Pauline Hansen

 

At ønske er vores guddommelige ret.  Med denne artikel vil vi lærer hvorfor vi skal give vores ønsker frit løb.

 

Et Mantra i Underbevidstheden

 

 

Engang langt tilbage i vore barndoms mørke middelalder var det i orden at ønske — det vil sige, indtil en eller anden kæmpe af en voksen fortalte os, at vi ikke måtte lege med porcelænsvasen eller trække hunden i halen eller lege med de store børn på gaden.  “Nej, det har du slet ikke lyst til,” blev til et mantra i underbevidstheden.

Som tiden gik, og vi gik videre med vores naturlige trang til at ønske for at undersøge og opleve hver eneste bid af denne gavmilde verden, kom  det snart til en brat opvågnen:  Det at ønske gjorde ikke alene ondt i bagdelen, men også i hjertet.  Vi ønskede noget … og fik det ikke … og følte skuffelsens bitre smerte.  Det virkede ikke, som om det var særlig smart at ønske sig noget.

 

Drømmer og Ønsker

 

Så begyndte vi på vores ungdoms religions-undervisning.  Hvis der havde været nogen tvivl før, forsvandt den nu.  At ønske andet end de mest dagligdags nødvendigheder var helt udelukket.  Det var syndigt.  Vi var uværdige.  Gud ville straffe os for vores grådighed.  Det var bedre at give.

 

Læg det hele sammen, og når vi nåede noget i retning af voksenalderen, var de fleste af os totalt forkrøblede, hvad det at drømme og ønske angik.  Jovist, de socialt acceptable drømme var i orden, som at stifte familie, få et arbejde, få succes.  Men Himlen forbyde, at vi skulle have ønsker uden for normen.  Så vi sørgede for, at hvad vi end måtte huse af drømme, var de små or nette — af to grunde:  1)  for ikke at fornærme den store dommer i himlen og  2)  så vi kunne håndtere smerten, hvis drømmen ikke gik i opfyldelse.  “Drøm småt, lid mindre” blev en livsstil.

 

Mod Den Kosmiske Lov

 

Den måde at leve på er i direkte modstrid med det, vi blev skabt til.  At drømme småt går imod vores naturlige instinkter, vores guddommelige natur.  Det strider mod den kosmiske lov, for uden store, fantastiske drømme ville VI ikke engang være her.

 

“AT ØNSKE” er den første regel i forbindelse med at vinde styrke.  Men barriererne mod at ønske er alt for stærke, for grundfæstede i psyken til, at vi kommer farende, som om vi ved, hvad vi gør.  Ikke-ønsker er nemme nok for os, men alt, hvad der så meget som smager af drømme, der går i opfyldelse, er så fremmed og skræmmende, at det hele kunne gå i vasken, hvis vi ikke tager det stille og roligt.  Det ville være som at sigetil nogen, at de skulle se at komme over deres usikkerhed I DAG.  Held og lykke!!

 

Født Til At Skabe

 

Vi er skaberguder, født til at skabe.  At skabe er vores DNA´s molekylære fundament.  Det styrer både vores åndelige og fysiske genetik.  Det er indbygget i hver fiber af vores væren, og alligevel kan vi ikke skabe uden AT ØNSKE.

 

Selv om savn og ønske er to sider af samme mønt, har ordet “savn” så ubehagelige bibetydninger i retning af nød, fattigdom og smerte, at vi kun anvender ordet i ganske tilfældige samtaler.  Men nu vil vi forandre alt dette og lære at sætte vores ønsker fri, for uden disse ønsker kan vi aldrig komme i berøring med vores værens herlighed.  Vi kan aldrig indfri meningen med vores tilværelse.  Vi kommer aldrig til at opleve spændingen ved at udforske tingene, adrenalinsuset fra springer ud i det ukendte eller den guddommelige glæde over et stykke veludført arbejde.

 

Vi blev skabt til at skabe.  Og hvis vi for alvor ønsker at opnå guddommelig kraft, må vi heller lære det (AT ØNSKE), ellers vil kraften for evigt være en uopnåelig, håbløs, fortvivlet drøm.

 

Denne artikel er fra ” Den Store Spirituelle Legebog”.