Pauline Hansen

 

Sollegemets Struktur

Mennesket inkarnerer på Jorden og går gennem døden over i et andet legeme, og på samme måde går det for de væsener, som bebor de andre planeter.  De inkarnerer i den stoflige verden, ikke stof som det findes på Jorden, men det der stemmer overens med deres planets beskaffenhed, og efter at et vist åndeligt tidsrum er hengået, overgår også de til et andet legeme og bevæger sig ind på et andet eksistensplan.

 

 

Alle disse væsener kan, hvis de har opnået en tilstrækkelig høj udvikling, overføres til en anden planet, men selve Sollegemets struktur udelukke, at de kan bevæge sig uden for dette.  De er henvist til at blive inden for dets grænser.  Kun et eneste væsen kan forlade Sollegemet, og det er Solens Logos, jeres “Gud”.  Derved sikres det, at ingen lavt udviklede vibrationer kan udbrede sig til områder, hvor de kunne skade Universet.

 

Jorden er Uundværlig

Jeg vil derfor bede jer om ikke udelukkende at forestille jer mennesket som et væsen, der inkarnerer i et jordisk legeme, og som derefter overgår til et højere legeme for til sidst at inkarnere igen, men at opfatte ham som en del af en helhed, som en a Jordens bestanddele.  Forestil jer, at de millioner af sjæle som eksisterer, enten i fysiske eller i højere legemer, er dele af Jorden, og tænk så på Jorden som en del af en større helhed, som er langt mere betydningsfuld end mennesket og hans lille Jord.

 

Selv om sjælen ved sit skæbneforløb og sin højere svingningshastighed indtager en mere betydningsful plads i legemet end f.eks. nyrerne, så kan mennesket dog ikke leve uden nyrer.  De to ting er uundværlige for hinanden. Man behøver den lavere vibration, for at den højere kan fuldkommengøre sig.  På samme måde er Jorden uundværlig for Sollegemet, som behøver den for at kune fuldbringe sin skæbne.

Alting Følger Planen

Når I opholder jer udendørs om natten og ser op mod himlen, så tro ikke at rummet blot er et meningsløst intet, iblandet stjerner og planeter.  Disse er legemer som jeres eget, og de I ser, bortset fra planeterne, er Solene, Herskerne i talløse Sollegemer.  Det er, som om I stod overfor en stor mængde mennesker og kun fik øje på deres sjæle, når I så ud over dem.  Sådan er det, når I ser ud i rummet, selv om billedet af det er begrænset til det fysiske legemes synsområde.  Alt er på rette plads.

 

Alting følger Planen.  Alt er i udvikling.  Jeg forventer ikke, at mennesket forstår, hvad det egentlig er, han betragter ude i rummet:  jeg opfordrer ham blot til at blive bevidst om, at det findes, og at det har et formål, og til ikke af uvidenhed at volde andre af Sollegemets medlemmer, som han ikke kender til, nogen skade.

Menneskelegemet

På Jorden hersker for tiden en egoisme, der går ud over alle grænser.  Mennesket tror sig fuldkomment, og fordi betingelserne på de andre planeter er uegnede til at opretholde livet i det fysiske legeme, som han kender, så slutter han, at kun en laverestående livsform kan eksister dér, men virkeligheden er, at menneskelegemet er den næstlaveste livsform i Sollegemet, og at ti andre planeter er længere fremme i deres udvikling end Jorden.

 

Det fysiske legeme, hvori mennesket lever sit jordeliv, er et vidunderligt legeme.  Det er en gengivelse af Sollegemet, storslået i sin grundplan og opbygning, men det har sine begrænsninger, og de vil, i takt med jeres åndelig udvikling, gradvist gå op for jer.

Det er et meget massivt legeme.  Det begrænser jer også derved at de ikke tallader jer at opretholde livet uden for Jordens atmosfære.  Fremfor alt påvirkes det af kræfter, som ikke berører højere legemer som f.ek. personligheden og følelseslivet.

 

Beboerne på de andre planeter har ikke fysiske legemer, som I har det.  På én undtagelse nær har de alle udviklet sig længere end sjælene på Jorden og har passeret det stadium, hvor de benytter et fysisk legeme.  De lever på langt højere niveauer om end de, hvis de ønsker det, kan fremstå i et fysisk legeme.  Dette sker dog kun meget sjældent og af ganske specielle årsager.

Nutidsmennesket

Nutidsmennesket tror, han hersker som en konge over alle ting, så langt hans øje rækker, og på grund af den uligevægt som den materielle udviklings tilbagetrængen af åndelige fremskridt har hensat ham i, så tror han, at han ved sin pionerindsats i rummet gavner menneskeheden, hvilket i virkeligheden ikke er tilfældet.  Han påfører Jorden en karma, der skal udlignes, for når han affyrer sine rumsonder og raketter mod planeterne, skader han derved de andre medlemmer af Sollegemet.

 

Menneskegjorte raketters sammenstød med Månen er en trussel mod de væseners eksistens, som lever inde i den, og som er til for at hjælpe mennesket. I sin udvidenhed sætter han selve Sollegemets struktur på spil, og det uden overhovedet at overveje sin motiver for at rejse ud i rummet.  Det er rigtigt af ham at betragte rummet og undersøge beskaffenheden af de andre planeter, de øvrige bestanddele af Sollegemet, men det vil ikke være nødvendigt for ham selv at tage derud, eller at sende rumskibe afsted på opdagelse.  Det er ikke den måde, hvorpå han burde søge at møde de andre medlemmer af Sollegemet.  Mennsket kan nå dertil på højere eksistensplaner, gennem sine højere legemer.  Og er det i grunden ikke også hyklerisk af ham at bruge energi, tid og penge på at sende raketter ud i rummet, når der er så meget, der burde gøres her på hans egen Jord??

Ingen Mysterium

Til slut vil jeg bede jer om ikke at betragte planeterne og rummet som et mysterium.  De er lige så virkelige som de mennesker, der omgiver jer til daglig.  I må ikke indstille jer på udelukkende at opfatte tingene efter jordisk målestok.  Det I ser, føler, og tænker står i nøje forhold til det, der omgiver jer, det er særegent for Jorden, og vibrerer ligesom denne meget langsomt.  Lad os håbe, at mennesket snart må erkende sin plads i udviklingsmønseret, at han vil kæmpe for at genvinde sin position i Sollegemet, og at hans kraft igen må virke for det gode, som den burde.  Det er, hvad de Højere Vibrationer stræber efter at opnå ved at komme til Jorden, som de gør det:  at inspirere mennesket til at rette op på sig selv.

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære Fra Ramala”