DE 10 BUD OPDATERET — DEL 4
Jeg håber, at I vil begynde at se de Ti Bud i et nyt lys. Hvis I blot fulgte dem, ville de forandre jer til ukendelighed, for, hvis I blot kunne erkende det, så udgør de Ti Bud nøglen til åndelige fremskridt på denne Jord.
Det Ottende Bud i Biblen
“DU MÅ IKKE STJÆLE”.
Dette Buds betydning rækker naturligvis videre end til den enkle kendsgerning, at mennesker ikke må berøve et andet menneske dets personlige ejendom, selv om det selfølgelig er indlysende, at det er ønskeligt, at mennesker, der gerne vil leve sammen i et samfund, ikke stjæler fra hinanden. Men tyveri har imidlertid en mere vidtrækkende betydning. Det betyder, at mennesket ikke på noget plan må tage, hvad er ikke er hans, ikke engang fra verden som helhed. Det beyder, at mennesket ikke må udnytte sine medmennesker, at ét land ikke må udnyttet et andet.
Et land som er rigt og mægtigt bør ikke udnytte sin position til at berøve et andet land den føde eller de mineralske ressourcer, som dets indbyggere har desperat brug for. Det ene land bør ikke have fremgang på det andets bekostning, de rige bør ikke udnytte de fattige. Det betyder videre, at et land ikke må fratage et andet retten til selvbestemmelse. Der ligger i dette, at alle mennesker bør behandles som ligemænd. I bør ikke på nogen måde stjæle eller tage noget menneskes individuelle frihed.
Biblens Niende Bud siger :
“DU MÅ IKKE BÆRE FALSKS VIDNESBYRD OM DIN NÆSTE”.
Det er indlysende, at man ikke må lyve om nogen, men igen ligger der mere i dette Bud, end det ved første øjekast kunne se ud til. At lyve betyder at man taler ondt om andre, at tale ondt betyder en tanke, en tanke er resultat af en skabelsesakt, og denne frembringelse vil derefter blive ved med at eksistere på de usynlige eksistensplaner, som omgiver Jorden. Så husk at når I lyver, skaber I en ondskab, som påvirker, ikke blot det menneske om hvem der lyves, men også jer selv og de mange der vil få forbindelse med de tanker, som I har frembragt.
Størstedelen af den ondskab og fordærvelse, der findes på Jorden, kommer fra menneskets mund. Hvis blot mennesket ville søge de rette motiver til at udtale sig, hvis han kun sagde det gode, ville livet på Jorden øjeblikkelig forandres. Hver gang et menneske taler ondt hvor som helst på Jorden, hvad enten han er politiker, gejstlig, butiksindehaver eller landmand, så skaber han kræfter, som vil tynge og påvirke Jorden i lang, lang tid.
Det Tiende Bud i Biblen lyder :
“DU SKAL IKKE BEGÆRE DIN NÆSTES HUS, DU SKAL IKKE BEGÆRE DIN NÆSTES HUSTRU ELLER HANS SVEND ELLER HANS PIGE ELLER HANS OKSE ELLER HANS ASEN ELLER NOGET SOM HØRER DIN NÆSTE TIL”.
Endnu et Bud der er så enkelt udtrykt, og som dog betyder så meget. Husk at I alle i jeres egenskab af individer, før I inkarnerede, har valgt jeres fysiske legemes form og fremtræden, jeres stilling i livet, og den måde I nu fører jeres liv på: vær derfor tilfredse med dette liv. Selv om et andet menneske måske har flere penge, en bedre bil, et større hus og tager oftere på ferie end I gør det, så er det ikke ensbetyndende med, at I skal begære hans ejendom eller livsmønster , for han skal lære noget andet, en I skal.
Selve det at I misunder ham det, han ejer, eller hans livsmønster trækker visse kræfter nærmere til jer, kræfter som formodentlig ikke skulle optræde i denne inkarnation. Husk også på at den tanke, som I udsender, når I ser på et andet menneskes mand eller kone, eller en andens bil, kan påvirke dem i lige så høj grad, som den påvirker jer selv.
Erkend den kraft som skænker jer materien. At jeres personlighed ønsker sig en bil eller et hus er ikke ensbetydende med, at I vil få disse ting, for det som uddeler stoffet, som styrer stoffet på denne Jord, er en langt større magt end menneskets jeg. Husk at stof ikke tilhører noget menneske, men hav samtidig respekt for de individualiteter hos jeres medmennesker, som bruger dette stof. De følger deres baner og bruger den jordiske materie, ligesom I selv gør det, og idet deres baner afviger fra jeres, vil de have behov for andre aspekter af det materielle stof.
Derfor skal I, snarere end at søge at efterligne jeres medmennesker, være jer selv og følge jeres egen bane. Husk på at hvis I søger det åndelige, hvis I leder efter den sande vej, så vil det stof, der er nødvendigt for, at I kan betræde denne vej, helt sikkert blive givet til jer.
Kend Dit Ansvar
Mennesket er i dag kommet langt bort fra sin sande bane både på det individuelle, det racemæssige og det planetære plan, fordi han uophørligt mener at vide, hvad han behøver, og hvad der tjener ham bedst. Han ser, griber, tager, bruger og kasserer så til sidst. I alt dette motiveres han af begær, lysten til at besidde. Men så snart han har besiddet, forsvinder ønsket på kort tid, men det ansvar, han påtager sig sammen med sine erhvervelser, er først lige begyndt at eksistere. Når I samler jer ejendom så husk, at I også får et ansvar.
Den der har den mindste byrde at bære, er ham der går alene på sin livsbane, som kun ejer lidt, for han har kun få forpligtelser og kan frit søge at opfylde sin bestemmelse. Den, der har en stor formue, som ejer meget, tynges af det ansvar, dette medfører, fordi han, selv om han skiller sig af med det, stadig må bære det karma, som han ved at bruge det, har pådraget sig.
Jeg håber, at I vil begynde at se de Ti Bud i et nyt lys. Hvis I blot fulgte dem, ville de forandre jer til ukendelighed, for, hvis I blot kunne erkende det, så udgøre de Ti Bud nøglen til åndelige fremskridt på denne Jord. Hvis I brugte denne nøgle, ville I en dag stå foran dette planetsystems Gud i al Hans majestæt, ære, fuldkommenhed og absolutte Væsen, og når I når dertil, vil I være kommet ud over de Bud, der gælder på denne Jord, og I vil være begyndt at iagttage Universets Bud.
Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.