Livets kredsløb – Fødselen  —  (Del 1)

På “Livets Hjul”

Mennesket er lige så optaget af fødselen, som han er det af døden, fordi de begge er overgangsstadier på Livets Hjul.  Han undrer sig måske mere over, hvilket formål døden kan have, men han kan lettere acceptere fødselens funktion, fordi den repræsenterer overgangen fra de ukendte til virkeligheden, i modsætning til døden som er en rejse fra den virkelige verden og ind i det ukendte.  Fødselen har et synligt resultat.  Et barn fødes og er så til stede i den stoflige verden, og derved retfærdiggøres alt det, der er blevet lagt i dette barn:  kærligheden, skaberakten, forberedelserne, alle de drømme man har, alt dette er samlet i barnet.

Derfor forstår man nemmere det sigte, som fødselen har end den mening, der dømmes i døden.  Denne forekomme mennesket at være stort set formålsløs, fordi han betragter den som et endelig fænomen, der betyder afslutningen på et nyttigt liv i den stoflige verden, mens fødselen derimod står for ham som livets begyndelse, anskueliggjort ved barnet der har alting at holde af og leve for.  Fødselen repræsenterer det første trin ind i en udbytterig tilværelse.

Jeg har ikke til hensigt at komme ind på fødselens fysiske aspekter, da disse er særegne for denne planet.  For de fleste kvinder svarer fødselen til en lille indvielse, når det barn, de bringer til verden, er skæbnebestemt, d.v.s. at det er et  barn, som det var bestemt, at forældrene skulle have.  Man vil måske synes, at det lyder lidt underligt, men mange af de børn, der fødes ind i den stoflige verden, er ikke bestemt til at blive født;  hvis det var det, ville verden i dag ikke være så problemfyldt, som den er.  Undfangelsen, og det barn der derved skabes, burde være noget, som fulgte af et sandt, åndeligt ægteskab.  Det er efter en sådan virkelig forening, at et åndeligt eller skæbnebestemt barn kommer til verden, og at selve fødeselen blive en indvielse for moderen.

Det, der i disse tider ofte sker i jeres verden, er, at man får børn på et helt forkert grundlag.  De bliver skabt, når de ikke er ønskede og udfra forkerte og ikke videre ophøjede følelser som begær, selvmedlidenhed, stolthed eller grådighed.  På et sådant grundlag vil en forening ikke kunne frembringe noget åndeligt, skæbnebestemt barn.

Planlagt eller ej

Mange af de børn, der fødes i dag, er selvfølgelig ikke planlagte.  Dette skyldes, at mennesket groft har forvrænget kønsaktens oprindelige formål, og at de, i stedet for at tænke på dens egentlige sigte, nemlig fremavlingen af børn, nu blot betragter den som en adspredelse.  Selv om mennesket udfører kønsakten mange gange, forstår han endnu i dag ikke skabelsens funktion.  Resultatet er, at et barn, selv i de forhold hvor der tages de største hensyn, kan blive undfanget og født uden at være planlagt.

Hvor sørgeligt de end er at måtte sige det, så er mange af de børn, der bebor denne verden ikke planlagte, og derfor vil de af jer, hvis opmærksomhed er vakt, når I ser et barn af et sandt ægteskab, når I ser et barn, der er født af forældre udfra de rette motiver, når I ser et barn, som er blevet bed om at komme, så ser I et barn der udmærker sig blandt andre børn.  I ser et virkeligt åndeligt barn, der er, som alle de børn burde være, som fødes ind i den stoflige verden.  Et barn, som ikke har den baggrund, vil være meget ufordelagtigt stillet og vil have en tung byrde at bære gennem livet, rent bortset fra den karma som de forældre pådrager sig, der under disse omstændigheder sætter et barn i verden.  Mennesket er ikke opmærksom på den betydning, som stoflige vibrationer har for barnet i de år, hvor det bliver formet.

Som sagt vil jeg ikke komme ind på selve fødselens fysiske sider.  For dem som har oplevet det , er et barns fødsel en virkelig vidunderlig og smuk begivenhed.  En fødsel antager mange forskellige former på planeterne indenfor jers Sollegeme.  En fysisk fødsel, som I kender den, er særegen for Jorden, men skabelsen, et barns liv og vækst i moderens skød er et næsten lige så stort mysterium, og et næsten ligeså ukendt område for nutidsmennesket, som hans sjæls størrelse og nærmere placering er det.  Det, der sker i moderens skød, er et mirakel, og lægevidenskaben er stadig ikke helt sikker på, hvad der afgør et barns bygning, størrelse, træk og sundhedstilstand.  Men det er en anden historie.  Det, jeg gerne ville ind på i denne forelæsning, er fødselsens åndelige aspekter, og i denne forbindelse kan fødsler inddeles i tre hovedgrupper.

Åndelige aspekter

For det første har man de børn, som fødes af udvalgte forældre og af ganske bestemte årsager.  De sjæle, det her drejer sig om, er som regel nået langt i deres udvikling.  Forældrene inkarnerer derfor netop med det formål at lade disse børn blive til ved deres mellemkomst.  Sådanne fødsler følger af en aftale, sjælene har indgået, før de hver især inkarnerede fysisk.  Der kan ikke herske tvivl om, at en sådan aftale vil blive overholdt, eftersom den kan have betydning for nationers eller endog hele verdens skæbne.  Som eksempel på dette kunne man nævne Nazaræerens fødsel.

Den anden af de hovedgrupper, som en fødsel kan falde i, vil jeg kalde den karmiske, altså når et barn fødes af sine forældre af karmiske årsager.  Det kan enten være fordi forældrene har en gæld at betale det barn, som de bringer til verden, eller det kan være barnet, der skylder sine forældre noget, eller også kan det være et offer, som dette barn bringer for ved sin fødsel at hjælpe forældrene til at lære visse ting, selvom det ikke har kendt disse forældre i tidligere liv.  Barnets sjæl er, endnu før det træder ind i den stoflige verden, et udtryk for den hovedlære, der er knyttet til denne planet, nemlig opofrende tjeneste.  Barnet indvilliger i at blive til gennem sine forældre for at hjælpe dem til erkendelse a visse ting, selv om det ikke selv har noget at lære af dem.

På samme måde kan to udviklede sjæle vedtage som forældre at give adgang for en sjæl, som ikke skylder dem noget, men som på grund af tidligere, som regel sørgelige, erfaringer behøver den fordel, det er at have afbalancerede forældre, så den der igennem kan lære bestemte ting.  De to åndelige forældre bliver enige om at tillade denne sjæl at komme frem ved deres mellemkomst:  igen bliver der bragt et offer.

Fortsættes… (Del 2)