EN NY VIRKELIGHED — DEL 2

 

earth_mother

Aldrig Alene

 

Hvor har vi dog fået den tåbelige idé fra, at vi er alene i universet, eller at vi er her ved en blind tilfældighed, held eller uheld??

 

Hvordan er det lykkedes os at få den idé, at guddommelig indgriben udelukkende hører hjemme i bibelsk tid eller i en tv-udsendelse om engle??

 

I selve dette øjeblik er der hundredtusindvis af usynlige væsner omkring Jorden, for det meste specialister, som febrilsk arbejde på at virkeliggøre dette skabelsens højdepunkt.  Men vi går snøftende omkring i den tro, at vi er ensomme stakler, at ingen elsker os, og at verdens problemer hviler på vores skuldre alene.  Intet kunne være sandheden fjernere.

 

 

Realiserede Gudemennesker

 

Vi blev elsket ind i tilværelsen for at opleve livet for det, som skabte os, og for at være Skaberens forlængede arm.  Da vi først var udklækket i lyset, tog vi tingene derfra og lærte om rigtigt og forkert, glæde og smerte og det, der får alting til at ske.  Gradvis modnedes vi.  Så, da fysisk eksistens blev en mulighed, blev planen lagt for, at vi skulle blive noget, vi aldrig før havde været  —  realiserede gudemennesker.  Denne planlægning foregik for evigheder siden, men nu lever vi midt i virkeliggørelsen af dette utrolige blåtryk.

 

Og så, ja, sandsigerne ramt næsten rigtigt.  Tiden ER ved at bryde sammen.  Men det er ikke verdens ende, selv om de, der TRO PÅ, at verdens undergang er nær, kommer til at opleve rædselsvækkende katastrofer.  Samtidig vil en slags himmel på Jorden være der for mange af os, men ikke for alle, fordi frygten for at vågne op til vores fulde, strålende skønhed er for skræmmende for de fleste af os, selv for dem, der venter på “salighedsrusen”.

 

Ikke Nogen Nem Tid

 

Denne “fødsel” bliver ikke den rene morskab.  På grund af de ufattelige høje energier, vores klode nu modtager for at bringe denne proces fremad, vil mange bryde sammen følelsesmæssigt under det voldsomme tryk.  Uløste problemer, som det engang var muligt at gå udenom, eller som med vilje blev glemt, vil rejse sig som barbariske uhyrer i det indre hos dem, der insisterer på at fornægte deres guddommelighed.  Selvmord bliver dagens orden.  Psykiaternes brikse bliver overfyldte, og det samme gælder de psykiatriske hospitaler.  Der sker en dramatisk stigning i alle former for dødsfald på grund af sygdom, naturkatastrofer og mekaniske fejl, for eksempel flystyrt, i takt med, at millioner ubevidst vælger at unddrage sig det følelsesmæssige pres, der raser over hele verden i dag.

 

 

Pionerer

 

En af de ting, du skal vide, er:  Vi, som accepterer denne udfordring til at vågne op, er pionerer i ordets bedste betydning.  Jovist, der har været himmelfarter før, i tusindvis.  Og der har været esoteriske mestre, som har været i stand til at udføre teleportation og skifte form og gøre alle den slags sjove ting.  Men intet menneske har været der, hvor vi er på vej hen.  Ingen!  INGEN ER NOGENSINDE BLEVET SIN EGEN KILDE FULDT UD.   Vi er fortroppen, de frivillige, der går i forvejen for gruppen for at hugge vej gennem den ubetrådte jungle og bliver forrevne og ilde tilredt uden at få nogen tak for indsatsen.  (Men nogen skal jo gøre det!).

 

 

Angsten & Glæden

 

Selv om der nu er millioner på vej mod opvågnen, er størstedelen af samfundets medlemmer stadig rædselsslagne for os, fordi vi repræsenterer så store forandringer, at de end ikke har lyst til at tænke på det.  Det ændrer sig ikke i vores tid.  Det er ikke muligt at præsentere en veletableret kropslig masse  —  det vil sige størstedelen af menneskeheden  —  for så dramatiske nye muligheder og regne med, at den vil tage imod de omfattende nødvendige forandringer med åbne arme.

 

Det, som VIL forandre sig for os, er den måde vi lever på.  Efterhånden som store dele af kloden bliver stadig mere paranoid, VIL VI EN DAG VÅGNE OP og opdage en udsøgt glæde ved livet i en helt ny verden.  Den gode nyhed er, at vi har al den hjælp, vi behøver for at gennemgå denne forbløffende forvandling.  Det eneste, vi behøver, er at anmode om det, og vi får lov til at se den i et glimt.

 

 

Denne artikel er lånt fra bogen “Excuse Me, Your Life Is Waiting”.


Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.