Pauline Hansen

 

Den atlantiske tidsalder varede i tusinder af år.  Der var forskellige klart adskilte perioder i dens historie, hvis skæbneforløb blev påvirket af forsekellige indflydelser, men til sidst udviklede Atlantis sig til i høj grad at være en gengivelse, et ydre billede af livet på de højere planer.

 

Atlantis´ Stedfæstelse

 

Hvis jeg skulle stedfæste Atlantis geografisk på jeres klode, ville det ligge midt i Atlanterhavet.  Er det ikke besynderligt, at navnet har overlevet helt op i vor tid??  Atlantis strakte sig fra Island mod nord til Falklandøerne mod syd.  Det rakte fra de nuværende Afrikas vestkyst til Amerikas østkyst.  Det var et smukt land med høje bjerge, og toppen af nogle af disse er stadig synlige, nemlig Azorerne.  Alt hvad der i dag er tilbage af dette store kontinent, er enkelte få spredte kraftcentre, som nogle af jer kender til, og som blev kastet af, da Atlantis sank i bølgerne.  Storbritannien besidder flere af dem, især Iona, men også Hebriderne, de vestlige skotske øer og Englands vestlige egne.  Island, Grønland, Kanadas østkyst, og de Forenede Staters østkyst ned til Maine er også dele af det gamle Atlantis.  Disse er de eneste tilbageblevne geografiske områder i det, som var Atlantis.

 

Som det er tilfældet med enhver stor civilisation var Atlantis beboet af mange folkeslag, og jeg vil trække en parallel til den store tidsalder, som ny begynder i Amerika.  Også dér har man alverdens nationaliteter samlet på et eneste kontinent.  Sådan var de også på Atlantis.  De mest udviklede, de største af alle racerne, blev ført til Atlantis for at gøre denne Jordens drøm til virkelighed.

 

Spiritualiteten Herskede på Atlantis

 

Den atlantiske tidsalder varede i tusinder af år.  Der var forskellige klart adskilte perioder i dens historie, hvis skæbneforløb blev påvirket af forskellige indflydelser, såsom rodracerne og zodiakens tidsaldre, men til sidst udviklede Atlantis sig til i høj grad at være en gengivelse, et ydre billede af livet på de højere planer.

 

Atlantiderne nåede til at erkende de den højeste sandhed om livet på denne Jord, nemlig at Gud, Skaberen af alt liv, var til stede i alt levende.  De anerkendte intet skel mellem denne planet og det Sollegeme, i hvilket den befinder sig.  De erkendte det fysiske, men accepterede ikke dets begrænsninger.  De blev klar over, at den kraft, der udstrømmer fra Solen, vor Sol-Logos´ kosmiske energi, Skaberen af alt liv indenfor dette Sollegeme, også formgav alt fysisk stof på denne Jord.  De var bevidste om, at de selv ikke var af denne Jord, og at de, mens de beboede de fysiske, stoflige legemer, som de havde ansvaret for, i virkeligheden var af langt højerestående væsener end den jordiske materie.  Derfor så de ikke på individet, jeg´ets lavere aspekt, men på det højere aspekt.

 

På Atlantis trivedes en kollektiv måde at leve sammen på.  Selv om der fandtes mange individeulle nationaliteter var den ånd, der herskede på Atlantis, selve Guds ånd.  De anerkendte ingen forskel mellem racerne, men kun det fælles mål som livet på denne Jord havde.

 

Et Højt Teknologi

 

Gennem mange civilisationer nåede atlantiderne et højt teknologisk stade.  De opfangede og udnyttede Solens energi til at opbygge og opretholde samfundet.  Det moderne menneske er uvidende om denne den vigtigste faktor i hans liv, og han tager Solens kraft for givet.  Han aner kun lidt om Solens virkelige gaver, men atlantiderne erkendte dens sande kraft og udnyttede den.  De brugte den ikke blot til transport, byggeri og helbredelse, men anvendte den også i ethvert aspekt af deres åndelige liv.   De tilbad den.  De erkendte, at der i hver stoflig partikel, som får sin kraft fra Solen, findes et aspekt af den øverste Gud, og at alt stof derfor kontrolleres af Solen.  De opdagede forholdet mellem Solens udsendelse af energi og livet på denne Jord.

 

 

Mange Kolossale Bygningsværker

 

Der findes endnu nogle få eksempler på de kolossale bygningsværker, som atlantiderne opførte.  De store pyramider i Ægypten og Stonehenge i England er eksempler på atlantisk arkitektur.  Der findes også i andre lande arkæologiske “gåder”, som mennesket af i dag ikke magter at løse, og som alle kan føres tilbage til Atlantis.  Atlantiderne forstod stoffets struktur og kunne derfor opløse og genskabe det.  De kæmpemæssige stenblokke, som blev anvendt til opførelse af disse bygningsværker, blev dematerialiseret, flyttet til det sted man ønskede, og derefter materialiseret igen.  Dette kan måske forekomme jer at være umuligt, men det er ikke desto mindre sandt.  Stoffet på denne Jord holdes sammen af Solens energi.  Hvis man finder ud af, hvorledes stoffet er hold sammen, kan man opløse og genopbygge det efter behag.

 

 

Kommunikation

 

Atlantis blev naturligvis regeret af Templets præster eller ældste.  De var mennesker, der var nået langt i deres udvikling, Mestre som havde øvet sig, og som var inkarneret for at udfylde netop denne funktion, og de styrede og underviste deres land med stor åndelig indsigt.  Kommunikation med de Højeste Væsener var en dagligdags ting.  Mens præsterne efter behag kunne stille ind på det Åndelige Hierarki, kunne selv almindelige mennesker få forbindelse med højere livsplaner ved hjælp af et magnetisk apparat.  Ved at fastgøre dette på sig når de bad eller mediterede, udvidede de deres sanseområde, og kunne således kommunikere direkte med de Højere Væsener.

 

De var også en tid, hvor Mestre fra de andre planeter færdedes på Jorden.  Kommunikationerne med og tilstedeværelsen af andre planetare skabninger var en accepteret kendsgerning.  Atlantiderne selv rejste også til de andre planeter i Sollegemet, men ikke i fysisk forstand, ved hjælp af raketter og rumskibe, for de havde opdaget sindets kræfter.  De havde erobret tyngdekraften og kunne “flyve”.  De kunne bevæge sig fra sted til sted, ganske uden hensyn til tyngdeloven.

 

Artiklen fortsættes… Del 3

 

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.