Pauline Hansen

 

 

Lad os tale om den funktion, som Jorden har i vores Sollegeme, og den stilling den indtager i det.  Det, jeg har at sige, er yderst enkelt, og I må ikke tro, at det bliver udtømmende.  Jeg har i allerhøjeste grad forenklet det, så det lettere kan forstås, for dette emne er meget sammensat, og ikke alt, hvad der kan siges om Jorden, er umiddelbart tilgængeligt, medmindre man er nået langt i sin udvikling og har kendskab til Naturens og Kosmos´Love.

 

Den Store Helhed

Jorden er altså den planet, på hvilken mennesket lever sin fysiske tilværelse – men den er der ikke blot af denne ground.  Jorden indgår i en meget større helehed:  Sollegemet.  Det er ligesom menneskets fysiske legeme sammensat af forskellige livsnødvendige organer, der er materielt forbundne.  I menneskekroppen er de vigtigste fysiske organer, som I kender, forbundet af det stof, der er nødvendigt til at bære og ernære dem, så længe kroppen er i live:  væv, muskler, knogler, osv.  Det, der sammenføjer Sollegemets organer, er en anden slags stof, som naturligvis hverken er kød eller knogler som i kroppen.  De vibrationer, der er tale om, er langt hurtigere, og derfor er organerne indfattet i en langt finere form for stof.

 

 

Hvis I kunne stå uden for Sollegemet, og hvis I havde udviklet jeres synsevne, så ville I på lang afstand se Sollegemet som en silhouet, et omrids, på samme måde som når man på Jorden genkender et fysisk legeme.  Inden for Sollegemet er det de tolv planeter, som udgør planetsystemet, der svarer tll de livsnødvendige organer.  Skønt nogle af dem endnu ikke er opdaget, så finders der i Sollegemet tolv planeter, som svarer til organerne i jeres fysiske legeme.  Hver af dem spiller en livsvigtig rolle for Sollegemet.

En Gengivelse

En af de Naturlove, som vil hjælpe jer til at forstå mening, kan kort udtrykkes således: “det, som er foroven, er som det, der er forneden.”  Sætningen har mange betydningslag, men med relevans for denne forelæsning udsiger den især, at alting er en gengivelse af et større mønster, blot i mindre målestok.  Inden i jeres stoflige legemer findes der levende organismer, og på samme måde som I lever inde i Sollegemet, således er dette også en levende del af noget, man kunne kalde et galaktiske legeme, og det galaktiske legeme indgår i endnu et legeme, som er uffateligt for jer.  Alle er de gengivelser af det fysiske legeme, blot i mindre eller større målestok.

 

 

Ligesom mennesket inkarnerer på Jorden for at gennemløbe et skæbneforløb, således inkarnerer også Sollegemet for ligeledes at fuldbyrde sin skæbne, og ligesom mennesket inkarnerer for derefter at overgå til andre legemer, således er det også for Sollegemet.  Jo mere udviklet et legemes vibration er, desto længere vil dets inkarnation vaere, målt i åndelig tid, og jo mindre udviklet vibrationen, er, desto kortere vil inkarnationen blive.

 

 

På den ene planet i Sollegemet, som er mindre udviklet end Jorden, vil fysiske inkarnationer være af langt kortere varighed end de halvfjerds år, der for jer vil være normale, og på Sollegemets mere udviklede planeter, inkarnerer sjælene i betydelig længere tidsrum.

Alt Udvikler Sig

På samme måde som mennesker udvikle sig, udvikler væsenerne på Sollegemets øvrige planeter sig også, og ligesom I alle udvikler jer, således gør også helheden, Sollegemet.  Men hvis ikke alle dets organer hver for sig er i udvikling, så kan det heller ikke selv udvikles.

Når I, mens I bor i stoffets verden, prøver på at øge jeres opmærksomhed, når I forsøger at forædle jeres legemer og accellerere jeres vibrationer, så må I tilvejebringe harmoni mellem jeres indre organer.  Det nytter ikke, at nogle af dem svinger med højere frekvens end andre, for derved opnås blot en uharmonisk, uligevægtig tilstand.  Også inden for Sollegemet skal der herske harmoni og ligevægt, alle organerne må udvikles i samme tempo.

Som En Bremse

For øjeblikket er situationen imidlertid den, at mens alle andre organer i Sollegemt udvikler sig i overensstemmelse med Planen, så gør Jorden det desværre ikke.  Den virker som en bremse på hele Sollegemets udvikling, og derfor søger de Mestre, som varetager denne udvikling, og som kender de vilkår, der gælder for Jorden, at helbrede den.  Ligesom I ville prøve på at helbrede en del af jeres legeme, som var blevet sygt, således prøver de også at behandle Jorden, så den igen kan følge sin rette bane, udvikle sig hurtigere, og bevare den korrekte placering i forhold til Sollegemets øvrige organer.

 

 

På samme måde som en sjæl udvikler sig ved at accellerere sine vibrationer, således vil de Mestre, som overvåger Sollegemets udvikling, accellerere Jordens vibrationer ved at rette den omdrejningsakse op og ved at tillade den at rotere med højere hastighed.  Som I vil forstå vil denne begivenhed nødvendigvis medføre visse strukturelle ændringer hos de jordiske livsformer.

Solen

Når I inkarnerer i et fysisk legeme, så tager jeres ånd bolig i hjertet.  For Sollegemet svarer Solen til jeres hjerte, og inden i Solen bor jeres Sol-Logos´ ånd.  Det er Ham, som I på Jorden kalder “Gud”.  Selv om Han naturligvis er et særligt væsen, der er nået meget langt i sin udvikling, så er selv Han i udviklingsrækken blot en lille del af et endnu mere udviklet legeme, og Han beskuer ligeledes dette legemes centrum eller hjerte, den “Gud” der er Hans forbillede.  Livet tegner en evigt opadstigende spiral, der omslynger de forskellige legemer og deres vibrations-niveauer, men for øjeblikket tror jeg, at vi kan indskrænke os til blot at betragte jeres lille Sollegeme.

 

 

Det er vanskeligt for mennesket, indfattet som han er i sit fysiske legeme, at blive bevidst om noget der ligger uden for Jordens grænser.  Han kan måske netop fatte planeterne, men derudover rækker hans forstand ikke.  Det tilkommer ikke mig at afsløre noget, der overstiger den menneskelige fatteevne, men jeg vil dog sige at noget findes der, og mennesket har en medfødt ret til selv at opdage det, når han er nået længere i sin udvikling.

 

 

I Sollegemet repræsenterer planeterne altså organerne.  Ligesom de tilsvarende organer i menneskelegemet hver især har specielle funktioner, og på samme måde som jeres hjerte adskiller sig fra jers nyrer, således adskiller Solen sig fra Venus.  Sollegemet kunne ikke eksistere, hvis ikke alle organerne virkede, og for øjeblikket fungerer de alle effektivt, bortset fra Jorden.  Hver af planeterne har en særlig vibration, som den udsender til alle Sollegemets øvrige dele.  Når tiden er inde, vil I opdage den kraft, der ligger i hver enkelt planets udstråling.  Jorden rummer også en kraft, som den stråler ud til sine fæller i Sollegemet, men for øjeblikket er den yderst svag.

Artiklen fortsættes….(del 2)

Denne artikel er fra “Den Fanstastiske Lære fra Ramala”.