Livets kredsløb – Livet

 

 

 

Livet er evigt

Da jeg nu har talt om de overgange, der afgrænser livet, nemlig fødselen og døden, så lad os nu betragte selve livet.  Livet er ikke defineret blot som den periode, der ligger mellem fødsel og død, og hvorunder man bebor sit fysiske legeme på denne klode, for livet er evigt.

Det ophører ikke med døden, og det begynder ikke ved fødselen.

 

Selv om mennesker i almindelighed ikke er klar over det, så foregår livet på syv planer, hvorpå man lever i syv forskellige legemer.  De fleste af jer er naturligvis kun bevidste om det laveste af disse – det fysiske – og det er derfor vanskeligt at forestille sig livet i et andet legeme og på et andet plan.  Man er ikke opmærksom på, at imens man lever i det fysiske legeme, så lever man også på andre eksistensplaner, og at, når man forlader dette legeme ved inkarnationens afslutning, flytter man blot over i et andet, til en anden form for liv.  Livet ophører ikke med døden:  døden markerer blot overgangen til et andet legeme og en fortsættelse af livet på et andet niveau.

Mennesket er i denne tid på et vildspor, som det af mange af verdens religionerne opmuntres til at følge.  Enten tror han, at han kun har et eneste liv, og at livet kun er opstået af Jordens overflade, eller også tror han på reinkarnation, eller på at han efter døden vil tage bolig i et venligt ”Himmerige”.  Sådanne tanker har en betydelig indflydelse på et menneskes holdning og overbevisning.  En livsholdning vil blive præget af, at man tror, at det man gør aldrig vil gentage sig, men vil udviskes for evigt, at der kun er ét liv, og at man derfor, selv på sine medmennskers bekostning, må søge at udnytte det mest muligt.  Vi ser, at nutidsmennesket bygger sin hele holdning til livet på en falsk tro, som igen fører til ugyldige tanker og forkerte handlinger, og selv om hans religiøse ledere burde sætte tingene på plads, så gør de det ikke.

 

 

 

 

Et skæbneforløb

Livet er som alt andet i Kosmos tilrettelagt.  Det man kalder skæbnen findes på ethvert manifestationsplan.  Det fysiske legeme må følge en skæbne, det astrale ligeså, o.s.v.  På ethvert niveau og ethvert legeme har man et livsmål, der står i forhold til den udviklingsgrad, man har nået.  Forløbet fastlægges af sjælen forud for dens indtræden i et bestemt legeme.  Lad os som eksempel tage det legeme, der for de fleste er mest velkendt, nemlig det fysiske.  Før man inkarnerer, har man besluttet sig for et forløb, som i sig selv er formålet med det fysiske liv, man kunne så spørge: ”Hvorfor inkarnerer jeg?”. Det er en ganske anden historie.

 

Når man inkarnerer, har man et skæbneforløb, der skal tjene til anskueliggørelse af nogle ganske bestemte ting, og som skal gør det muligt at opveje en gæld, der stammer fra tidligere liv.  I overenstemmelse med denne skæbne vælger man et årstal, en dato, et fødeland og et forældrepar, og ved fødselen sættes skæbneforløbet for dette legeme, og så fremdeles, indtil man atter inkarnerer i et fysisk legeme.  Skæbnen er ikke noget, der kun fines i forbindelse med livet på Jordens overflade.  Alt værende har en skæbne, et livsforløb og et formål med livet.  Man fødes for at opfylde sin skæbne, men kun de færreste er nået så langt i deres udvikling, at de ved, hvad den rummer for dem.

 

For mange mennesker er skæbnen altså en usynlig magt.  Den kontrolleres af sjælen, som bestandig kæmper for at blive i den bane, den har udvalgt sig, før den inkarnerede på Jorden.  Man kunne måske sammenligne forløbet med en jordomrejse.  Vi kan f.eks. sige, at man bliver født i England, og at man i løbet af livet skal rejse hele vejen rundt om Jorden for til sidst at vende tilbage til sit fødested.  Sjælen vil naturligvis så ønske, at man følger en forud planlagt rute for at kunne nå frem til udgangspunktet igen.  Hvis man lyttede til sin sjæl og lod sig lede af den, ville man overholde planen, men, fordi man ikke lytter og fordi man har fået den fri viljes guddommelige gave, så kan man gå, hvorhen man lyster.  Man kan endda gå baglæns, som mange gør det, hvilket medfører, at man må tilbage til sit udgangspunkt for overhovedet at begynde på sin vandring.

 

 

Sjælens udvikling

Når I forlader jeres kurs, vil de af jer, som er mest opmærksomme, begynde at opfatte, at jeres liv bliver udsat for visse uhåndgribelige påvirkninger.  I vil få en følelse af, at I ikke gør, som I burde gøre, at I ikke lever, hvor I burde leve, og I vil reagere på denne kundskab ved at komme på rette vej igen.  Hvis dette ikke sker, vil I måske modtage advarsler fra jeres sjæl og fra de Vejledere og Mestre, som våger over jer, mens I bor på Jorden, og disse vil I måske tage hensyn til.  Sædvandligvis vil en udviklet sjæl være så bevidst om sin skæbne, at den ikke strejfer for langt bort fra den.

 

Men en ung sjæl, som har meget at lære, kan i kraft af sin frie vilje bevæge sig, hvorhen den vil, og uanset de begrænsninger den bliver pålagt, vil den afvise dem, fordi den ikke ønsker vejledning.  For en ung sjæl betyder det ikke så meget, fordi  den vil kunne lære noget af enhver vej, den måtte følge tilbage til sit udgangspunkt.  Nogle sjæle kommer ikke på sporet igen.  De er kommet så langt bort fra deres skæbneforløb, at de ikke kan finde tilbage, inden livet er omme.  Når det er tilfældet, og sjælen i samråd med de Højere Mestre, afgør, at der ikke længere er mulighed for at lære noget, så overgår den gennem døden til et andet legeme med et andet skæbneforløb for at forberede sig på sin næste inkarnation.  Denne sjæl mister intet derved, fordi oplevelsen af dødens overgang gør et meget stærkt indtyrk på den, når den først har fjernet sig fra sin skæbnebane.  Der forløber mange inkarnationer, før en sådan oplevelse er blevet opvejet.

 

I inkarnerer altså alle for gennem et fysisk liv at lære visse ting.  Måske er det noget, I ikke før har været ude for, og måske er det noget, I tidligere har forsømt at lære.  Måske har I tidligere misbrugt nogle krælfter, som I nu skal lære at anvende rigtigt.  Efterhånden som  I kommer frem, vil I traæffe bestemte mennesker, sjæle som I har ønsket at møde for at få afviklet en karmiske gæld.  I skal dog ikke tro, at alle forhold i livet bestemmes af Karma, for sådan er det ikke.  Mange forhold mellem mennesker tjener til gensidig sjælelig udvikling, idet parterne hver især har noget at give hinanden.  De fleste mennesker bliver gift, og nogle får børn, og dette følger også en plan. Ægtefællen er udvalgt af sjælen, før den inkarnerer, ligesom også børnene er det.  Hvis man følger sin bane vil alle livets hændelser være i overenstemmelse med en plan.

 

 

Læreprocesser og erfaringer

Gennem de allerførste år er man et hjælpeløst spædbarn, der bliver båret i sine forældre arme.  Mnnesker er i modsætning til dyr meget lang tid om at blive voksne.  Imens kroppen gradvist bygges op, og sindet og hjernen udvikler sig, vokser også sjælen, indtil den som regel i elleveårsalderen fuldstændig er indtrådt i det legeme, der hører til den pågældene inkarnation.  Indtil da kan den endnu, hvis den vil, og hvis den føler, at visse faktorer er uønskede, afslutte sit liv.  Men lige så snart sjælen har nået denne alder og helt har knyttet sig til kroppen, så har den forpligtet sig til at leve sit liv, at følge sin skæbne og at lære af den.

 

I de ti år der følger indtil enogtyveårsalderen, forbereder sjælen sig på at modtage de erfaringer, livet vil bringe ved at færdiggøre sit fysiske legeme på alle punkter.  Den vil naturligvis lære meget om livet, inden den har nået de enotyve.  Den vil lære samfundets love at kende, finde ud af hvordan den skal omgås sine medmennesker, men i virkeligheden er der mange vigtige ting, mange Naturlove, og mange Åndelige Love, som den ikke vil blive klar over før efter denne alder.  Visse gamle sjæle kan dog påbegynde den egentlige indlæring noget tidligere, nogle allerede fra de er elleve år gamle, men for de fleste sker det ikke, før de er fyldt enogtyve.  De skal bruge denne forberedelsestid på ti år til fuldt ud at udvikle deres legeme, deres forstand, deres hænder, og alt det der har brug for i livet.  Når man er fyldt enogtyve, bliver man ifølge Naturens Lov anset for at have opnået de maksimale forudsætninger, og fra dette øjeblik vil sjælens handlinger blive optegnet i Krøniken, hvorfra de ikke mere kan slettes.

 

 

Udvikling vil afgør erfaringer

Sjælens udvikling afgør arten af de erfaringer, som livet vil bringe.  Hvis et menneske følger sin åndelige bane, vil visse kraftcentre i kroppen folde sig ud med omtrent ti års mellemrum, forudsat at man på tilfredsstilende vis omgår den kraftkilde, der ti år forinden er blevet tilgængelig.  I løbet af de første enogtyve år bliver et kraftcenter udviklet, hvis brug sjælen må lære at beherske.  Hvis man gennemfører dette, vil man kunne komme videre til den næste kraftkilde, men i modsat fald vil man blive stående, indtil man har nået det.  Nogle sjæle når ikke at åbne flere end ét kraftcenter i løbet af en inkarnation.  Der knytter sig forskellige læreprocesser og erfaringer til hvert af kraftcentrene, og når et af disse er blevet åbnet, må man lære de ting, som hører til det.  Hvis man tager til lære af det, man kommer igennem, forstår og accepterer det, så går man stadig videre, men hvis man ikke tager ved lære bliver forløbet gentaget.

 

 

Sjælige oplevelser

Læreprocessen kan selvfølgelig ikke direkte sammenlignes med en undervisningstime i skolen, men skulle måske snarere kaldes for en sjælelig oplevelse.  Hvis vi for eksempel betragter jeres forældre, som har gjort det muligt for jer at træde ind i den stoflige verden, som har bragt dette offer, som har haft ansvaret for jer under opvæksten, som har givet jer så meget kærlighed og så meget af deres tid, hvis de, når de bliver ældre, behøver den samme omsorg og beskyttelse, som de selv gav jer, da I var små, så vil undervisningen, den sjælelige oplevelse, bestå i kravet om, at I hjælper jers egen fader og moder.  Det er de, der ligger i ordet undervisning, eller sjælelig oplevelse eller erfaring.  Man må lære at give i lige så høj grad, som man modtager, og da jeres forældre har givet jer kærlighed og beskyttelse, må I, når de bliver gamle give dem den samme kærlighed og beskyttelse.

 

En anden læreproces, I måske skal igennem, består i at leve i fattigdom uden at begære penge og uden at stjæle fra dem, som har, at acceptere jeres fattigdom og indse, at den er defineret efter jordiske værdinormer, og endelig at forstå, at den, forudsat at I bevarer troen og helbredet, kun er en sindsstemning.  Den lære, man kan drage af at være rig, kommer man ikke så let til, for med rigdom følger uundgåeligt ansvaret for menneskers, måske endog nationers, skæbne og karma.

 

 

Indlæringsfasen

Den undervisning jeg taler om foregår på denne måde, og I vil komme ud for den hele livet igennem, i overensstemmelse med den vej, I har valgt at følge.  Formodentlig vil I, medmindre I i selv dette live har pådraget jer karma, være nået igennem indlæringsfasen i femoghalvtredsårsalderen, og I vil så give verden dét tilbage, som I har fået af den i løbet af de første femoghalvtreds år af jeres liv.  I vil blive lærere, og det, som livet har lært jer, vil I give videre til de unge og til jeres livsfæller.  Jeres sjælelige erfaringer vil I lære dem, der omgiver jer, og I vil hjælpe andre.  Visse kraftcentre vil så blive åbnet for at sætte jer i stand til at gøre dette.

 

Hvis I ikke når til dette stade, vil de pågældende kraftcentre ikke åbne sig, og I vil ikke blive lærere.  Men det normale ville være, at I, når I er fyldt femoghalvtreds, åbne for denne energikilde, hvorved ”de gamles visdom”, som man kalder den, bliver åbenbaret.  I vil så gå videre i denne retning og undervise jeres omverden, mens i selv stadig bliver belært om selve det at være en lærer, indtil I når den alder, hvor I har vedtaget at forlade det fysiske plan.  Når I er nået til det punkt, hvor I har udført det, som I ville udføre ifølge jeres skæbne, så er ringen sluttet, og I vender tilbage til et andet legeme.

 

 

Materialisme og misbrug

Det var egentlig meningen, at et menneske skulle kunne nå den normale forventede alder, men da han har en fri vilje, kan han indskrænke sin livslængde betydeligt ved at misbruge sit legeme, ved det han spiser og drikke, ved sit livsmønster eller sit bosted.  Hvis han afkorter sit liv, pådrager han sig en karmisk gæld.  Medmindre man er bestemt til at lære af de erfaringer en misdannet eller mangelfuld krop medfører, så får man ved fødselen overgivet et fuldendt legeme, og man må tilbagegive Skaberen et lige så fuldendt legeme, når man gennem døden overgår til et andet.  Således er Loven.  Legemet er sjælens tempel, og ethvert misbrug af det er også et misbrug af den gnist fra den Uendelige Ånd, som I bærer.

Hvis I på mindste måde er åndeligt vakte,  så vil I følge den vej, som jeres skæbne tilsiger jer.  I vil fuldbyrde den skæbne, I vedtog endnu før, I inkarnerede i et fysisk legeme.  I vil udføre det, I har sat jer for.  I disse tider er der i jeres verden mange inkarnerede sjæle, som ikke når deres livsmål – de lever ikke så længe, som det var meningen, og de lærer ikke det, som de er kommet for at lære.   Som betingelserne er på jeres planet i disse tider, er det desværre forbundet med store vanskeligheder at søge sin skæbne, og at følge den.  Materialismen styrer alle livets aspekter og har ændret selve livets betydning.  For de fleste består livet af materielle ting, og disse må ud af billedet, før mennesket kan lære livets sande betydning at kende.

 

Livet er ikke at eje eller besidde, og det består heller ikke i at opnå noget på andres bekostning.  Livet er Kærlighed – Kærlighedens offergave.  Livet er at give snarere end at tage.  Livet er at hjælpe snarere end at forbigå, det er at velsigne snarere end at forbande, at ofre noget snarere end at tage for sig.  Livet er at tænke på sine medmennesker, før man tænker på sig selv.  Hvis man eliminerer sit jeg, så lever man livet.  Det er det, I er her for, i den stoflige verden på denne planet.  At lære at være uselvisk er den virkelige opgave, den grundlæggende lektion blandt de mange små lektioner, den som I alle må lære i løbet af jeres jordiske inkarnationer.

 

 

Søg livets hensigt

Gør status over jeres liv.  Tænk over hvor i livet I aldersmæssigt befinder jer, hvad I har foretaget jer, hvad I mangler at udføre, og hvad der forventes af jer – jeres sjæl kan sige jer det, hvis I blot vil lytte til den.  Søg livets sande mening i alt, hvad I gør og siger, og husk så at det liv, som I lever, ikke udgør hele jeres eksistens.  Prøv at blive opmærksomme på jeres liv i dette øjeblik, på at I lever på eksistensplaner, som går ud over det fysiske, og prøv at følge det eksempel som I har fået af de store Mestre, som er blevet inkarneret på Jorden. Betragt i deres liv det sjælsudtryk, som I bør stræbe efter at opnå.

 

[Klik her for at komme til forsiden]