FRIT VALG ELLER FRI VILJE? — DEL 2
I skal ikke tro, at mennesket altid frit kan vælge, for det er ikke tilfældet, og det er heller ikke tilfældet for nogen af de andre væsener i jeres Sollegeme. Det frie valg er en gave, der tilfalder mennesket på dette stadium af Jordens udvikling i dens nuværende inkarnation, med den hensigt at han skal udvikle sin bevidsthed, så han kan udføre sin Skabers vilje.
At Lære Begrænsninger
Da mennesket i begyndelsen inkarnerede på denne Jord, da han i fulkommenhed levede sammen med englene, den Uendelige Ånds budringere, havde og behøvede han intet frit valg. Mange æoner gik uden, at mennesket havde brug for denne gave. Så besluttede Væsener, I ved så lidt om, jeres Sol-Logos og de der hersker over Sollegemet og Jorden, at mennesket for at komme videre med sin bevidsthed skulle lære de grænser at kende, som er sat for hans eksistens.
Mennesket inkarnerede på Jorden, og hans Skaber gav ham mulighed for frit at vælge, og udstyret med denne gave kunne han udvikle sin bevidsthed, og gennem sine egne beslutninger lære at skelne mellem godt og ondt, lys og mørke, liv og død. Lige siden det skete har mennesket, om end langsomt, udviklet sig ad denne vej. Misbrug af disse evner er den egentlige grund til den tilstand, hvori Jordens bevidsthed nu befinder sig.
Valget
Mennesket har ikke valgt rigtigt. Han skal, også i vor tid, vælge mellem en åndelig og en materialistisk holdning, mellem det at tænke på sig selv og omsorgen for andre. Han kan vælge at tage hensyn til sin verden, Jorden, og til andre verdener, planeterne i Sollegemet. Valget foreligger altid, afhængigt af hvor langt den sjælelige udvikling er nået. For de som for første eller anden gang inkarnerer på Jorden er valget naturligvis enkelt og begrænset, mens de, der hér gennem mange liv har udviklet deres bevidsthed, står overfor sværere og mindre entydige alternativer.
Men ethvert jordisk væsen skal vælge og derigennem udvikle sig. Da disse beslutninger netop repræsenterer den egentlige grund til jeres eksistens, fortjener de afgjort den mest omhyggelige eftertanke. Tag derfor ingen beslutninger tankeløst, eller på et for løst grundlag. Husk at jeres afgørelser har betydning for andre såvel som for jer selv. Vælg med omtanke, efter at have mediteret.
Har Mennesket Fri Vilje?
Lad os nu se på spørgsmålet om den frie vilje. Har mennesket overhovedet en fri vilje?? Emnet har forbindelse med selv anskuelsen af livet i dette Sollegeme, ja i alt det skabte. Det uudviklede menneske holder af at tro, at han er den største, at hans vilje er fri, at han kan gøre, hvad han vil, når han vil, og hvor han vil. Han tror, at han kan styre menneskets skæbne, og råde over Dyre-, Plante- og Mineralriget. Han tror, at han behersker verdens, racernes og Folkeslagenes skæbne.
I sin tankeløshed og uendelige egoisme betragter han sig som Gud på Jorden. Det uudviklede menneske har meget at lære, for med en fremadskridende udvikling følger kendskabet til kræfter, styringer, discipliner, viljer, ordener og hierarkier, der ligger mange trin over det niveau, hvorpå den menneskelige bevidsthed befinde sig.
Komplekse Fænomener
Hvis I forestiller jer, at I fra oven betragter et individ, der bor på Jordens overflade, og derefter bevæger jer ud i Rummet, således at I først opfatter gaden, derefter byen, landet, og den ene halvkugle, senere Jorden, det Sollegeme den indgår i, og tilsidst den “Super-Galakse” i hvilken den lille mælkevej indgår, så vil I indse, hvor ubetydeligt lille mennesket er og hvor sammensatte, kontrollerede og organiserede Rummet og Livet er. Selv om han fik lov, ville det være umuligt for det uudviklede menneske, som bebor Jorden, at styre så komplekse fænomener som de rumlige. Når han end ikke forstår årsagen til at Jorden drejer rundt, og den funktion som denne har, når han ikke fatter de indflydelser, der både indefra og udefra påvirker den, hvordan skulle han så kunne kontrollere langt større kræfter??
Ting er Tilrettelagte
Det, der sker på Jordens overflade, er i overensstemmelse med vilje, kraften og påvirkningen fra de Væsener, der har ansvaret for den, og særlig vor Gud, Solens Logos, som står over os alle. Mennesket vil gerne tro, at han har en fri vilje, men det har han ikke. Hvis han blot kunne se, at de fleste ting, der sker for ham, er tilrettelagte.
Inden for hans eget livs rammer er der kun i ringe grad tale om valg, for han inkarnerer som planlagt i en bestemt familie, i et bestemt land, og et bestemt livsmønster. Han vibrerer under en bestemt stråle, han er født under visse planeters specielle indflydelse. Han har valgt at møde visse personer i sin jordiske inkarnation, og vil lære visse ting af dem. Han har bestemt mange af de hændelser, der vil ske for ham i hans levetid: og alt dette endnu før han inkarnerede i stoffets verden.
Artiklen fortsættes…. (Del 3).
Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.