Pauline Hansen

 

Der findes kun én race  —  menneskeheden

Der findes kun ét sprog  —  hjertets sprog

Der findes kun én religion  —  kærlighedens religion

Der findes kun én Gud  —  Han/Hun er allestedsnærværende

(Sathya Sai Baba)

Hvis det var muligt for jer at se Jorden på afstand, hvis I blot var i stand til at træde ud af jeres fysiske legeme, ville I sandsynligvis se, ikke blot Jordens og legemets formålsbestemthed men også den fuldkommenhed og skønhed der er lagt i dem, i et nyt perspektiv, i et ny lys, og derigennem kunne I opnå en dybere erkendelse af den Skabers væsen og hensigt, som har frembragt dem.

 

HELHEDSYNET

 

Hvis I betragtede Jorden på afstand, ville I være nødt til at se den under ét.  I ville ikke mere tænke på de enkelte lande, som I kender fra Jordens overflade, men på Jorden i sin helhed, i forhold til de andre planeter, de andre stjerner og de andre verdener, som I ville kunne se omkring jer.  I kunne næsten føle jer som guder, som I stod dér, højt hævet over alle verdens lande, og de begivenheder, som fandt sted, og så ville I måske få en anelse om, hvorledes de Højere Væsener som styrer Jordens skæbne betragter den på samme måde.

 

 

Disse Væsener opfatter også Jordens fuldkommenhed, de ser dens skønhed.  De oplever udstrålingen af dens væsensudtryk: UNIVERSEL KÆRLIGHED.  Når I så nærmede jer Jorden, ville den, efter at den først havde set ud som en sammenhængende enhed, efterhånden blive opdelt i flere afsnit, og til sidst i kontinenter.  Derpå ville I snart udelukkende opfatte de enkelte lande, og jeres tanker ville gå ud fra dem.  Det helhedssyn, I havde opnået, ville være forsvundet, og I ville igen være tilbage i jeres fysiske hylster med det begrænsede udsyn.

 

 

Mennesket er født på Jorden med en individuel bevidsthed.  Efter mange inkarnationer på dén planet i Sollegemet som er længere tilbage i sin udvikling end Jorden, inkarnerer han her for første gang, og kæmper for at fastslå sin identitet i det menneskelige fysiske legeme.  Så snart han har fundet sin individualitet, sin personlighed, skal han lære at kontrollere den.  Han skal lære at beherske sin vilje, og at indordne den under sin Skabers vilje, så Jordens skæbne kan ske fyldest.

 

DEN GRUNDLÆGGENDE LEKTION

 

Den grundlæggende lektion, som mennesket skal modtage, er at lære at ofre sit jeg, sin egen individualitet, at ofre sine personlige ønsker og behov, og at tænke, ikke blot på sit eget folk, men på hele Jordens befolkning.  Han må lære at tage hele Jorden i betragtning, og ikke bare den race eller tro han tilhører, eller den del af Jorden som han bor på.

 

 

Dette er meget vanskeligt for ham, for som tiderne er, og selv om han solidt har befæstet sin individualitet, så har han de yderste besvær med at ofre denne individualitet for de menneskers skyld, som omgiver ham, og endnu sværere falder det ham at gøre det for nationers, og især for verdens skyld.

 

PATRIOTISME

 

Der skal meget til for at motivere mennesker til at stå sammen, så de opfatter deres land som en enhed, og er rede til at ofre sig for det.  Det er er som regel kun tilfældet under en konflikt, i krigstider, når den følelse man kalder patriotisme bevæger mennesket til at tænke på sit hjemland fremfor sig selv, og til sammen med sine landsmænd at forsvare det, når det angribes.  Det skyldes udelukkende denne følelse af fædrelands-kærlighed, at mennesker overhovedet holder sammen, og i fredstid har de meget svært ved at ofre deres individualitet for at hjælpe deres medmennesker, for slet ikke at tale om deres fædreland.

 

 

Når mennesket ikke tager sig af, hvordan folk i hans eget land har det, så vil han slet ikke skænke andre landes indbyggere en tanke, og ligegyldigt hvilke katastrofer han hører om, hungersnød eller jordskælv, så vil han som regel ignorere dem, når de sker langt borte fra hans hjemland.  Når det ikke er ham selv eller hans eget land, der bliver ramt, så synes han ikke, at det kommer ham ved.

 

AT FORSTÅ ANSVARET

 

Det er af største betydning for mennesket, at han lærer at forstå det ansvar, han har overfor alle menneskelige skabninger på denne klode, uanset deres hjemland og deres tro, og indtil dette er sket, vil han ingen fremskridt gøre opad mod Mesterens stade.  Mennesket må lære at bringe ofre, at hjælpe alle Jordens folk, at give uanset omkostningerne, og at lade et land dele hvad det ejer med de lande, som er i nød.

 

 

Husk at det stoflige ikke er menneskets ejendom.  At ét land er i stand til at producere fødevarer, mens det ikke er muligt for et andet, betyder ikke at alle fødevarerne tilkommer det land, som producerer dem, for ikke alle verdens lande kan producere mad, og de, som kan, har pligt til at dele med dem, der ikke kan.

 

UNDGÅ AT SÆTTE SKEL

 

Efterhånden som mennesket når frem ad sin bane, må han lære at ofre sit jeg, først og fremmest for det samfund han lever i, så for sit fædreland, og endelig for selve Jorden.  Først når han er holdt op med at betragte sig som f.eks. englænder, dansker, europæer eller som en hvid mand, or når han ser sig selv som en a Jordens indbyggere, først da kan han anses for at være i besiddelse al alle sine jordiske muligheder.

 

 

Når man kan sige, at man er verdensborger, at man betragter ethvert menneske som sin ligemand, uanset farve eller tro, når man føler et lige så stort ansvar for ham som for sin egen familie, så kan man siges at have nået det niveau, hvorpå en udviklet sjæl befinder sig.

Når I sammenligner flere lande, livsformer eller racer, må I prøve at undgå at sætte skel.  Prøv at lade være med at inddele verden i lande og racer.  Undlad at sammenligne nationale skikke og særpræg, men betragt ethvert menneskeligt væsen som en gnist fra jeres Skaber, som en der er jeres ligemand, og som blot følger en anden livsbane.

 

 

Husk på at I alle, udfra forskellige bevidsthedstrin, valgte en jordisk inkarnation i forskellige familier, forskellige livsmønstre, nationer eller race, for at modtage de bestemte lektioner og vibrationer, der er knyttet til netop disse.  Alle disse faktorer udvalgte I endnu, før I inkarnerede, fordi I vidste, at jeres livsforløb ville føre jer frem til en øget bevidsthed og en større forståelse.  Den vej der passer til den ene sjæl er ikke nødvendigvis rigtig for den anden.

 

PÅ VILDSPOR

 

Mennesket er på vildspor i denne tid, når han tror, at den ene race er den anden overlegen, at den ene er mere civiliseret end den anden.  De teknologiske mest udviklede lande betragter også sig selv civiliserede, og de prøver at påtvinge alle andre de levevilkår og den livsstil, som gælder for dem selv.

 

 

Ingen mennesker eller nationer har ret til at gennemtvinge deres vilje og pålægge andre deres livsform, uanset hvor rigtig den forekommer at være, og uanset hvor forkert andre synes at føre deres liv.  Det er de enkelte lande og deres indbyggere som af egen fri vilje skal indføre reformer, uden at andre blander sig i det.

 

 

De Mestre, som våger over jer i løbet af jeres fysiske liv, griber ikke ind i det.  De ved, hvornår I er på et galt spor, hvor I begår fejltagelser, men de lader det ske, for at I gennem jeres egne handling og beslutninger skal opnå en øget bevidsthed.  Der er ingen “Storebror”, der kommer og retter jeres handlinger ind.  Tænk på disse mere udviklede Væseners visdom som lader jer gøre, sim I vil, og lad så andre lande selv træffe deres egne afgørelser.

 

Artiklen fortsætter…. Del 2

 

Denne artikel er fra “Den Fantastiske lære fra Ramala”