Pauline Hansen

SKABELSE

Gud er een, absolut og ikke-dobbelt. Før skabelsen eksisterede han (ånd) som absolut “Brahman” (højeste universelle princip og ultimativ virkelighed) eller upersonlig sjæl. Han ønskede at blive manifesteret i forskellige former for eksistens. Fra Absolute Brahman forvandlede han sig selv til relativ eksistens og blev det åbenbare univers. Derfor er alt hvad vi opfatter og genkender og hvad der eksisterer, som stof eller liv hans (Ånd) manifestation. Det indbyggende selv i alle skabninger er denne Brahman, der manifesterer sig i forskellige former.Denne transformation til det stadigt skiftende manifest univers er forestillingen om “jagannatha”, verdens herre. Ordet jagannatha er sammensat af to ord – jagat = den evigt skiftende verden, og Natha = Herren.

MENNESKELIGHED

Af alle væsener er det kun mennesker, der er rationelle og har mulighed for forskelsbehandling. Derfor er det kun mennesker, der kan realisere Gud, der findes som den altomtrængende ånd i menneskekroppen, såvel som i al eksistens. Mennesket kan indse, at han / hun er en levende Gud, og at hele kosmos kun er en manifestation af Gud. I praksis har vi dog ikke sådan en erkendelse, som en del af vores direkte oplevelse. Men stadig findes der intet andet end Guds nærvær.

Hvorfor oplever vi ikke denne sandhed ?? I henhold til Guds vilje bliver menneskeheden udøvet af to magtfulde kræfter – den ene “centripetal”, den anden “centrifugal”. Centrifugalkraften er udadvendt af natur og tiltrækker derfor menneskeheden mod den ydre verden, hvorved al hans / hendes energi spredes og opsættes i illusion, vildfarelse og fejl. Men denne centrifugal er blot en anden manifestation af centripetalkraften, Atma (Selvet). Det er en misforståelse at tro, at centrifugalkraften er en separat enhed. Det indbyggende selv i kroppen er personens hersker. Selvet er altid rent, fuld af lykke, evigt og uforanderligt, da det ikke er andet end BRAHMAN (Den ultimative virkelighed).

GUD OG SELV

Selvet er som et spejl, der reflekterer det omgivende univers. Selvom et spejl reflekterer billederne af tusind objekter, bevarer det ikke nogen af dem; faktisk forbliver det løsrevet og ligeglad med de genstande, det reflekterer. På samme måde, selvom menneskeheden er optaget af kærlighed, lyst, vrede, stolthed, arrogance, grådighed og illusion, forbliver selvet løsrevet, rent, lysende, ubeskadiget og ikke muligt at forstyrre. Blandt alle væsener kan menneskeheden alene afværge centrifugalkraftens kraft ved meditation. Gennem oprigtig indsats kan man indse, at hele eksistensen – inklusive sig selv – er Gud.

(Artiklen er fra bogen “Kriya Yoga.)

>> Oversat fra engelsk af Google + Jette Uhlott <<