Pauline Hansen

 

 

               

Jordens Satellit

 

Inden for Sollegemt findes der kun én virkelig stjerne, en eneste der giver lys og kraft, og som opretholder alt liv inden for sit system : SOLEN.   Det Væsen I kalder Gud, dette systems Sol-Logos, hvis ånd bor i Solen viser sin udviklingsgrad og vibration ved sit lys´ styrke: det er således umuligt for mennesket på Jorden at se direkte på Solen.  Først når Månen kommer imellem og forårsager en solformørkelse, kan mennesket rette sit blik mod Solen.

 

Hver planet og satellit i dette Sollegeme oplyses af skæret fra dets Sol-Logos, og hver af dem genspejler dette lys i overensstemmelse med sin udvikling og formål i Skabelsen.   Månen, som er Jordens satellit og ligger ganske tæt ved den,  tilbagekaste en anselig mængde sollys på Jorden og forårsager det måneskin, som man kender.

 

Fordi mennesket er  begrænset af sit sanseområde, lægger han ikke mærke til det lys, som kastes tilbage af de andre planeter inden for Sollegemet, men hvis disse ting er én bevidst, kan man opfatte og genkende lys fra Venus, Mars, Jupiter og Saturn med samme lethed som den, hvormed man genkende lyset fra Månen.

 

 

Nøglen til Himlene

 

En af Månens vigtigeste funktioner er at føre mennesket frem til en større forståelse af Kosmos, for i det åndelige forhold mellem Jorden og Månen ligger nøglen til Himlene.  Hvis mennesket nøje ville udforske forholdet mellem disse to kloder, ville han opnå en vidtrækkende forståelse af skabelsesprocessen i Universet.  Månen og dens formål og kraft, er en nøgle til menneskets udvikling, ikke blot på Jorden, men også udover dens grænser.  Mennesket har under hver månecyklus nøglen til Kosmos for sine øjne, men er det ham helt bevidst??

 

Det er ikke på nogen måde min hensigt at afsløre, hvori Månens åndelige betydning og særlige kraft består, for dette tillader den kosmiske love ikke.  Det uudviklede menneske må ikke overgives de kosmiske hemmeligheder, før han med sin bevidsthed er nået til erkendelse af de egenskaber og hensigter, som er knyttet til de højere væsener, der omgiver ham, og af deres og hans eget formål på udviklingsspiralen.

 

Det uudviklede menneske må række opefter, søge flittigt, bruge sin egen inspiration og lede efter de svar, han ønsker at finde.  Men kun få søger disse svar.  Livets væsen på Jorden i vor tid er af en sådan beskaffenhed, at Månen lige så godt kunne være ueksisterende.

 

 

Manglende Forståelse

 

For at forstå, hvordan Månen og Jorden forholder sig til hinanden, må vi gå tilbage til den tid, hvor de blev skabt.  Man har i dag travlt med at undersøge de klippestykker, som amerikanske astronauter har bragt tilbage fra Månen, idet man håber derigennem at kunne finde ud af, hvorledes Månen, oprindelig er dannet, og for måske at forstå noget om dens omgivelser.  Man overser imidlertid, at man, selv om det intellekt, som er givet af Gud, har gjort det muligt gennem teknologisk kunnen at nå til Månen, stadig er langt fra at nå den på alle andre bevidsthedsområder.  Mennesket må gør fremskridt på mange områder, før han virkelig kan overskue den hensigt, der er nedlagt i Månen og dens sande natur.

 

Den åndelige videnskab, det vil sige Åndens videnskab i modsætning til menneskets, fastslår, at det Sollegeme, I er en del af, blev skabt af Solens Logos, det Væsen som I kalder Gud og hvis Ånd bor i Solen.  Ligesom når et barn på Jorden kommer fra sin moders skød, således blev Solsystemet født af Solen.  Solens Logos kastede den ene partikel efter den anden ud fra sig selv, indtil det planetsystem, som I kender i dag, var blevet dannet.

 

På samme måde, som når et barn fødes, bleve disse partikler eller planeter født af Solen.  Deres væsensindhold var fuldkomment, men deres smeltende masser måtte stivne, før de kunne udtrykke Åndens sande muligheder.  I løbet af æoner afkøledes og størknede disse smeltede masser og blev ved hjælp af englenes hærskarer hjulpet til at finde deres korrekte svingningstal.

 

 

Månens Oprindelse

 

På denne måde blev ti planeter skabt, og de eksisterede i mange tidsaldre, indtil jeres Skaber, for at fuldende Sin guddommelige plan, fødte Sin sidste partikel, Sin sidste planet.  Da denne planet havde forladt Solen, indtog de engleskarer, der var ansvarlige for dens udvikling, deres pladser på forskellige vibrationsniveauer og iagttog og vejledte den, mens den afkøledes og krystalliserede.

 

Men inden planetens mineralske substanser var helt krystalliserede, deltes den i tre, og således fremkom fra denne ene partikel: Jorden, den satellit Månen, samt en endnu uopdaget planet bag Månen.  Denne uopdagde planet er den mindst udviklede, den tolvte planet i Sollegemet; månen er ingen planet men Jordens satellit, og dens skæbne er forbundet med Jordens.  Månen spiller en væsentlig rolle for Jordens Åndelige Skæbne.

 

 

Et Kosmisk Formål

 

Jorden og Månen blev altså skabt samtidigt.  Engleskærerne, de planetære og inter-planetære Mestre, indtog deres pladser på disse himmellegemers bane, og gennem deres forståelse af frekvens og vibration hjalp de gennem århundreder elementerne i hver klode til at finde deres frekvenser og til at finde sammen med frekvenserne inden for solsystemet.

 

På grund af de kosmiske formål, som Månen skal opfylde, krystalliserede den ikke på samme måde som Jorden.  Derfor drager mennesket, når han undersøger klippestykkerne fra Månen fra et geologisk synspunkt og analyserer de date, der er indsamlet om Månens atmosfære, den slutning, at der intet fælles bånd eksisterer mellem Månen og Jorden, for selv om de er udsprunget a samme sæd, er de så forskellige som broder og søster kan være det.

 

 

Artiklen fortsættes…… (Del 2)

 

 

Denne artikel er fra “Den Fantastiske Lære fra Ramala”