PÅSKENS SANDE BETYDNING — DEL 3

 

Cosmic cross 1


Det “sande kors” er symbolet for Jorden.  Dette sande kors har fire arme i ligevægt, med de samme proportioner, og symboliserer tallet “4”, det tal efter hvilket fysiske stof på Jorden vibrerer.  Den kristne religions kors er ikke i ligevægt, og afspejler den ubalance  mennesket i dag befinder sig i.

 

 

Jordens Sande Symbol

 

Den kristne religion har gjort Nazaræerens korsfæstelse til den vigtigste del af sin dogmatik.  Den moderne kirkes symbol er det kors, hvorpå han blev henrettet, men det symbol der i virkeligheden hører til den Jord, som I bor på, det som har eksisteret siden klodens skabelse, og som forbinder den, ikke blot med de andre planeter i Sollegemet, men også med andre legemer udenfor dette, er det sande kors.

 

Korsets fire arme er i ligevægt, har de samme proportioner, og symboliserer tallet fire, det tal efter hvilket de fysiske stof på Jorden vibrerer. Der er fire elementer, fire årstider, fire verdens hjørner, fire hovedracer, fire Naturriger, o.s.v.  Det afbalancerede kors er både Jordens og Nazaræerens sande symbol.  Den kristne religions kors er ikke i ligevægt, og afspejler den ubalance mennesket i dag befinder sig i.

 

 

Livets Kors

 

Selv korsfæstelsen, som den er beskrevet i Biblen, var symbol på, at Mesteren Jesus har korsfæstede sine lavere aspekter, dette lavere jeg som bestandig modsætter sig sjælens indflydelse og Skaberens Vilje.  Nazaræeren tillod, at han blev korsfæstet, steg op på korset af egen fri vilje, og gennemgik disse smerter så han kunne nå frem til den sande åndelighed.  Han viste, hvorledes mennesket skal anbringe sig selv på livets kors, og være rede til at bringe et offer, så ikke blot den enkelte men hele menneskeheden kan udvikles.  Mennesket må igennem korsfæstelsen af sit væsens lavere dele, sit lavere jeg, før menneskeheden kan gøre fremskridt.

 

 

Naturens Lov

 

Gennem hele Nazaræerens inkarnation kan I se den kraft, han besad som lærer og helbreder.  Mange af de mirakler, som han udførte, er blevet optegnet.  Faktisk var der egentlig ikke tale om mirakler, men om at han demonstrerede Naturens Lov, og Naturens Kræfter.  På det udviklingstrin hvor han befandt sig, med den viden han besad, og med den bevidsthed han have om Hierarkiet, var det helt naturligt for ham at udføre sådanne ting som at gå på vandet, mangfoldiggøre brødene og fiskene, helbrede blinde og syge, ja endog opvække døde.  Med den styrke han kunne mønstre, kunne han have været uovervindelig.

 

Med den dybe forståelse der var hans, og den medfødte evne han havde til at udnytte de kosmiske, okkulte, mystiske og åndelige kræfter i Universet, kunne ingen have ramt ham.  Hvis han havde ønsket det, kunne han have forhindret alle de begivenheder, som fandt sted i Jerusalem i løbet af denne Påske.  Selv da han hang på korset, kunne han have valgt at undvige døden.  Den yderste fristelse bestod i, at nogen sagde til ham:  “Hvis du er Guds Søn, så stig ned fra korset”.  Han kunne med lethed have gjort det, men valgte a lade være.  Han gik frivilligt i døden, ikke blot for selv derved at blive indviet, men også for at demonstrere kontrollen af jeg´et for Guds Viljes skyld.

 

 

Universets Love

 

I Biblen står der meget lidt om Nazaræerens genopstandelse.  Man finder kun korte passager i Evangelierne, som handler om, at han kom tilbage til Jorden i fyiske skikkelse og åbenbarede sig for de disciple, der havde overværet korsfæstelsen.  Dette var heller ikke noget mirakel men igen en manifestation af Naturens Lov.  Det er vanskeligt for jer med det bevidsthedsniveau, hvorpå I befinder jer, at forstå opstandelsen, fordi I ikke har indblik i de love, der i virkeligheden gælder for Universet, og I forstår heller ikke sindets kræfter eller den skabelsesakt, der finder sted på jeres eget plan.

 

Men store Mestre som Mesteren Jesus kan skabe eller opløse deres fysiske legemer, og gør det også.  Det lod sig umiddelbart gøre for Nazaræeren at fjerne sit legeme fra den grav, hvori det var blevet lagt, og i denne skikkelse at åbenbare sig enten for sine disciple eller andre, som havde overværet korsfæstelsen.  Et menneske, der har nået en sådan udvikling, kan komme til syne når som helst og i et hvilket som helst fysisk legeme han måtte ønske at antage.  Også i dag kan Mestre udføre dette.

 

 

Opstandelsens Budskab

 

Opstandelsens budskab betød ikke, at mennesket legemligt kan genopstå.  Når I har nået Nazaræerens bevidsthedstrin, vil I også være i stand til at opvække jeres legemer.  Det, som Nazaræeren viste, var, dels at han, selv om han havde hævet sig til et højere eksistensplan, stadig var den samme person, som disciplene kendte og huskede, fra dengang han fysisk var hos dem, og dels at han forsatte med den gerning, han var kommet for at udføre.

 

Ved sin opstandelse viste han også, hvorledes mennesket kan opnå en højere okkult viden om sig selv.  Hvis han havde ønsket det, kunne han være stået frem for alles øjne og have demonstreret sin opstandelse i selve Templet i Jerusalem, men han gjorde det ikke, fordi mennesket gennem sin egen bevidsthed skal lære at forstå, hvad livet på denne planet indebærer, og hvori hans virkelige åndelige eksistens består.

 

 

Den Dybere Mening

 

Når I studerer Biblen, så forsøg at forstå den dybere mening med de mange symboler, som forekommer i den.  Prøv at forstå den symbolik der udtrykkes i Nazaræerens liv;  det vil medføre en øget forståelse af formålet med jeres eget liv, fordi I vil opleve, at dele af jer selv genspejles i forsekellige afsnit af Nazaræerens liv.  Der ligger et budskab i hans livsforløb, som er henvendt til ethvert menneske, uanset bevidsthedsniveau, farve eller tro.  Husk at ingen enkelt religion har eneret på historie, som Biblen fortæller.

 

Mesteren Jesus demonstrerede, hvorledes det åndelige liv, der foregår på højere livsplaner, kan og bør være til stede også på det fysiske plan.  Det eksempel han, og Kristus som overskyggede ham, viste frem bestod i Opofrende Tjeneste.  Hele formålet med Nazaræerens inkarnation på Jorden var at fuldføre en plan som Skaberen, og ikke han selv, havde lagt.  Han inkarnerede på Jorden og døde på korset for at tjene menneskeheden, for at demonstrere visse love, så mennesket gennem hans livsforløb kunne opdage den virkelig mening med livet.

 

 

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.


Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.