så meget.  Husk at I alle i jeres egenskab af individer, før I inkarnerede, har valgt jeres fysiske legemes form og fremtræden, jeres stilling i livet, og den måde I nu fører jeres liv på:  vær derfor tilfredse med dette liv.  Selv om et andet menneske måske har flere penge, en bedre bil, et større hus og tager oftere på ferie end I gør det, så er det ikke ensbetyndende med, at I skal begære hans ejendom eller livsmønster , for han skal lære noget andet, en I skal.

Selve det at I misunder ham det, han ejer, eller hans livsmønster trækker visse kræfter nærmere til jer, kræfter som formodentlig ikke skulle optræde i denne inkarnation.  Husk også på at den tanke, som I udsender, når I ser på et andet menneskes mand eller kone, eller en andens bil, kan påvirke dem i lige så høj grad, som den påvirker jer selv.

Erkend den kraft som skænker jer materien.  At jeres personlighed ønsker sig en bil eller et hus er ikke ensbetydende med, at I vil få disse ting, for det som uddeler stoffet, som styrer stoffet på denne Jord, er en langt større magt end menneskets jeg.  Husk at stof ikke tilhører noget menneske, men hav samtidig respekt for de individualiteter hos jeres medmennesker, som bruger dette stof.  De følger deres baner og bruger den jordiske materie, ligesom I selv gør det, og idet deres baner afviger fra jeres, vil de have behov for andre aspekter af det materielle stof.

Derfor skal I, snarere end at søge at efterligne jeres medmennesker, være jer selv og følge jeres egen bane.  Husk på at hvis I søger det åndelige, hvis I leder efter den sande vej, så vil det stof, der er nødvendigt for, at I kan betræde denne vej, helt sikkert blive givet til jer.

Kend Dit Ansvar

Mennesket er i dag kommet langt bort fra sin sande bane både på det individuelle, det racemæssige og det planetære plan, fordi han uophørligt mener at vide, hvad han behøver, og hvad der tjener ham bedst.  Han ser, griber, tager, bruger og kasserer så til sidst.  I alt dette motiveres han af begær, lysten til at besidde.  Men så snart han har besiddet, forsvinder ønsket på kort tid, men det ansvar, han påtager sig sammen med sine erhvervelser, er først lige begyndt at eksistere.  Når I samler jer ejendom så husk, at I også får et ansvar.

Den der har den mindste byrde at bære, er ham der går alene på sin livsbane, som kun ejer lidt, for han har kun få forpligtelser og kan frit søge at opfylde sin bestemmelse.  Den, der har en stor formue, som ejer meget, tynges af det ansvar, dette medfører, fordi han, selv om han skiller sig af med det, stadig må bære det karma, som han ved at bruge det, har pådraget sig.

Jeg håber, at I vil begynde at se de Ti Bud i et nyt lys.  Hvis I blot fulgte dem, ville de forandre jer til ukendelighed, for, hvis I blot kunne erkende det, så udgøre de Ti Bud nøglen til åndelige fremskridt på denne Jord.  Hvis I brugte denne nøgle, ville I en dag stå foran dette planetsystems Gud i al Hans majestæt, ære, fuldkommenhed og absolutte Væsen, og når I når dertil, vil I være kommet ud over de Bud, der gælder på denne Jord, og I vil være begyndt at iagttage Universets Bud.

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.