Pauline Hansen

                            

 

 

Ikke blot er Jorden underlagt Skaberens vilje, men også viljen hos alle de væsener der er mere udviklede end jer, og som også kan bestemme over jer, nemlig væsenerne fra Sollegemets øvrige planeter.

 

 

En Analogi

 

Hvis jeg må bruge en analogi, vil jeg sammenligne jeres inkarnationstid på Jorden med billedet af et menneske, der kører i sin bil på en motorvej.  Hans Skaber vil, at han skal køre ad denne vej fra punkt A til punkt B, og det er hans Skabers vilje, der indgiver ham en tilskyndelse til at følge denne motorvej.  Selvfølgelig kan han forlade vejen, når som helst han ønsker det.  Det kan oven i købet ske, at han ikke engang vender tilbage til denne motorvej, men i sit indre vil han altid føle en impuls, en trang til at komme ind på den igen.  Men hvorhen kan han egentlig køre, selv når han har forladt vejen??  Han er i bil, og kan derfor kun forlade motorvejen ad de dertil indrettede udkørsler.  Han må holde sig til de veje, som allerede er planlagte og anlagte, for han kan ikke pludselig opfinde nye veje.

 

Lad os sige, at det Væsen, der planlagde motorvejen og det øvrige vejnet, er Gud.  Mennesket kan derfor kun færdes på de veje, som Gud har udlagt.  Hvor langt kan han komme??  Han medfører en begrænset mængde brændstof, og når han løber tør, må han standse.  Ligesom føreren af en bil er afhængig af brændstofbeholdningen, således er der også på samme måde sat en grænse for det fysiske livs varighed.  Denne mængde brændstof, denne grænse er på forhånd fastsat af jeres Skaber.  Vejene er anlagt af Skaberen.  Hvad andet kan I da gøre end at blive indenfor de grænser, jeres Skaber har sat?

 

 

Vores Begrænsninger

 

En fattig mand fra en fattig egn vil ikke, medmindre det er forordnet af Skaberen, have mulighed for at rejse verden rundt, for at møde mange mennesker.  Han vil i overensstemmelse med Skaberens vilje blive indenfor et afgrænset område.  En stamme, der bor i Junglen, vil ikke pludselig blive rykket over i en storby i et af Vestens teknologisk avancerede lande.  De grænser, som Skaberen har sat, er virkelige, I skal blot erkende dem.

 

Selv I, som bor i Vestens såkaldt civiliserede lande, har jeres begrænsninger.  I modsætning til hvad man måske kunne tro, og til trods for alle moderne videnskabelige og materielle metoder, kan mennesket stadig ikke skabe, for al skabelse udgår fra den Uendelige Bevidsthed, som indgår i den Uendelige Ånd, og som kun overgiver mennesket det, der tjener til hans bedste.  Mennesket kan bruge det, han modtager til enten gode eller onde formål, men inspirationen ville han ikke få, hvis ikke hans Skaber havde bestemt det således.

 

 

De Mægtigere Kræfter Hersker

 

Det moderne menneskee råder over midler, der kan ødelægge Jorden.  Han har sine brint- og koboltbomber, og derfor tror man nu om dage, at han med lethed kan lægge Jorden øde.  Han har midler til det, men mægtigere kræfter end menneskets hersker over Jorden, og han vil ikke få lov til det.  Alle de, som frygter, at Jorden skal gå under i en atomkrig, behøver ingen bekymringer at gør sig.  Det vil ikke finde sted, for blot er dette underlagt Skaberens vilje, men også viljen hos alle de væsener der er mere udviklede end jer, og som også kan bestemme over jer, nemlig væsenerne fra Sollegemets øvrige planeter, især Mars, Jupiter, Venus og Saturn, som for øjeblikket befinder sig i Jordens aura, hvor de øver deres indflydelse, og vejleder, hjælper og genopbygger hvad mennesket i sin uvidenhed har brudt ned.  Deres vilje vil ske fyldest.  De vil ikke tillade den totale ødelæggelse af Jorden.

 

 

Den Vigtigste Lektion

 

Husk at der findes mange væsener, hvis vilje og magt langt overstiger menneskets.  Han er et mikroskopisk fnug på Jorden, som prøver at udvikle sig.  Han har det som en skoledreng, som man måske nok kunne overlade et ladt skydevåben til øvelsesbrug, men aldrig uden at han blev overvåget af en lærer, som fra nærmeste hold passede på, at han ikke kom til at skyde sig selv eller sine kammerater.

 

Det er jeres Skabers Vilje, at I skal udvikle jer åndeligt gennem jeres jordeliv.  I er her for at opleve livet på Jorden, ligesom I også skal lære livet på de andre eksistensplaner at kende.  Jorden er en skole, hvor I inkarnerer for at lære det, der hører den til.  Den vigtigste lektion, som Jorden skal lære jer, er opofrende tjeneste, og mennesket kan så selv vælge, om han ønsker at bringe ofre eller ej.

 

De af jer, som bringer disse ofre, som tænker på jeres brødre, før I tænker på jer selv, som har omtanke for de andre stater, før I tager jer af jeres egen, og som er fuldt bevidste om livet på denne planet, I vil begynde at erkende jeres Skabers vilje, og hvis I forstår, hvad han vil for denne Jord, så vil I også forstå selve Jorden, den rolle, som den, sammen med de der bebor den, spiller i helheden.

 

 

Vi Må Vælge

 

I er alle født under stærke planetindflydelser, eller viljer.  I vibrerer alle med en af de syv store Stråler, som styrer denne planet, og I begrænses samtidig hver især af den Stråle, I hører under.  De har altid kontakt med jer, de sætter grænser for jer, kontrollerer og vejleder jer.  I bliver yderligere begrænset af jeres egen udvikling.

 

Mens I bevæger jer frem ad jeres bane, må I blive klar over, at I har frit valg, og at I må vælge i bevidsthed om det ansvar, der hviler på jer, og desuden må I erkende Skaberens vilje i alle ting, som omgiver jer.  Jorden tilhører ikke jer.  I har ikke selv skabt jeres medskabninger.  Dyre-, Plante- og Mineralriget blev alle frembragt af en kraft, der er større end jer.  Mennesket skaber intet, og kan derfor ikke beherske noget.  Kun når man formår at skabe, har man lov til at udøve Viljen.

 

 

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.