Pauline Hansen

 

Kære Læser,

For at forstå princippet og sandheden angående reinkarnation, bliver du nøde til at acceptere at du er sjælen… en sjæl med et legeme til at  fungere i mens du lever og udvikler dig her på Jorden.

Hvis ikke du kan anerkende denne faktum vil du aldrig kunne forstå mening med reinkarnation og samtidig vil denne artikel ikke interessere dig.

 

 

REINKARNATIONSTANKEN finder anerkendelse over hele verden.  Man kan møde mange fortolkninger af, hvad det egentlig betyder, men man kan helt enkelt sige, at reinkarnation betyder at blive genfødt, på ny at leve et liv.  Mange anerkender eksistensen af deres sjæl og deres ånd, mens de vanskeligt kan gå med til, at de virkelig har levet fysiske liv før deres nuværende inkarnation, og at de igen vil leve en fysisk tilværelse på et senere stadium af Jordens udvikling.

 

 

 

Spørgsmål om bevidsthed

Intet af hvad jeg kunne sige vil overbevise noget menneske om reinkarnationsprincippets rigtighed, hvis man ikke i sin bevidsthed allerede tror på det, for troen på reinkarnation, selv om de måske ikke i øjeblikket er klar over, at de tror på det, fordi de ikke har tænkt nærmere over det og ikke har udviklet deres bevidsthed på dette punkt, og også til dem som allerede er klar over denne kendsgerning men hvis viden om sagen kunne vokse ved at betragte nogle nye aspekter.

 

De som ikke tror på reinkarnation kan blot læse videre, og jeres anskuelser vil så enten blive bekræftet eller anfægtet.  For at forstå reinkarnationen må man først blive klar over det sigte og mening, der ligger i selve livet, for uden denne forståelse vil I ikke kunne indse nødvendigheden af reikarnationsprincippet.  Prøv derfor ikke på at udforske hvad reinkarnation betyder, før I har tænkt grundigt og alvorligt over livets mange fysiske aspekter.  Og endelig vil jeg bede jer om ikke at tænke på reinkarnation som den i dag fremstilles af de etablerede religioner, men at I snarere ser på den, som jeres individuelle bevidsthed inspirerer jer til det.

 

 

Intet er tilfældigt

I jeres verden sker der ofte store tragedier, som I kalder dem.  Næsten hver eneste dag kan man i aviserne læse om ulykker, ved hvilke mennesker er blevet dræbt, i flyvemaskiner, biler, ved mord og tragiske ulykkestilfæde, og om de tusinder der dør af sult og sygdom.  Måske har I kendt forældre, som er døde og har måttet overlade børnene til deres egen skæbne, eller børn som er døde, og hvis forældre er blevet knust af sorg over det tab, de har lidt.  Mange siger:  “Hvordan kan Gud tillade sådanne lidelser?”  Dermed mener de, at Gud, eller den forestilling de har om ham, bærer ansvaret for den tragedie, der er sket.

 

 

Hvis I kun levede et eneste liv, hvis I ikke havde levet før, og heller ikke siden kom til det, ville I måske være i jeres gode ret til at tro, at livet var grusomt, at det var formålsløst at rive et menneske bort, mens han var ung, at tage en moder bort fra hendes børn, at tilintetgøre det der synes at være lykken på Jord.  De af jer, som tror på reinkarnation, kan måske selv om I erkender, at toppen af jeres bevidsthed endnu kun svarer til en lille lysprik mod en mørk horisont, begynde at se, at der findes en grund til, endog en retfærdiggørelse af disse tragiske begivenheder, at forstå hvorfor en familie som lever lykkeligt må lide svære tab, og at indse hvorfor ”ulykker” sker.  I har erkendt, at intet er tilfældigt i denne verden, og at alt stofligt styres af kræfter, der ligger langt ud over menneskets forestillingsevne.

 

 

Hvem har skylden?

Hvis et menneske siger, at en begivernhed er grusom, og at det er grusomt af Gud at tillade, at den indtræffer, så er dette blot udtryk for hans bevidsthedstrin.  Hvis menneskets tanker ikke kan trænge dybere ned, vil han være overbevist om, at livet er grusomt, at han har været udsat for en hård behandling, og at han har været igennem meningsløse lidelser.  På denne måde kan man sige, at livets såkaldte tragedier overvejende sker for uudviklede mennesker, for dem som ikke ved, hvorfor de lider disse tab; det er kun under alvorlige kriser og store tragiske begivenheder, at menneskets finere følelsere bliver aktiveret.  Når følelsesudbruddet er overstået, og kroppen vender tilbage til sin normale ligevægt, begynder mennesket at tænke, og, måske fem eller ti år efter det indtrufne, vil der langsomt tone en forståelse frem, en indsigt i hvad der forårsagede det, som skete.

 

 

Livets skolegang

Hvis man accepterer, at jordelivet er en skole, der fungerer ligesom en af de almindelige skoler man kender, så må man også antage, at der må være terminer og ferier, for når man er ung, kan man ikke konstant og uden afbrydelse modtage undervisning.  Børn går i skole i et bestemt tidsrum og holder derefter ferie.  Netop således foregår også livet.  Man går i skole på Jorden i et bestemt tidsrum og holder så ferie, før man igen begynder i skolen.  Når man vender tilbage til skolen, medbringer man i sig al den viden, som man har erhvervet sig i løbet af de foregående år.  Man rummer de erfaringer, man har høstet gennem samværet med kammerater og lærere, de eksaminer man har taget, og de grader man har opnået, og man fortsætter fra dette punkt.

 

 

Hvis man derimod er dumpet til visse prøver, får man lejlighed til at forsøge igen efter nogen tids skolegang.  Denne analogi er i virkeligheden en stærkt forenklet beskrivelse af det jordiske liv.  I har ofte fået at vide, at ”det, som er foroven, er som det, der er forneden”.  I kan tage eksemplet med skolegangen og overføre det til jordelivets plan, og I kan fra dette plan overføre analogien til de højere eksistensplaner, som findes inden for det åndelige legeme, I kender som Solsystemet.

 

 

Sjælen lærer

I vil måske sige: ”Det kan jeg godtage, men hvorfor omkommer mennesker ved alle disse tragiske ulykkestilfælde, for de kan umuligt lære noget, når de er døde?”  Her må I naturligvis tænke på, hvad de lærer, og også hvem der lærer noget af et dødsfald.  Husk på at den lektion døden giver hovedsagelig er henvendt til dem, der lever videre.  For et menneske som dør fredeligt under søvnen, betyder døden ikke noget særligt.  For et menneske som dør efter en langvarig og smertefuld sygdom, kommer døden som en befrielse.  Smerten rammer de mennesker, som har set en af deres kære dø, som er bevidste om denne smerte, og som føler, at de har lidt et tab ved dette mennekes bortgang.  Hvis man derimod dør en voldelig død f.eks. ved en flyveulykke, eller hvis man bliver myrdet eller omkommer i krigen, så indvirker dette kraftigt på sjælen i dødsøjeblikket, for en voldelig død er et chok for sjælen, og i sådanne tilfælde er det hovedsagelig den, der dør, som lærer noget af det.

 

 

Fortsættes…. (Del 2)

Lad os Tale om REINKARNATION!  —  (Del 2)

 

Alt er planlagt

Det er vanskeligt for uudviklede sjæle at forstå, nogle må dø, ”før deres tid er kommet”.  Men hvorlænge mener man da, at et menneske burde leve?  Halvfjerds år?  Er det den normale forventede levealder?  Hvor ofte har I ønsket, at et bestemt menneske døde?  Hvor ofte har I givet udtyrk for lettelse over, at et menneske var blevet dræbt?  Hvis et menneske har begået et mord, føler I da lettelse over, at mydighederne har ”myrdet” ham som straf for hans forseelse?  Jeres bedømmelse af hvor høj en alder et bestemt menneske naturligt skulle opnå vil afhænge af jeres eget udviklingstrin.  Det, der betyder noget i denne forbindelse, er imidlertid det faktum, at livet er planlagt for hver enkelt af jer.  I vælger ikke blot det legeme, i hvilket I skal inkarnere, de forældre der skal undfange jer, de astrologiske forhold I skal fødes under, det land i hvilket I skal bo, jeres livsmønster, og det menneske I skal gifte jer med, men også jers dødstime og jeres dødsmåde.

 

 

Sat på prøve

Som sagt er denne Jord som en skole, og man lærer også af sine fejl.  Hvis I bliver sat på prøve, og det mislykkes for jer, så må I forsøge igen.  Hvis I altså forsømmer at lære de lektioner, som det er meningen, at I skal tilegne jer i løbet af livet, vil I blot få dem forelagt igen i et senere liv; livet består i en opstigning ad en opadrettet spiral, og I vil ikke kunne komme videre op, medmindre I får lært jeres lektie.  Hvis I for eksempel er inkarneret for at lære, hvad det vil sige at være fattig, og I ikke villigt accepterer det, indser at det blot er en sindstilstand og ikke nogen åndelig kendsgerning, så vil I gennem mange inkarnationer prøve at være fattige, indtil I lærer, hvad det vil sige.  I kan udmærket blive født rige i en inkarnation og fattige i den  næste, være konge i den første og tigger i den næste.  Af disse grunde vil jeres måde at leve på, hvad enten I er konge eller tigger, indvirke stærkt på jeres næste liv.

 

 

I ligevægt

Jeg ved, at mange af jer er opmærksomme på Karmaloven, som er blevet beskrevet som loven om årsag og virkning.  Det som I udsender vil komme tilbage til jer, om ikke i dette liv, så i et andet.  Hvis I tænker nærmere over det, er det en særdeles retfærdige lov.  Hele Universet er i ligevægt, lige fra stjernerne og planeterne foroven til Naturen forneden.  Ville det ikke være uretfærdigt, at man kun levede én gang, og at en eller anden i løbet af dette liv for eksmepel kunne myrde nogen af få gevinst af det?  Skabelsens Lov kender ikke til uligevægt.  Alt er i balance, og derfor udlignes virkningen af et menneskes handlinger af Karmas Herrer, disse Høje Væsener som vejer retfærdighedens vægtskåle opmod hinanden.  De udøver Universets lov, den Uendelige Ånds lov, og de bedømmer et menneskes handlinger ganske lidenskabsløst.

 

 

Karmiske gæld

Lad os for eksempel antage, at I i et anfald af raseri har dræbt et menneske.  Selv om I oprigtigt angrer, hvad I har gjort, og selv om I har lært af det, så foreskriver Karmaloven, at I skylder dette menneske en tilsvarende erstatning.  Det betyder ikke, at den, som I dræbte, nu skal dræbe jer.  Det udligner intet.  Det betyder derimod, at fordi I har dræbt dette menneske og derved måske forkortet hans liv, så vil I måske i en anden inkarnation frivilligt ofre jeres liv for at hjælpe ham i hans udvikling, enten ved gennem jeres egen død at vise ham et eksempel eller ved at acceptere en fysisk kvæstelse eller sygdom under omstændigheder, der ville udgøre en prøve for dette menneske.  Derfor er dét, som ved en overfladiske betragtning ligner et uretfærdigt eller tragisk dødsfald, en sygdom, eller et materielt tab, ikke blot et påfund fra skæbnens side, men kan enten skyldes handlinger I har begået i dette eller foregående liv, eller også har I, før I inkarnerede, tilbudt at indfri en karmisk gæld.

 

 

I reinkarnerer her på Jorden af to dominerende årsager:  for det første skal I lære af de erfaringer, I høster i denne livets skole, og for det andet skal I tilbagebetale karmisk skyld, som I har pådraget jer i tidligere liv.  Det er vanskeligt på jeres bevidsthedstrin at forstå karma, og at forstå hvorledes en handling, der begås i løbet af et liv, kan få virkning i et senere liv.  Hvis det overhovedet lader sig gøre, vil forholdet blive udlignet i løbet af det samme liv; Karmas Herre prøver at bringe vægtskålene i balance så hurtigt som muligt.  Men en gang imellem, hvis I f.eks. har begået et drab, lader det sig ikke gøre, og dette karma må opvejes i en senere inkarnation.

 

 

Altid en mening

Vær opmærksomme på at alle hændelser i jeres liv har en mening.  Når I synes, at skæbnen behandler jer grusomt, er der alligevel en mening med det, der sker.  Prøv at finde denne mening.  Tænk på hvad I tidligere har gjort.  Undersøg de hændelser I har været ude for.  Prøv at finde den mening der ligger bag, og I vil fatte den dybere mening med livet.  Sådan noget som held findes ikke.  Heller ikke den blinde skæbne.  Alt det som sker på denne Jord, sker af bestemte årsager.  I er alle født med det frie valgs guddommelige gave, og derfor vil I, når I vælger, påvirke jeres omgivelser foruden jer selv.  Af denne grund taler man om karma, ikke blot for individet, men også i forbindelse med byer, nationer og naturligvis også med Jorden som helhed.

 

 

Fortsættes…. (Del 3)

Lad os tale om REINKARNATION!  —  (Del 3)

 

Hukommelsen

I siger måske: ”Hvorfor husker mennesket ikke sine tidligere liv?  Hvis det var tilfældet ville man kunne acceptere reinkarnationsbegrebet”.  Jeres Skaber har indrettet jeres sind så viseligt, at I ikke kan erindre jeres tidligere inkarnationer.  Der er skudt små skodder for visse dele af jeres bevidsthed, som lukker af for fortiden.  Det betyder, at man skal have nået et vist bevidsthedstrin i en inkarnation, før man kan trække på hukommelsen om tidligere liv.  Nogle mennesker får engang imellem et glimt af minder fra tidligere liv, når skodderne et øjeblik er slået til side.  Det skyldes enten en fejl i sindets mekanisme eller også bliver det udløst af en særlig begivenhed, måske et besøg på et særligt sted, eller en oplevelse af noget der er foregået i et tidligere liv.

 

 

Sædvanligvis har man altså ingen erindring om tidligere liv.  I kender intet til dem, der vil komme.  I er kun opmærksomme på livet i jeres fysiske legeme i jeres nuværende inkarnation.  Efterhånden som bevidstheden i dette liv udvikles, vil I selvfølgelig trække på den visdom og de prøver, som I har bestået i tidligere liv, og alle disse ting vil I langsomt blive bevidste, for at I kan anvende dem.  Det som I undertiden kalder samvittigheden indeholder al den visdom og viden, som I har udledt af jeres erfaringer i tidligere liv.  I føler, at det er forkert at dræbe.  I vil føle jer skyldige, hvis I ikke hjælper jeres medmennesker, når de beder jer om det.  I vil føle det således, fordi I tidligere har lært alle disse ting.  En virksom samvittighed kommer derfor af en stærk sjælelig indflydelse.

 

 

Forhindringer

Der er faktisk ingen grund til, at I skulle kende til jeres tidligere liv.  Ligesom de legemer, i hvilke I har tilbragt jeres forgående liv, ingen rolle spiller nu, så vil jeres nuværende legeme heller ikke have nogen betydning under jeres fremtidige inkarnationer.  Selv om det kunne være meget rart at kende sin identitet fra tidligere liv, især hvis man havde været en person af betydning, så ville de fleste af jer nok føle sig smigret og tillade, at denne viden fik indflydelse på det liv, I nu lever.  Det kunne forhindre jer i at lære det, I skal lære af dette liv.

 

 

Ofte bliver kendskabet til tidligere liv først åbenbaret for jer i jeres dødsstund.  Mennesket er mere tilbøjelig til at betragte fortiden end til at leve i nuet, og hvis han havde kendskab til tidligere liv, ville han blot blive fristet til i endnu højere grad at betragte fortiden.  Det betyder ikke, at I ikke kan få noget som helst at vide om jeres tidligere liv, for hele indholdet af alle de liv, I nogen sinde har levet – og mange af jer har levet tusinder af liv i et fysisk legeme – er optegnet i det, der kendes som Akasha-kroniken.  Denne kan I få adgang til, når I har nået et bevidsthedstrin, der tillader jer at se i denne krønike og blive klar over, hvad den indeholder, uden at det får indflydelse på jeres nuværende liv.

 

 

Søg årsager

Jeg vil bede jer alle om at prøve på at betragte livet og se den ligevægt og meningsfylde, der præger det, og at blive klar over, at jeres Skaber, som kender hvert hår på jeres hoved, også har kendskab til alt det, der sker for jer, både det refærdige og de uretfærdige, og alt det I selv gør, refærdigt og uretfærdigt.  I må blive klar over, at jeres handlinger har en virkning både i dette liv og i dem, der vil komme.  I kan ikke gøre jeres broder uret uden, at denne uret vender tilbage til jer.  Hvis blot mennesket i dag ville indse dette, hvor behagelige ville jordelivet da ikke være!  Hvis blot de lande, som udkæmper krige, ville forstå at ved at slås for et landområde eller en ideologi, vil det karma, de derved pådrager sig, uanset krigens udfald, vende tilbage til dem.  Årsagen vil have en virkning.  Prøv derfor altid at motivere jeres handlinger udfra den reneste og højeste åndelige holdning.

 

 

Hvis I synes, at skæbnen har behandlet jer uvenligt, hvis I har været ude for et tab eller et dødsfald i familien, så prøv at finde grunde til det.  Prøv at forstå de verdensbegivenheder som I kalder tragedier,  og forstå, at de ikke i virkeligheden er tragedier:  at miste sit liv er ikke noget endeligt, og en sygdom er blot noget forbigående, for I lever kun så kort i jeres fysiske legeme.  Når I er syge så prøv at forstå sygdommen.  Prøv at acceptere den, at forvandle den og lære af den, snarere end at skue indad og føle selvmedlidenhed.  Indse at der altid er en grund til det, der sker.  Hvis I finder denne grund, vil I forstå reinkarnationens princip, og I vil have fattet en af de største love i Universet, en lov som styrer ethvert af tilværelsens aspekter, lige fra det liv som ligger under jeres plan, gennem jeres eget liv, og helt til selve jeres Skabers egen tilværelse.

 

 

Denne artikel er fra ”Den Fantastiske Lære fra Ramala”