DEN PSYKISKE LOV — DEL 1

 

Illumination 1

 

 

Den Psykiske Lov, eller “Sjæleloven” som den undertiden kaldes, styrer mennesket på alle hans eksistensplaner.  Loven er kun lidet kendt i dag.  Man forstår ikke meget om de kræfter og påvirkninger, som de åndelige væsener, der findes udover den fysiske verdens frekvensområde, behersker og benytter.

 

 

Et Typisk Spørgsmål

 

Som mennesker bevæger sig ind i Vandmandens Tidsalder, vil han på grund af sin udviklings væsen blive et mere psykisk og mere åndelig væsen, og han vil leve sit liv i større overenstemmelse med denne kraft.

 

Mange mennesker, som tror på eksistensen af væsener som elementaler, feer og ånder, ville gerne se dem og få deres tro bekræftet.  De vill gerne se Devaer og Engle.  De ønsker at se en astral form og at rejse i deres astrallegemer og være i stand til at huske, hvad de så og oplevede under rejsen.  De ville gerne se, høre, lugte, føle og smage ud over det fysiske legemes grænser.  De siger: “Jeg prøver. Jeg beder om at måtte opleve en af disse indflydelser, og dog ser, føler og modtager jeg intet.  Hvorfor??  I øvrigt mener jeg, at jeg fører et hamonisk og afbalanceret liv, og dog ser jeg, at mennesker, om hvem jeg ved, at de er psykiske, synes at leve i disharmoni og begå store fejltagelser i deres liv.  Hvorfor skal de og ikke jeg eje denne gave??”

 

 

En Forklaring

 

Lad os nu begynde at undersøge den Psykiske Lov.  For det første må I huske, at der ikke eksisterer noget skel mellem det åndelige og det fysiske menneske.  Kun mennesket opfinder dette skel, kræver endog at det findes.  Mennesket har begrænset sig til sit fysiske legeme og til den fysiske Jord.  Det er mennesket, som påstår, at han ikke kan se, høre, lugte, smage eller føle udover det fysiske stofs afgrænsede område.

 

Mennesket accepterer disse begrænsinger, slår sig til tåls med dem, og søger ikke at udforske spørgsmålet videre.  Somme tider tror jeg, at mennesket ganske overlagt begraver sit hovede i sandet, for han er ikke klar over, at der på Jorden findes mange mennesker, der er begavet med ekstra-sensoriske evner, og som benytter dem.  De kan se, føle, smage, rører og høre i et område, som ligger langt ud over de fleste menneskers sanseområde.

 

 

Den Ekstra-sensoriske Perception

 

Når mennesket udforsker, Dyreriget, bliver han klar over, at dyr er i stand til at høre, se, lugte og kommunikere i et frekvensområde, der ligger uden for hans eget.  På et andet plan erkender mennesket sådan noget som den elektriske kraft og eksistensen af radiobølger, som han ikke kan se, men om hvilke han ved, at de findes.  Der eksisterer altså meget, som mennesket bruger uden faktisk at kunne opfatte det gennem sine fem sanser, men når man omtaler begrebet ekstra-sensorisk perception, kan man almindeligvis ikke godtage en sådan “latterlig” påstand.  Kun et fåtal vil derfor eksperimentere med og udforske deres psykiske evner og den Psykiske Lov.

 

Måske kender I ikke nogen, som er psykisk begavet, men det betyder ikke, at disse evner ikke eksisterer, for mange af dem, der har disse evner, anerkender dem som åndelige evner, søger ikke at drage fordel af dem på nogen måde og bruger dem udelukkende til at fremme deres egen indre udvikling og til at opfylde den Store Plan.  Derfor er de få psykisk begavede mennesker, som I møder eller hører om ikke nødvendigvis de eneste eller dem som har udviklet deres evner længst.

 

 

Et Medfødt Menneskeret

 

At bruge den Psykiske Lov, at betjene sig af ekstra-sensorisk perception, er en medfødt menneskeret.  Ethvert udviklet menneske, og jeg understreger ordet “udviklet”, som inkarnerer på Jorden, burde besidde denne evne.  Det var en af Nazaræerens demonstrationer, da han inkarnerede på Jorden, for mange af hans mirakler var blot videreudviklinger af den Psykiske Lov.

 

Hans evner til at gå på vandet, til at mangfoldiggøre brødene og fiskene da en stor skare skulle have noget at spise, at gøre vand til vin, at helbrede, opvække de døde, og at komme til syne i et fysisk legeme efter døden.  Gennem sådanne demonstrationer viste Jesus menneskeheden, at for den, som kan udvide sin bevidsthed så langt som til at erkende, forstå og beherske en sådan kraft, er den Psykiske Lov en realitet.

 

 

Artiklen fortsættes… Del 2.

 

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”


Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.