Pauline Hansen

 

Ved valg kan mennesket altid blive ondt, hvis hans øje ser ondt; eller han bliver Gud, hvis hans øje ser på Gud.

 

DET FORMLØSE STADE

 

I den formløse tilstand var den kloge, intelligente Ånd stille og kontemplativ; alligevel var intelligensen der og så sig selv som en producent såvel som en tilskuer til alle livlige og livløse ting. I denne tilstand så den alvise, intelligente Ånd, at der ikke var nogen ændring; og beslutter at udstråle eller frembringe universet, dannede denne intelligens et billede af, hvad universet skulle være. At have intet andet end det perfekte billede eller den guddommelige plan at følge, tog universet villigt den form instrueret af intelligensen.

 

DET GUDDOMMELIGE IDEAL

 

Det guddommelige ideelle billede blev udvidet, indtil det blev perfekt i sit udtryk. Dette er det univers, vi ser i dag, der går videre med den perfekte plan, vist frem så vi kan se den.

Denne intelligens er og har altid været opfatter og instruktør for den perfekte, guddommelige ideelle plan.

 

Denne intelligens vidste, at det var nødvendigt at frembringe en animeret form og give den alle muligheder, gennem hvilke den kunne udtrykke sig fuldt ud. Dette er hvad der kaldes ‘udødeligt menneske’.  Dette guddommelige ideal, der adskiller sig i alle faser og retninger, er udødeligt for ethvert menneske i dag. Da dette menneske blev skabt i det guddommelige ideal for alviden intelligens, ånd, blev han angivet som ‘Prinsipalens’ søn med herredømme over enhver egenskab og enhver tilstand. “Søn” betyder forening med, ikke en tjener for. Det var nødvendigt, at Sønnen skulle være helt fri til at vælge og på ingen måde blive slave eller marionet.

 

DEN CENTRALE ILD

 

Dette udødelige ideal skal altid omfatte en del eller gnist af den centrale ild for det, der bragte eller projicerede det til eksistens. Denne projektion var den første celle, der endelig blev menneskets krop og er den gnist af livet, der altid varer og aldrig dør. Denne celle er i navnet Kristus. Selvom denne celle er delt og gentaget mange millioner gange, bevarer den billedet af den guddommelige ånd, der er projiceret og implanteret i den, og kan ikke blive ændret af menneskets tænkning. Således er mennesket altid guddommeligt.

 

DEN MENNESKELIGE KROP

 

Denne celle projicerer sin guddommelighed i hver celle skabt ved multiplikation af sig selv, medmindre den er ændret af menneskets tænkning. Samlingen af disse celler antager endelig for sig selv en beholder eller et låg, der kaldes menneskekroppen. Ånden eller essensen, stadig i umodificeret form, har intelligensen til at se alle ændringer, der foregår omkring den. Ved altid at stå i sit høje herredømme er mennesket Ånd og Ånd er Gud.

 

Dette Højere Selv skal tænkes på, overvejes, tilbedes og velsignes som værende ret i menneskeheden.

 

(Læren fra bogen “Liv og mestre i Fjernøsten”.)

 

>> Oversat fra engelsk af Google + Jette Uhlott <<