Pauline Hansen

Kapitel 5, Ikke vold

 

Man kan nu sige, at når vi accepterer “Sandheden” vil ubetinget “Kærlighed” vokse i os og føre os hen mod retfærdighed og “Rigtig Handling”, og med rette hensigt og handling oplever vi sand “Fred”. Sådan er disse værdier absolut afhængige af hinanden.

 

 

Der er enhed

 

Så d.v.s. at når vi bliver fredfyldte væsener kunne vi aldrig tænke os at skade (enten i tanker, ord eller handling) nogen andre væsener og heller ikke os selv. Vi vil have opnået en tilstand af balance og harmoni, hvor der eksisterer en forståelse og viden om “enhed” med alt liv. Voldelig opførelse og lyst vil her være udryddet, og vi vil have nået den nødvendige forståelse og praksis af værdien “Ikke-Vold”.

 

Alle fire ovennævnte menneskelige værdier kulminerer i “Ikke-Vold”, der er deres syntese. Som sagt kan kvaliteten “Ikke-Vold” opnås, når vi i sandhed føler at der eksistere “enhed” (oneness) i livet, fordi alt er EET. Det kan forklares således… Der eksisterer kun Den Ene (altså Gud), og alt og alle er kun en del af denne Gud.

 

 

En bevidsthedstilstand

 

Når vort “selv” (den menneskelige natur/dagsbevidsthed) når den højeste bevidsthedstilstand, bliver vi oplyst om enhedsbevidstheden. Før dette sker, kan vort “Selv” stadig indeholde nogle dyriske kvaliteter, lige meget hvor langt vi udviklingsmæssigt er kommet, så kan vi falde tilbage til vold.

 

Ikke-Vold i praksis indtræffer automatiske, når vi lever de fire førnævnte menneskelige værdier. Så hvordan skulle vi kunne skade andre, hvis vi praktiserer “Rigtig Handling” og retskaffenhed, er i “Fred”, opdager “Sandheden”, og at vi er EET i ånden og elsker, “Ubetinget Kærlighed”, andre som os selv? Og endelig, hvordan kan vi skade andre, når vi alle i realiteten er eet? Hmmm, vil vi ikke komme til at skade os selv??

 

 

Menneskelig erkendelse

 

“Ikke-Vold” er højdepunktet af menneskelig erkendelse. Det er universel kærlighed, som rækker ud over forholdet til vores medskabninger og omfatter alle levende og livløse ting. Det er det åndelig område i tilværelsen. Her oplever man samhørigheden og den fundamentale enhed med hele skabelsen. Den udfolder sig i forståelsen af, at mennesket har en forpligtelse over for alt og alle, også i dette univers. Det er derfor afgørende for vores udvikling at udvide vores kærlighedsområde til at omfatte det hele.

 

I forholdet til andre mennesker betyder “Ikke-Vold”…. Ikke at skade, men venskabet ved at altid bevare harmoni og forståelse. I forbindelse med planter og dyr betyder det ikke at gøre fortræd. Og i forbindelse med naturens love betyder det; ikke at ødelægge dens balance.

Da liv altid eksisterer på liv, vil det være umuligt fuldstændig at undgå beskadigelse, men storheden ligger i forståelsen af, at vi for at kunne overleve, må forvolde så lidt skade som muligt, og at dette gælder for lavere former for liv som f.eks. planter så vel som for højere former, hvilket vil sige dyr og andre mennesker.

 

 

Tre aspekter

 

Således er udøvelsen af “Ikke-Vold” ikke begrænset til det fysiske plan, men inkluderer alle tre aspekter : Tanke, ord, handling, hvor det menneske, der har integreret de menneskelige værdier i hele sit væsen og i hele sin væren, vil have fuld overensstemmelse mellem tanke, ord og handling og dermed spontant efterleve pricippet om ikke-vold og ikke skade nogen eller noget.

 

Vi kan kontrollere vold ved at være opmærksomme. Dvs. at passe godt på naturen, at tage hensyn til miljøet, at vise hensyn til dyreriget, at hjælpe andre mennesker i mange forskellige situationer, og ikke mindst at være et godt eksempel.

 

Som en dybere forståelse viser “Ikke-Vold” åndens eksistens, som er det udvidede syn på sjælen. Med andre ord, mens sjælen er den indre manifestation af Gud, repræsenterer ånden det ydre og allestedsnærværende kosmiske aspekt af den samme guddommelige bevidsthed.