Livets Kredsløb  –  Døden  –  (Del 4)

Overvej livsværdierne

Under krigens pres må mennesker træffe mange vigtige beslutninger.  Det er virkelig en prøvelsens tid.  Det er også en tid, måske den eneste, i hvilken mennesket virkelig overvejer livsværdierne. Ansigt til ansigt med døden må han tænke over formålet med livet og med sine handlinger, og om natten undersøger han sin sjæl.  Krig er en lutringsproces for en ung sjæl, mens kun ganske få udviklede sjæle tager del i den.  De kan dog være til stede af specielle grunde, som redskaber for den Guddommelige Vilje, for at bekæmpe et bestemt begivenhedsforløb eller for at sikre, at et lands skæbne bliver fuldbyrdet.

Mange udviklede sjæle inkarnerede under den sidste krig for at forhindre, at visse begivenheder fandt sted.  Dette lykkedes for dem.  Men man finder kun sjældent udviklede sjæle i egentlig kamp, fordi de ikke behøver denne belæring.  De har allerede nået det bevidsthedstrin, hvor de erkender livets hellighed, hvor de forstår, hvad der står på spil.  Mange af dem ville hellere ofre deres eget liv end at gennemføre drab på andre mennesker udfra bestemte motiver, eller for en sag de måske end ikke tror på.

Hjem til ferien

Døden er virkelig ikke andet end en kort overgang, og for dem, som har opfyldt deres livsmål, er den behagelig.  De har bestået deres eksaminer i skolen og vender sejrrige hjem til ferien.  Det er en gladens tid.  Hvis de ikke har bestået prøverne, vil deres følelser dog ikke være de samme, og det er det, der sker for dem, som dør ulykkelige:  de har ikke fuldbyrdet deres skæbne.

Men til dem, for hvem det er lykkedes, ligger der megen glæde og belønning i denne overgang.  De går over for at møde de Vejledere og Mestre, som har rådgivet dem i løbet af deres fysiske tilværelse, og for de få, som allerede var i kontakt med disse væsener, vil der ikke være nogen egentlig forskel.  Før de dør, burde alle udviklede sjæle være i stand til at kommunikere med de Højere Vibrationer, de burde ligefrem kunne betragte dem på visse eksistensplaner, så døden for dem ville være umærkelig.  De skulle knap blive opmærksomme på dens indtræden.  Så enkelt er det.

Den befrielse

Efter at døden har fundet sted, vil man oppe fra et af sine højere legemer betragte det fysiske liv, man netop har forladt, og livet vil fremstå nøjagtigt som før.  Der vil ikke være nogen ændring bortset fra, at man har afkastet det fysiske legemes begrænsninger, og at man vil være i stand til at rejse til de steder, man indtil da kun har set i drømme.  Man vil kunne studere i de Lærdommens Haller, som man har hørt om, men som man aldrig fysisk har besøgt.  Man vil kunne møde og lytte til de store Mestre, som man har læst om, men som aldrig har set.  Der er ikke et stadium i livet, for hvilket man bør nære frygt.  Det er ikke noget at bekymre sig om.

Overgangen mellem livet og døden varer tre dage.  Det er den tid, der skal til, for at sjælen og ånden kan forlade det fysiske legeme og trække sig ud af den skal, de har beboet, for at overgå til et højere legeme.  Derfor taler den Kristne Kirke ved påsketid om, at Nazaræeren opstod på den tredje dag.  Indtil da var han ikke fuldstændig overgået til et højere legeme, men derefter kunne han både rejse og komme til syne, som han ønskede.

I rette perspektiv

Til slut vil jeg bede jer om at se døden i det rette perspektiv.  Lad jeres medmenneskers liv være ligeså dyrebart for jer, som jeres eget er det.  Jo længere I er nået i jeres udvikling, desto mere opmærksomme vil I være på døden, og den mening der ligger i den, og desto større ansvar vi I føle for jeres medmennesker og deres liv.  Berøv ikke unødvendigt en mindre udviklet broder livet.  Det er et pinefuldt karma, man derved påtager sig.  Husk at alt liv er helligt.

Det tilkommer ikke jer hverken at tage det eller at give det.  Det tilhører ikke individet, men den Uendelige Ånd, der styrer os alle.

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”

[Klik her for at læse: Den fantastiske lære fra Ramala – Kapitel 2]