MENNESKET GENSPEJLER UNIVERSET — DEL 1

 

Chakras 6

 

Denne artikel handler om det åndelige i menneskets fysiske legeme.

 

 

Et Kosmisk Væsen

 

Som I ofte har fået at vide opholder jeres ånd, jeres inderste væsen, sig på mange eksistensplaner.  Mennesket er ikke blot et fysisk væsen;  han befinder sig for størstedelen på andre og højere eksistensniveau´er.  Det uudviklede menneske begrænser sig selv ved kun at lade sin bevidsthed udstrække sig til det fysiske og bliver således ikke klar over, at han også er et åndeligt kosmisk væsen.  For at kunne se nærmere på det åndelige aspekt af menneskets fysiske legeme må vi ind på et stort bevidshedsområde, der til en vis grad er ukendt land for mennesket af i dag, og som jeg vil kalde for “åndelig videnskab”  —  en videnskab der kendes og erkendes på andre bevidsthedsplaner, men ikke af det jordiske menneske.

 

Når nu mennesket ikke kan få den form for dokumentation for den åndelige videnskabs gyldighed, som er almindeligt anerkendt, bliver I nødt til at stole på det, som jeg fortæller jer, og meditere over det i jeres hjerter for at se, om den gnist, som bor i jer, afviser eller godtager det, som jeg vil sige jer i denne forlæsning.

 

 

En Samling af Vibrationer

 

Ånden, selve jeres inderste væsen, består af millioner af vibrationer.  Disse vibrationer er udkrystalliseret i syv legemer eller former.  Selv om jeg anvender udtrykket legeme, må I ikke forestille jer et legeme af samme beskaffenhed som det fysiske.  Mennesket kan i virkeligheden ikke iagttage det fysiske legeme i sin helhed.  Han ser det stof, som det består af, og erkender dets omrids, men han kan ikke se den aura, som udstråler fra legemet, de kraftstråler som går ind og ud af det, og de magnetfelter som omgiver det og giver det en form, det er meget forskellig fra den, som man normalt kender.

 

Når jeg taler om et legeme, mener jeg altså en samling af vibrationer, som resulterer i en form.  Det syv legemer, undertiden kaldt de fysiske, det æteriske, det astrale, det følelsesmæssige, det vitale, det mentale og det åndelige legeme, udgør jeres ånds befordingsmidler, mens den eksisterer inden for dette Sollegeme.

 

 

Det Fysiske Legeme

 

I denne forelæsning vil vi beskæftige os med det legeme, som vibrerer langsomt, på den største bølgelængde  –  det fysiske legeme.  Men samtidig vil jeg bede jer om at huske eksistensen af de andre seks legemger, som under menneskets ophold i det fysiske legeme befinder sig inden for eller omkring dette.  Det faktum, at mennesket opholder sig i et fysisk legeme, burde ikke på nogen måde begrænse ham, for en udviklet sjæl er i stand til at bruge alle sine legemer, og gør det da også.  En Mester som for eksempel Nazaræeren var på ingen måde begrænset af det at leve i et fysisk legeme.  Han var i stand til at bruge alle sine legemer, hvilket han også gjorde, iberegnet det højeste:  det legeme som har den hurtigeste vibration, det åndelige legeme.

 

Mennesket er virkelig ikke blot et materielt legeme.  Hans væsen har mange bestanddele, og hvis  han begrænser sig til det fysiske legeme, er det ensbetydende med, at han indskrænker sit overblik over Skabelsen og den Store Helhed, for menneskets krop er blot en lille tand på det store Livets Hjul.  Inden for menneskets fysiske legeme befinder der sig tusinder og atter tusinder af væsener, der ligesom mennesket har en bevindsthed.

 

På samme måde er de mange mænd og kvinder, som lever på Jordens overflade, dele af det legeme I kender som Jorden.  I dette øjeblik er I en del af det, og når jeg taler om Jorden, sigter jeg ikke bare til den klode, som I er opmærksomme på,  men også den samlede emanation af essenser, finere end materielt stof, som omgiver den.  I er virkelig en uendelig lille del af det Væsens legeme, som er Jorden.  Jorden er så igen en del af et større og finere legeme, som I kender som Sollegemet, hvis Ånd har bolig i Solen, og hvis bevidsthed, sind og fuldkommenhed I kalder Gud.

 

 

En Kontinuerlig Skabelseskæde

 

Således er menneskelegemet kun en lille del af en kontinuerlig skabelseskæde.  Hvis I kunne tage et atom fra det stof, af hvilket det består, og tage et tværsnit af det, ville I finde en formindsket udgave af jeres Solsystem.  Inden i dette atom ville der nemlig være en central kerne eller sol, som forbinder det med Guddommen, og omkring denne sol elektroner og protoner  —  planeterne.  Hvis I videre kunne forstørre denne sol en million gange og kunne tage et tværsnit af den, ville I derinde finde hundrede små væsener eller skikkelser, der bedst kan beskrives som “tændstik-mænd”.  Disse ville være karakteriserede af en tynd lodret linie, eller legeme, med to linier som udgår fra den øverste del (armene) og to nedadrettede linier (benene).

 

Hver af disse små figurer har en individuel bevidsthed, og den bevidsthed ville række ud gennem dens arme og ben og indstille sig på enhver vibration eller essens, som hører til de kosmiske felter, som omgiver Jorden.  Hvis man overskar en af elektronerne eller protonerne, ville man se, ikke hundreder, men tusinder af disse små figurer, blot er deres bevidsthed ikke forbundet med de kosmiske felter, som omgiver Jorden, men går lige ned i selve Jorden.

 

Blot En Afspejling

 

Som I ser, eksisterer disse bittesmå væsener inden i jer under jeres jordevandring, ligesom I selv er dele af et større Væsen, denne Jords Herre.  Det, som er foroven, er som det, der er forneden:  alle ting er afspejlinger af det store Alt ovenover jer, blot i mindre, målestok.  I kan sammenligne jeres hovedhår med Jordens træer, og blodet i jeres legeme med Jordens vand.  Stoffets essens ændres i overensstemmelse med dets vibrationsfrekvens, men man kan tillægge håret og træerne, og vandet og blodet tilsvarende funktioner.  Mennesket betragter sit legeme som noget enestående men det er blot en afspejling af andre legemer, blot på en større eller mindre skala, afhængigt af på hvilken måde mennesket anskuer det fra sin stilling i Skabelsesrækken.

 

 

Fortsættes……(Del 2)

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.


Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.