MENNESKET GENSPEJLER UNIVERSET — DEL 3

 

 

Chakras 10

Jeg har nævnt i den forrige artikel menneskets fire hjerner for at vise jer nogle få af de funktioner hos det menneskelige legeme, som endnu ikke er blevet opdaget af lægevidenskaben.

 

 

Stoffets Fire Riger

 

Jeg vil også fortælle om, hvordan mennesket er forbundet med Jordens fire riger.  Mens han bor i stoffets verden, bor menneskets ånd i det venstre hjertekammer.  Hjertet er inddelt i fire afdelinger, venstre og højre hjertekammer, og venstre og højre forkammer, eller de øvre og nedre kamere, og hvert af disse fire afsnit svarer til og vibrerer sammen med et af Stoffets fire Riger.  Lilletåen og lillefingeren er forbundet med Mineraleriget, de næste fingre med Planteriget, de næste med Dyreriget, derefter med Menneskeriget, og endelig repræsenterer storetåen og tommelfingeren den “Jeg Er” –personlighed, som styrer de lavere Riger.

 

 

Lægevidenskabets Begrænsninger

 

Mennesket må lære at blive bevidst om sit fysiske legemes åndelig aspekt, og søge at se ud over de grænser, som lægevindenskaben for tiden har opstillet.  Lad mig give jer et sidste eksempel.  Hver af jeres tre fingerled har en åndleig genpart.  Det led, der ligger nærmest håndfladen, repræsenterer kroppen, det midterste sjælen, og det yderste ånden.  I vil nu kunne indse, hvorfor der ikke findes to mennesker, der har de samme fingeraftryk, for ligesom hver af jer er en individuel og enestående gnist af the Uendelige Ånd, og I hver især vibrerer på en særlig bølgelængde, således afspejler fingerspidserne, som svarer til ånden, denne individualitet.

 

I kan måske nu begynde at se, hvorledes det åndelige afspejler sig i det fysiske.  De er ikke adskilte:  de er ét.  De forskellige legemsdele er meget nær forbundet med og påvirket af planeterne.  De kirtler i kroppen, som styrer så stor en del af menneskets fysiske og åndelige liv, er i høj grad under planeternes indflydelse, noget som mennesket dog er ganske uvidende om.  Planeterne udsender kræfter, som mennesket bruger.  Mennesket kan anvende sig legeme på mange flere måder, end han for øjeblikket kan forestille sig.  Han kan efterligne Nazaræeren.  Han kan gå på vandet.  Han kan helbrede syge.  Han kan kontrollere Stoffets Riger gennem kræfter, der er nedlagt i hans fysiske legeme.

 

 

Afstemt Efter Kræfter

 

Mennesket er til stadighed afstemt efter kræfter, der ligger ud over hans begrænsede fysiske legeme.  Han vandrer ikke alene og upåvirket på denne planet.  Der går vedvarende kraft- og energistråler ud af og ind i hans legeme.  Han er blot led i en kæde.  De små væsener, som bor inden for hans legeme, anveder disse indflydelser, og den måde hvorpå han behandler sit legeme, påvirker disse væseners liv, ligesom menneskets handlinger på Jordens overflade påvirker Herrens legeme, Herren over denne Jord  –  “Det, som er foroven, er som det, der er forneden”.

 

Menneskekroppen er vidunderlig skabt.  Hvis I betragter den og tænker over den, kan I se, hvorledes den gengiver jeres Skabers fuldkommenhed og uendelighed.  Et sådant legeme fortjener afgjort, at I betragter det nærmere og tager jer mere omhyggeligt af det:  men alle vegne ser man, hvorledes det bliver misbrugt.  Mennesket søger ikke at rense eller forædle det.  Han prøver ikke på at øge legemets vibration.  Han søger ikke at udnytte det fuld ud.  Han begrænser det blot.

 

 

En Hellig Pagt

 

Hvis mennesket skal indse de muligheder, der ligger i, at han er et åndeligt væsen, hvis han skal leve op til sin Skaber, mens han vandrer på denne Jord, må han anvende sin krop på rette måde og begynde at indse, hvordan den bør fungere.  Han må begynde at indse, hvilke muligheder den rummer, dens betydning i forhold til andre legemer, og grunden til at han bebor den, mens han lever i den stoflig verden.  Fremfor alt må han erkende dens hellige væsen.  Legemet tilhører ikke ham selv.  Det er skabt i Guds billede.  Han kan ikke skabe eller erstatte dets bestanddele.  Han kan intet skabe uden det.  Det er blevet givet ham ved en hellig pagt, og de, som ikke overholder denne pagt, samler sig et tungt karma.

 

Mennesket har fået et legeme, der på enhver måde gengiver Skaberens storslåethed.  I det ligger der de fysiske og åndelige egenskaber, som kunne tillade ham at nå til denne fuldkommenhed, men han må respektere det, som er blevet givet til ham, han må bruge det, som han har fået.  Hvis mennesket begynder at gør således, vil han gradvis nå til erkendelse, ikke blot af livet på denne Jord, men også of livet inden for Sollegemets rammer og i selve Kosmos.  Dette har han fået adkomst til ved sin fødsel.

 

 

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.


Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.