MÅNENS INDFLYDELSER — DEL 3

28 September 2010 | Månen - feminin kræfter | Tags: , ,

 

The moon 6

 

En Feminin Kraft


Jeg vil tro, at enhver som betragter Månen, og sære fuldmånen, vil vedgå, at der i den åbenbarer sig skønhed.  Månen er blød, kvindelig, og betyder visdom.  Man kan ikke forbinde noget som helst ubehageligt med Månen.  Dette ligger i selv den indflydelses væsen;  ligesom Jorden er positiv, betyder kraft, og udadvendt udtryk, sp er Månen ensbetydende med det kvindelige, det modtagende, kærligheden.  Derfor vibrerer hunnen hos de jordiske arter i særlig høj grad i overensstemmelse med Månens indflydelse, idet hun repræsenterer visdommens og skabelsens aspekt.

Månen har altså en afgørende indflydelse på fødseler.  Enhver kvinde oplever sit legemes forskellige kredsløb, og disse kredsløb, eller cykler, svarer til Månens, hvis ikke lægevidenskaben griber ind.  Derfor kan, og bør, undfangelsen planlægges således, at der tages hensyn til Månens faser.  Månen påvirker fødselsprocessen, ikke blot i Menneskeriget, men i all de andre jordiske Riger.

 

 

Bevidstheden Øges

 

Jeg ønsker ikke at komme nærmere ind på menneskets åndelige legemer i denne artikel, men for hver indflydelse, som mennesket bliver opmærksom på, på det fysiske plan, gælder der én som er ti gange stærkere på de højere niveauer.  Den har i særdeleshed indflydelse på pinealkirtelen hos mennesket, den kirtel som betinger modtagelighed, visdom og indlæring, og derfor opnås viden og inspiration under dens indflydelse.  Bevidstheden øges også under Månens påvirking.  Hvis I ikke allerede har forsøgt det, så prøv dét eksperiment at lære noget, at udvide jeres bevidsthed når Månen er fuld, for de kræfter den sender til Jorden på det tidspunkt er af stor betydning.

 

I gamle dage var mennesket i nogen grad bevidst om dette, og man bestemte, at visse religiøse ceremonier skull finde sted ved fuldmåne.  Nogle af de store Mestre, som har levet på Jorden, inkarnerede, døde eller udførte betydningsfulde åndelige gerninger på både de fysiske og højere områder af livet i overensstemmelse med Månens faser og indflydelser.

 

 

Månens Påvirkning

 

Månen påvirker også menneskets astrallegeme, mens han lever i sit fysiske legeme, og den kan derfor i høj grad hjælpe til med at bruge dette legeme, med alt det som det medfører, særlig på de psykiske fænomeners område.  For de som søger at udvikle dette særlige aspekt, denne specielle åndelige evne, er påkaldelsen og brugen af Månens kræfter af aførende betydning.  Hvis I sidder og mediterer i skæret fra fuldmånen, vil I føle, at jeres opmærksomhed øges, at kraften strømmer gennem pinealkirtelen og breder sig igennem jer.  I ville kunne mærke, at en højere bevidsthed, den Uendelige Bevidsthed, bliver forbundet med jeres.

 

Sindet og hjernen modtager også Månens indflydelse.  Den måde hvorpå I tænker, hvorpå I modtager inspiration, hvorledes I opfører jer, hvordan I anvender jeres intellekt og tænkeevne, bliver i høj grad påvirket og styret af den.  Dens kraft kan åbne små lukkemekanismer i hjernen, små ventiler som bevidst eller ubevidst giver adgang for kosmiske vibrationer, for andre sjæles erfaringer på andre planer.  Disse ventiler reagerer på Månens kræfter.

 

I kender begrebet “månesyge”.  Kun få mennesker lider af dette, men undertiden, på grund af fejl i hjernens mekanismer bevirker fuldmånen, at disse små spærreanordninger bliver åbnet, og lader billeder fra andre livsniveauer opstå i nogle mennesker bevidsthed, hvilket forvirrer dem og forstyrrer harmonien i deres fysiske tilværelse.

 

 

Månefaser

 

Dette er virkningen af månekræfterne, hvis de ikke kontrolleres.  Men for dem der mediterer, som på korrekt vis forbinder deres bevidsthed med deres Skabers og anvender den kraft, som Månen udsender, vil der pludseligt indtræffe øjeblikke af stor opmærksomhed.  Hvis månen skinnede kontinuerligt på Jorden, kunne mennesket ikke udholde den  påvirkning, og derfor er det så viseligt indrettet, at den følger sine faser.  Disse faser har den betydning, at de forårsager visse cykler på Jorden.

 

Teorien om de fire månefasers forhold til Jorden er en afhandling i sig selv, men hvis mennesket blot ville eksperimentere lidt med stoffets fire Riger, for at se hvilket Rige der reagerer kraftigst på bestemte månefaser ville han i høj grad kunne forbedre sit jordelivs kvalitet, harmoni og forståelse.  Før i tiden var mennesket, skønt han teknologisk ikke var så langt fremme, i højere grad i åndelig balance.  Han forstod Månens formål og funktion og kunne således føre et mere fuldt om end mindre teknologisk udviklet liv.  Hvis mennesket kunne opdage og anvende Månens indflydelse og kraft, ville ingen sulte.  Der ville ikke være nogen tørke, ingen jordskælv.  Der ville kun være få naturkatastrofer ud over dem, som mennesket selv forårsagede.

 

 

At Finde Nøglen

 

Månen er altid beredt på at tjene Jorden.  Hvorfor betragter mennesket den, hvorfor er han klar over, at den eksisterer, når han ikke bruger den??  Er det, fordi han i sit intellekt, i sit ego, antager, at nøglen til udviklingen, til åndelig og materiel bevidsthed, er indeholdt i denne Jord, og ikke kan søges uden for den??  Måske.  Men for de af jer som kan vende jeres sind udad, som kan betragte Månen, som kan vibrere mod dette smukke himmellegeme, som afspejler så meget, også jordelivets væsen, vil nøglen være at finde, ikke blot til menneskets jordiske fremskridt, men også til hans åndelige udvikling, og endog det Sollegemes udvikling, inden for hvis grænser han lever.

 

 

 

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”.


Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.