ASTROLOGI — DEL 3
Den jordiske astrologi bliver udregnet efter menneskets tidsudmåling. Man baserer sit kalenderår på Jordens løb omkring Solen, og som man véd, er det ikke ganske nøjagtigt.
Menneskets Tidsudmåling
Der er faktor, som jeg endnu ikke har talt om for ikke at gøre dette komplicerede emne mere indviklet, og det er det altafgørende spørgsmål om tiden. Den jordiske astrologi bliver udregnet efter menneskets tidsudmåling. Han baserer sit kalenderår på Jordens løb omkring Solen, og som man véd, er det ikke ganske nøjagtig. Når han er nået frem til en mere præcis tidsmåling, må han også indrette udmålingen af året derefter. Inden for et område der er så eksakt som astrologien, må det føre til unøjagtigheder at gå ud fra den menneskelige tidsmåling. Denne er ikke den sande eller, som jeg ville sige, åndelige tidsmåling.
Mennesket er måske klar over, at Jorden accelererer på sin udviklingsspiral, og at tiden går hurtigere, og hvis han præcist kunne udmåle tiden, ville han også kende planeternes virkelig indflydelse, og han ville være i stand til at forudsige fremtiden, men fordi han ikke kan fatte nogen tid, der ikke er defineret efter jordiske forhold, er han ude af stand til at gøre dette. Denne manglende evne til at se ud over Jordens grænser er igen karakteristisk for mennesket i Fiskenes Tidsalder.
Søg Efter Kundskabet
Det er altså vigtigt, at I bliver klar over, at planeterne har indflydelse på jeres liv. I må gennem meditation prøve at finde ud af, hvori den nærmere består, og, efterhånden som I får ny viden, hvordan hver enkelt planet virker. Når almanakken så fortæller jer, at en bestemt planet dukke frem, så vil I, hvis I leder efter den og venter den, også kunne finde og genkende dens indflydelse, og I vil så kunne bruge eller undgå den, alt som I ønsker det. Men I må have jeres opmærksomhed henvendt på disse ting. Det nytter intet at være udendørs en aften og sige: “Dér er Venus, jeg gad vide, hvad den gør ved mig”, for den gør i sanhed meget lidt ved jer.
Indflydelser Fra Andre Sollegemer
Der findes endnu en faktor, som jeg endnu ikke har nævnt, og det er indflydelsen fra andre Sollegemer end jeres eget. Andre Sollegemer påvirker det, som I hører til, og eftersom I er en del af det, påvirker de selvfølgelig også jer. I mærker altså ikke blot planeternes indflydelser, men også påvirkninger fra mere fjerntliggende kilder, som selv om I knap er opmærksomme på dem, ikke desto mindre har en tilsvarende stor betydning. Når I tænker på den magt, som Jeres Sol-Logos besidder, og når I så ser på himlen og bliver klare over, at I blot med jeres fysiske syn kan se tusinder af Sole, så kan I beygunde at indse, hvor sammensat et emne astrologien er. Man må have et stort, åbent og inspireret sind for at forstå astrologiens væsen, dens grænser, betydning og korrekte anvendelse.
Lev i Nuet
For tiden bør I her på Jorden beskæftige jer med de vigtigste påvirkninger, som jeres fysiske legemer modtager i hverdagen, d.v.s. de der stammer fra Solen og planeterne. Glem heller ikke jeres egen satellit, Månen, som omkredser jer, for den indvirker også på jer. Jeg ved, at det er vanskeligt, men prøv alligevel at lade være med at tænke i fortidens traditionelle baner, når I betragter en planet og de kræfter, der hører til den. I må, som I ofter har fået at vide, lade være med at leve i fortiden. Den rummer ikke nodvendigvis sandheden. Et mere udviklet menneske vil kunne skelne mere udviklede påvirkninger. Hvis man f.eks. siger, at den indflydelse, der stammer fra en bestemt planet, er kærlighed, så tænk på hvor mange forskellige fortolkninger der kan gælde for dette ord.
Planetkræfterne
Husk at planetkræfterne, som vitterligt har været ansvarlige for store begivenhed i jeres verden, også fejlagtigt er blevet tillagt ansvaret for andre ting. Husk at astrologiske forhold har indflydelse på menneskets vilje, men at de ikke kan forandre den; de tilskynder men tvinger ikke, for I har alle fået den frie viljes guddommelige gave. Husk at planetkræfterne er af vigtighed. De har indflydelse på kirtlerne og de åndelige centre (Chakraene) i legemet, de påvirker jeres fysiske hylster, jeres åndelig virke og liv, men ligesom enhver anden magt, der findes i Kosmos, må de forstås, læres, prøves og desuden påkaldes!!
Nøglen til Skabelsen
De problemer, der i denne tid møder mennesket i hans lille verden, ville med ét skrumpe ind til de halve, hvis mennesket blot forstod planeternes indvirkning på ham. Hvis blot ikke han ville latterliggøre og more sig over den eneste kundskabskilde, der virkelig kunne hjælpe ham, hvis blot jeres regeringer, som bruger så store summer på våben-industrien, ville ofre en lille del af disse penge på at udforske planeterne, ikke ved at sende raketter ud til dem, men ved at måle deres vibrationer og deres indflydelse på Jorden, hvis blot de gjorde dette, ville I nå langt. Det er en spændende verden I lever i. Den er så umådelig, at I ikke kan fatte det. Jeres tanker kan knap rumme jeres Sollegeme. Når I har taget ophold i jeres mere udviklede legemer, kan I måske nå til erkendelse af livet på de andre planeter, men hvad findes der derudover?? I astrologien har I, hvis I blot ville indse det, nøglen til selve Skabelsen.
Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.