Pauline Hansen

Fortsættelse af en strålende lære givet os af Mestrene i Fjernøsten ….

ET VALG

Tænkning, der opererer på det intellektuelle plan, hæver kroppens vibrationer til et punkt, der svarer til væske. På dette plan er tanken hverken helt materiel eller helt åndelig. Det vibrerer som en pendul mellem materialitet og spiritualitet, men der kommer et tidspunkt, hvor man skal vælge, hvilken man vil tjene. Hvis du vælger materialitet, venter en verden af forvirring og kaos, men hvis du vælger ånden, kan du stige op til kuppelen på Guds tempel i mennesket.

Denne tanketilstand kan sammenlignes med den gasformige substans, som er elastisk og har en tendens til at udvide sig på ubestemt tid. Gud overlader det altid til en person at sige, om de vil kontrollere deres flydende tankestrøm i retning af de himmelhøjder, der bærer en over tåge linjen af tvivl, frygt, synd og sygdom eller lade deres tanker synke ned i de svage dybder af dyret i mennesket.

TILSLUTNING AF LINK

Hvis vi, når vi tænker på menneskeheden som en treenighed af ånd, sind og krop, eller vi betragter det primært set fra sindets eller sjælens synspunkt, vil vi se, at menneskeheden indtager en position mellem to store ekstremer af mental aktivitet, hvis laveste er kroppen, og jo højere, ånden.
Sindet er det forbindende led mellem det synlige og det usynlige. Når man opererer på sansernes plan, bliver sindet sædet for alle dyrenes appetit og lidenskaber. Det er slangen i menneskets Edens have, som beder ham, at tage en bid af den forgiftede frugt.

Da Jesus sagde: “Som Moses løftede slangen i ørkenen, ligesådan skal menneskets søn løftes op,” henviste han ikke til at hæve sin krop på korset, men til højden af sjælen eller sindet ovenfor fornemmelsens vildfarelser. Når sjælen eller sindet står mellem ånd og krop, skønt ikke adskilt fra dem, er den i stand til at tænke endnu lavere, end den tror muligt eller den kan indgå i bevidst forening med ren ånd, hvor der er en overflod af fred, renhed og Guds kraft.

ERKEND IDEALET

Når “menneskets søn” (vores nedre natur) løftes op til den verden, hvor han/hun rejser sig over fejlagtighederne i det fysiske rige, tænker og handler han/hun i planen for ren intelligens. Der skelnes mellem disse instinkter, som deles med ethvert andet dyr og de guddommelige intuitioner, som han/hun har til fælles med Gud.

Når en person tænker på et plan med ren ånd, går sjælen bevidst ind i det rige, hvor den opfatter tingenes ideal snarere end tingene i sig selv. Personen er ikke længere afhængig af sanserne, men med en klarere vision ser han/hun den brede horisonts gradvise udsigt. Det er her sandheden afsløres ved guddommelig intelligens og taler det inspirerende og livgivende budskab.

Når “menneskets søn” er blevet løftet op fra dybden af sin materielle verden og er blevet omgivet af billeder af rolig skønhed og forfinelse i den mentale verden, bliver han/hun efter en tid grebet af en sund utilfredshed og en altid opadgående trang af at sjælen bærer en til højere verdener. Der ser man ikke længere billederne af ro, men bor i roen, omgivet af evig skønhed. Man har skimtet det indre og det er blevet det hele for en; og det ydre er blevet det indre. Man lever nu i en verden af årsager, hvor man før bevægede sig i en verden af effekter.

DET TREENIGE MENNESKE

Det treenige menneskes ånd er ren intelligens, den region i ens væsen, hvor hverken fornemheds-bevidsthed eller menneskelig mening har nogen vægt mod konstateret sandhed; det er opdagelsen af Kristus inden i eller Guds Søn i menneskesønnen, der sætter lidt tvivl og modløshed. Det er fra dette højdepunkt i ens væsen, at man betragter alle ting med den klare vision af den uddannede sjæl. Man opdager flere ting i himlen og på jorden, end man drømmer om i nogen filosofi. Når du har lært, at du ikke er et legeme med et sind, der styres enten indefra eller udefra, men at begge kan blive lydige tjenere til dit rette åndelige Selv, har du nu bragt udtryk for det gudsgivne herredømme, som du oprindeligt blev udstyret med.

ÅND ER VOR ESSENS

Ånd er den øverste essens i menneskehedens væsen. Den er aldrig syg og aldrig ulykkelig for, som den store sjæl, Emerson, siger: “Det er den endelige, der lider. De uendelige løgne strækkes i smilende ro.” Job fortalte dig, i din Bibel , at mennesket var Ånd, og den Almægtiges ånd gav ham liv. Det er faktisk Ånden i menneskeheden, der giver liv, og at Ånden styrer ens lavere aktiviteter. Ånden udsteder kommandoer med autoritet, og alle ting bliver underordnet et retfærdigt styre.

En ny æra, indpakket i en ‘forklædning’ af’ den dag der nærmer sig’, åbner sig i menneskehedens hjerter; og så vil Guds jomfruelige Ånd igen skinne frem fra hjertet, og døren åbnes atter hvorigennem alle, der vil, kan finde indgang til et større og fyldigere liv. Ung, levende, med evig ungdom og håb og bestræbelser, står menneskets sjæl på tærsklen til en ny æra, mere herlig end nogen anden, som har lysnet himlen siden Skabelsens daggry. Stjernen i Betlehem skinnede lysere ved Jesu fødsel end den havde før, men snart vil dens lysstyrke være som en middagssol, for dette nye lys forudsiger den dag, hvor Kristus bliver født i hele menneskehedens hjerter.

(Artikel fra “Livet og Undervisningen af Mestrene i Fjernøsten” bind 2.)

>> Artiklen oversat af Google + Jette Uhlott <<