Pauline Hansen

 

Der er kun én race – Den menneskelige race

Der er kun et sprog – hjertets sprog

Der er kun én religion – Kærlighedens religion

Der er kun én Gud – Han / hun er allestedsnærværende

(Sathya Sai Baba)

 

Hvis det var muligt for dig at se Jorden på afstand, eller endda for dig at være i stand til at stå uden for din egen fysiske krop, ville du sandsynligvis få en ny vision, ikke kun om Jordens og din krops formål men også om deres perfektion og deres skønhed, og ud fra det kan du muligvis indse mere af arten og formålet med deres Skaber.

 

JORDEN SOM ENHED

 

Når man ser på Jorden på afstand, ville man blive tvunget til at se på den som en enkelt enhed. Du ville ikke tænke på de enkelte lande, som du vidste eksisterede på dens overflade, men snarere på Jorden som en helhed, sammenlignelig med de andre planeter, de andre stjerner og de andre galakser, som du ville kunne se omkring dig. Du kan næsten betragte dig selv som en gud, for du ville stå over alle verdens lande, alle begivenheder, der fandt sted og så ville du måske begynde at indse, hvordan disse højere væsener der kontrollerer denne Jordens skæbne ser ned på den på lignende måde. De ser også Jordens perfektion. De ser dens skønhed. De føler udstråling af dens udtryk: UNIVERSAL KÆRLIGHED.

 

Men når du nærmer dig dens overflade, så skulle Jorden, som du før kunne se som en enkelt enhed, nu opdeles i segmenter og til sidst til kontinenter. Snart begyndte du kun at se individuelle lande og kun tænke på disse lande. Visionen om “helheden” ville gå tabt, og du ville igen vende tilbage til dit fysiske hus med dets begrænsede vision.

 

JORDENS SKÆBNE

 

Mennesket er født på overfladen af Jorden med en individualiseret bevidsthed. Når mennesket først efter mange inkarnationer på den ene planet inden i solkroppen, som er mindre udviklet end jorden, kæmper for at etablere sin identitet i den menneskelige fysiske krop. Når han først har etableret sin egen individualitet, sin personlighed, er han nødt til at lære at kontrollere den. Mennesket er nødt til at lære at kontrollere sin egen vilje og underkaste den til sin skabers vilje for at opfylde Jordens skæbne.

 

Den grundlæggende lektion, som mennesket må lære, er at ofre selvet, sin egen individualitet, ofre sine personlige ønsker og at overveje de andre mennesker omkring ham, ikke kun i sit eget land, men i verden som helhed. Han er nødt til at lære at tænke ikke kun på sin egen race, på sin egen trosbekendelse, på sin egen del af Jorden, men på Jorden som helhed. Det er på dette særlige felt, som mennesket oplever den største vanskelighed for øjeblikket, selvom mennesket har fastlagt sin individualitet, har han svært ved at ofre denne individualitet for menneskene omkring ham, stadig mindre for sit land og endnu mindre for verdenen.

 

LÆRE AT TAGE ANSVAR

 

Stor motivation er nødvendig for at få mennesket til at forene sig, få ham til at tænke på sit land, som en enkelt enhed og være parat til at ofre sig selv for sit land. Dette forekommer normalt kun i tider med konflikt, krig, når den følelse, der kaldes patriotisme, får mennesket til ikke kun, at tænke på sig selv, men på sit land og til at gå sammen med sine landsmænd for at forsvare sit land i lyset af aggression. Var det ikke for denne følelse af patriotisme, ville han ikke forene sig. I tider med fred har mennesket svært ved at ofre sin individualitet selv for sine naboer, så meget mere for sit land.

 

Hvis mennesket ikke vil passe folkene i sit eget land, vil han selvfølgelig ikke bekymre sig om dem, der bor i andre lande, og uanset hvilke rapporter han hører om katastrofer, såsom hungersnød eller jordskælv, vil han normalt ignorere de begivenheder, der er fjernet fra hans eget land. Fordi de ikke sker med ham eller med hans land, tror han ikke de er hans bekymring. Dette er en af de store lektioner, som mennesket er nødt til at lære, og indtil han har lært lektionen om det samlede ansvar for ethvert menneske, der bor på denne planet, uanset hvad deres land eller deres trosbekendtgørelse er, vil han ikke gå videre ad vejen til højere ting, til mesterskab.

 

Mennesket er nødt til at lære at ofre, for at hjælpe alle de mennesker, der bor på denne jordoverflade, til at give frit uanset omkostningerne og at dele, hvad hans land har med de lande, der ikke gør det.

 

Husk, at “stof” ikke hører til mennesket. Bare fordi et land er i stand til at dyrke mad og et andet land ikke er det, betyder det ikke, at al mad hører til det land, der dyrker det, for alle lande i verden kan ikke dyrke mad, og det er pligten for dem, der kan del med dem, der ikke kan.